Gå videre til hovedindholdet

Udlån af e-bøger splitter bogverdenen


 
Moderne digitale mennesker vil ikke kunne forstå, hvis der lægges begrænsninger i udvalget når det kommer til udlån af digitale materialer, sagde jeg i sidste uge Berlingske som under denne lidt konfrontative overskrift skrev om de forhandlinger, der er igang mellem forlag og biblioteker, om hvordan fremtidens udlån af e-bøger skal foregå og ikke mindst hvordan forretningsmodellen skal udformes. Og jeg tror ikke overskriften holder, for bibliotekernes udlån kan netop samle hele bogverdenen som vi kender det fra  den fysiske bog gennem tiden.
 
Jeg er glad for at bo i et land, hvor vi traditionelt har en kultur hvor vi forhandler os frem til gode og holdbare modeller mellem parterne. Jeg har lige været sammen med en række repræsentanter fra nogle af de andre nordiske lande, og oplevet hvordan de har et noget mere konfliktfyldt forhandlingsklima, når det kommer til digitale materialer på bibliotekerne. Se f.eks. den svenske kampagne her


Jeg er ret sikker på at Den danske foreliggerforening og e-reolen følger den danske tradition og når frem til en forhandlingsløsning. Men jeg anerkender også at der er mange og til tider modsatrettede interesser. Jeg tror bare det handler om at finde de fælles mål, hvor bibliotekerne i en  kulturpolitiske kontekst kan udgøre et godt samspil med og supplement til det kommercielle bogmarked.  

I Berlingske kom de meget godt rundt om at få beskrevet, hvordan modellen fungerer i dag, mens de ikke har held til at få os til at beskrive fremtiden model. Jeg tror det er et udtryk for at parterne har respekt for, at der lige nu forhandles om fremtidens forretningsmodel, der sikre en løsning som bibliotekerne kan betale og som sikre en fornuftig indtjening til forlag og forfattere.

Men du kan selv læse hvad
 Berlingske skrev "Bibliotekernes udlån af e-bøger er en succes. Men eReolen.dk er også en succes, der er under pres. Forlagene og folkebibliotekerne er i gang med at forhandle om, hvordan fremtidens e-reol skal se ud, og lige nu tegner der sig to helt forskellige modeller.

Faktum er, at lånerne i stigende grad benytter den nye biblioteksservice, der havde premiere 1. november 2011, og som foreløbig er et forsøg, der løber frem til årets udgang. I juli blev der således foretaget 88.000 downloads, hvilket er 34 procent flere end måneden før, og fra maj til juni var væksten på 12 procent. Eller som Susanne Iversen, der er projektleder på eReolen.dk, siger: »Det er gået over forventning.«

Loft over det populære

Men det handler også om penge - bibliotekernes penge, forfatternes penge og forlagenes penge - og om, hvilken rolle bibliotekerne skal spille i forhold til e-bøger. Det, der diskuteres, er, hvordan eReolen.dk kan fortsætte på en måde, som på den ene side sikrer, at bibliotekerne får mulighed for at stille e-bøger til rådighed, og som på den anden side sikrer, at der bliver plads til at udvikle et kommercielt e-bogsmarked.

Med den model, der bruges under forsøgsordningen i dag, er den eneste begræsning, at man som låner kun kan låne et vist antal e-bøger pr. måned. Det præcise antal afhænger af den pågældende kommune. Forlæggerforeningen foretrækker derimod, at der bliver sat loft over de meget populære titler.

Når en ny efterspurgt bog lægges ud på eReolen.dk - sådan noget som en ny roman af Hanne-Vibeke Holst - vil de enkelte folkebiblioteker i henhold til denne model kun have mulighed for at udlåne den pågældende bog til et vist antal lånere ad gangen. Altså præcis som det allerede er tilfældet med fysiske bøger, som hvert folkebibliotek også kun råder over et vist antal eksemplarer af.

»Fordelen ved den model er, set fra forlagenes side, at der vil være et incitament til at købe e-bogen. Det er der ikke i den nuværende model, hvor det alene er bibliotekernes økonomiske prioritering, der sætter loftet for udlån af e-bøger. Det har vi orienteret bibliotekerne om. Men flere steder i biblioteksverdenen oplever vi en voldsom modstand mod denne model,« siger Christine Bødtcher-Hansen, der er direktør i Forlæggerforeningen.

Susanne Iversen vil ikke kommentere de igangværende forhandlinger mellem bibliotekerne og Forlæggerforeningen.

Det vil Michel Steen-Hansen, der er direktør i Danmarks Biblioteksforening, heller ikke. Han følger kun forhandlingerne fra sidelinjen, fordi Danmarks Biblioteksforening ikke er forhandlingspartner i forhandlingerne om eReolen.dks fremtid, men han glæder sig over, at der er positive forhandlinger i gang. Dog er han skeptisk over for modeller, der begrænser udbudet af materialer, for han foretrækker, at borgerne principielt har adgang til alle e-bøger.

»Moderne digitale mennesker vil ikke kunne forstå, hvis der lægges sådanne begrænsninger på udlån af digitale materialer,« siger Michel Steen-Hansen.

»De vil ikke kunne forstå, hvis man flytter begrænsningerne fra den fysiske verden over i den digitale. Derfor vil det være ærgerligt, hvis der laves den type begrænsninger.«

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

The development of ‘open library’ in Denmark #wlic2013

In occasion of my participation in the World Congress for Libraries IFLA, I have made ​​a presentation of the libraries in Denmark and especially the concept we call OPEN LIBRARIES. The theme of WLIC 2013 is "Future Libraries: Infinite Possibilities" and OPEN LIBRARIES is one of the possibilities. In Denmark, all the libraries is free to use, In the way, that all the basis services are free of charge for the public. In Denmark almost all the Libraries are funded by tax. The libraries are obligated to make all kinds of materials available, both physical and digital. Not just books. We have 98 municipalities and all of them are obligated, by legislation, to have a library and to finance it. Some of the municipalities have more than one library. We have approximately 450 public libraries, to a population of 5,5 mil. people.  Half of the libraries are closed in the last ten years, but the development has hopefully stopped now. It seems that development lead to fewer and few...

Hvad læser børn i en skole uden et bibliotek?

Mine største børn siger stadig at de går på skolebiblioteker, men jeg tvivler på at min den yngste på 4 kommer til at kende begrebet. I kølvandet på folkeskolereformen er skolebiblioteket nemlig blevet afskaffet eller i hvert fald erstattet af pædagogiske læringscentre . Hvad betyder det for skolen og elevernes kompetencer i forhold til traditionelle biblioteksdyder som litteratursøgning, kildekritik og læselyst, når man ændre fokus fra bibliotek til læringscenter. Det er tanker der er inspireret af at jeg er på vej til generalforsamling i Aarhus hos Kommunernes Skolebiblioteksforening eller de har naturligvis også skiftet navn til  Kommunernes Forening for Pædagogiske Læringscentre . En forening som vi I Danmarks Biblioteksforening har et godt og udbytterigt samarbejder med, hvilket vi desværre ikke har med den anden "skolebiblioteksforening" Pædagogisk LæringsCenterForening som har meddelt at de ikke længere ønsker at deltage i biblioteksparaplysamarbejdet da de ikke l...

Open libraries - without staff ............. all the time

Do you know this when you visit the library? The experience is no longer as common in Denmark North Beach: San Francisco Public Library   yesterday at 9:55 am When I as a Dane participant in such a big event like IFLA or the ALA Annual Meeting is one of the questions we often get; is it true that in Denmark the libraries are open without staff?  The answer I give is; no, we do not have libraries without staff, but we have libraries that are open even when the staff is not there. More than half of all public libraries in Denmark are now "open libraries" In Denmark, all the libraries is free to use, In the way, that all the basis services are free of charge for the public. In Denmark almost all the Libraries are funded by tax. The libraries are obligated to make all kinds of materials available, both physical and digital. Not just books.  See  New e-book deals between all danish publishers and the public libraries in Denmark We have 98 municip...