Gå videre til hovedindholdet

Derfor burde forlagene omfavne eReolen

I dag har Politikens faste kommentator om DIGITAL ØKONOMI Jon Lund en meget interessant klumme, hvor han gennemgår gode argumenter for, hvorfor forlagene burde være rigtig glade for bibliotekernes digitale ebogs tjeneste eReolen.dk
Han skriver bl.a.:
Musikbranchens møde med pirateri var hårdt. Nu står forlagene i samme klemme, men vil de lære?
Forlag og biblioteker forhandler i disse dage på livet løs. Det er eReolen – bibliotekernes e-bogs-udlån – det handler om. Forlagene frygter, at gratis udlån vil ødelægge det spirende e-bogsmarked og er på bagbenene. I virkeligheden forholder det sig lige omvendt: eReolen er bedste bud på en redningsplanke for en presset branche.
Du kan selv læse hans blogindlæg, som han slutter af med at skrive
 eReolen er den bedste bro til fremtiden"Hvis forlagene var kloge, omfavnede de eReolen. En super velfungerende eReol vil holde piraterne fra døren og købe forlagene tid, så de kan komme til rette med de nye digitale vilkår – herunder deres egen rolle i fremtiden, og hvad bøger kan koste. I stedet klager forlagene over, at de ’kun’ får 15 kroner, hver gang en e-bog lånes ud. De vil have ’alt udlånt’-skilte op, hvis der er for meget run på enkelte titler. Og i det hele taget ikke alt for mange titler til udlån. Læs her eller hør dette radioindslag med to centrale aktører.
Forlagene burde sige: eReol, fyld hylderne op! I skal have alle de bøger, der overhovedet findes – ikke kun de lidt over 3.500 titler, I har i dag. Sæt turbo på brugervenligheden. Anspor til den lystlæsning, den pluklæsning, det voldforbrug af bøger, som er så typisk digitalt. En bit-båret læsekultur, hvor mængden af forbrugte bøger opvejer den lavere indtægt per bog. Og anspor de ivrige læsere til at betale, når de opdager, at lånet er udløbet, eller når de rammer grænsen for, hvor mange bøger de kan låne denne måned.
Forlagene burde tænke: ’eReolen, I er vores statsfinansierede Spotify. I gør det, vi ikke selv er modne til endnu. Men hvis succesen fortsætter, skal vi nok finde ud af selv at tage over’."
Det synes jeg da lige vi skal tænke lidt over, og nok specielt i forlagsbranchen....!


Kommentarer

  1. Hos os er vi helt sikre på, at eReolen skal bestå. Dagens udmelding fra Gyldendal og L&R betyder efter vores overbevisning udelukkende, at små forlag og indie-forfattere får en bedre platform i eReolen. Vores bøger ryger helt sikkert til downlån: http://dreamlitt.com/vi-saetter-strom-til-ereolen/

    SvarSlet
    Svar
    1. Rikki det er rigtig dejligt at høre I bakker op og jeg er sikker på der er mange andre forlag der tænker som i. Jeg vil ihvert fald sprede det glade budskab.

      Slet
  2. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  3. Gitte Schou Hansen12. november 2012 kl. 14.59

    Jeg er også stor tilhænger af idéen bag eReolen og har selv bekostet konverteringen af en del backliste-titler til Adobe Pdf-ebøger, så de fortsat kan være tilgængelige for brugerne. Der er dog et problem i forbindelse med den optimale anvendelighed, da visse sider indeholder skabeloner/arbejdstegninger, som man ikke kan printe,hvilket ellers er forudsætningen for at kunne fremstille de viste modeller. Det ser altså ud til, at lige netop den slags kreative gør-det-selv- bøger er havnet i en blindgyde i forhold til den digitale anvendelighed, og ingen har åbenbart været opmærksom på at finde frem til en model, hvor forlaget kunne give tilladelse til print af skabelonsider. Problemet harmonerer dermed ikke med, at alle typer bøger skal kunne fungere på eReolen. Det er virkelig problematisk, da de kreative bøger med anvisning på klip/fold/strik/sy m.v.er en type faglitteratur, som også fortsat vil have en stor målgruppe blandt børn og voksne.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære indlæg fra denne blog

Hør, hvorfor børn, der vokser op med bøger, klarer sig bedre senere i livet

Kulturmagasinet  KRÆS - RADIO4   (kl. 14.00-15.00) skal i dag handle om hvorfor det er vigtigt at børn læser.  Ikke kun fordi det er fedt at læse gode historier, men fordi n y forskning bekræfter, at tilgængelige bøger i hjemmet hjælper børn til at læse mere, blive bedre læsere og bedre uddannet senere i livet. Og har børnene ikke adgang til bøger i hjemmet er det vigtigt at de får adgang via andre institutioner som biblioteker. Det budskab udfolder sig i en samtale mellem Ea Hoppe Blaabæk, post. doc KU, Michel Steen-Hansen direktør i Danmarks Biblioteksforening og værten "kulturjunkien" Maja Hald.   Hør det her  Det hele tager sit afsæt i Ea Hoppe Blaabæk ph.d.-afhandling om, hvordan forældre giver kulturel, social arv videre til deres børn. Den er også blevet fyldigt omtalt i Kristeligt Dagblad  I   Kristeligt Dagblad   artikel skriver det også at afhandlingen punkterer en, for avisen og tilsyneladende også forskeren, udbredt myte om bibliotekerne som kulturelle fyrtårne

Når folkeskoler og folkebiblioteker bruger hinanden

I sidste uge efterlyste jeg gode eksempler på samarbejder mellem Folkebiblioteker og Folkeskoler og det er strømmet ind. Tak for det.  Det er også startskuddet på  Danmarks Biblioteksforening temaside om Folkebibliotekerne og den nye folkeskolereform, som du kan se og bidrage til på db.dk/folkeskole Jeg har lavet et kort oplæg til det "Dialogmøder om den åbne skole" som undervisningsministeret afholder i dag og alle de eksempler jeg kommer med vil indgå i DB's tema. Til præsentationen har jeg også fået hjælp af Signe Jarvad Chef Københavns Biblioteker - Kultur Valby, som har arbejdet systematisk med de københavnske bibliotekers læringsindsat i forhold til folkeskolen.  Vores fokus vil være understøtteden undervisning  som det udtrykkes i den nye folkeskolereform. På længere sigt vil DB lavet et inspirationskatalog til alle landets biblioteker, skoler og kommuner om hvordan vi kan udnytte de forskellige kompetencer vi besidder til gavn for eleverne og vide

Regeringen vil bruge 130 millioner på at genoplive døde bymidter i 'donut-byer' - biblioteket er en oplagt hjertestarter

Regeringen lancerer i dag en forsøgsordning, hvor 10 byer i landet skal deles om 130 millioner kroner. De skal bruges på, at bymidterne skal genopfinde sig selv og få livet tilbage, forklarer indenrigs- og boligminister, Kaare Dybvad (S). - Jeg tror det er vigtigt at kigge på, hvilke andre ting man kan gøre for at gøre det attraktivt for folk at opholde sig i midtbyerne, siger han til DR . I den sammenhæng kan kultur og specielt biblioteker spille en afgørende rolle, hvis man skal modvirke den såkaldte DONUTEFFEKT. I Donut-byer er der befolkningsvækst i forstæderne, og folk i forstæderne tager ikke længere ind til byen for at handle, fordi de handler på nettet, i storcentre eller i de større byer, hvor de har arbejde. Denne effekt ses i de små og mellemstore byer, hvor man endnu ikke har fundet en løsning på problematikken. I sådanne byer kan kultur og kreativ udnyttelse af bymidten spille en særdeles vigtig rolle Det ligger i forlængelse af regeringsudspillet fra sidste år "Tætte