Gå videre til hovedindholdet

Udlån af e-bøger splitter bogverdenen


 
Moderne digitale mennesker vil ikke kunne forstå, hvis der lægges begrænsninger i udvalget når det kommer til udlån af digitale materialer, sagde jeg i sidste uge Berlingske som under denne lidt konfrontative overskrift skrev om de forhandlinger, der er igang mellem forlag og biblioteker, om hvordan fremtidens udlån af e-bøger skal foregå og ikke mindst hvordan forretningsmodellen skal udformes. Og jeg tror ikke overskriften holder, for bibliotekernes udlån kan netop samle hele bogverdenen som vi kender det fra  den fysiske bog gennem tiden.
 
Jeg er glad for at bo i et land, hvor vi traditionelt har en kultur hvor vi forhandler os frem til gode og holdbare modeller mellem parterne. Jeg har lige været sammen med en række repræsentanter fra nogle af de andre nordiske lande, og oplevet hvordan de har et noget mere konfliktfyldt forhandlingsklima, når det kommer til digitale materialer på bibliotekerne. Se f.eks. den svenske kampagne her


Jeg er ret sikker på at Den danske foreliggerforening og e-reolen følger den danske tradition og når frem til en forhandlingsløsning. Men jeg anerkender også at der er mange og til tider modsatrettede interesser. Jeg tror bare det handler om at finde de fælles mål, hvor bibliotekerne i en  kulturpolitiske kontekst kan udgøre et godt samspil med og supplement til det kommercielle bogmarked.  

I Berlingske kom de meget godt rundt om at få beskrevet, hvordan modellen fungerer i dag, mens de ikke har held til at få os til at beskrive fremtiden model. Jeg tror det er et udtryk for at parterne har respekt for, at der lige nu forhandles om fremtidens forretningsmodel, der sikre en løsning som bibliotekerne kan betale og som sikre en fornuftig indtjening til forlag og forfattere.

Men du kan selv læse hvad
 Berlingske skrev "Bibliotekernes udlån af e-bøger er en succes. Men eReolen.dk er også en succes, der er under pres. Forlagene og folkebibliotekerne er i gang med at forhandle om, hvordan fremtidens e-reol skal se ud, og lige nu tegner der sig to helt forskellige modeller.

Faktum er, at lånerne i stigende grad benytter den nye biblioteksservice, der havde premiere 1. november 2011, og som foreløbig er et forsøg, der løber frem til årets udgang. I juli blev der således foretaget 88.000 downloads, hvilket er 34 procent flere end måneden før, og fra maj til juni var væksten på 12 procent. Eller som Susanne Iversen, der er projektleder på eReolen.dk, siger: »Det er gået over forventning.«

Loft over det populære

Men det handler også om penge - bibliotekernes penge, forfatternes penge og forlagenes penge - og om, hvilken rolle bibliotekerne skal spille i forhold til e-bøger. Det, der diskuteres, er, hvordan eReolen.dk kan fortsætte på en måde, som på den ene side sikrer, at bibliotekerne får mulighed for at stille e-bøger til rådighed, og som på den anden side sikrer, at der bliver plads til at udvikle et kommercielt e-bogsmarked.

Med den model, der bruges under forsøgsordningen i dag, er den eneste begræsning, at man som låner kun kan låne et vist antal e-bøger pr. måned. Det præcise antal afhænger af den pågældende kommune. Forlæggerforeningen foretrækker derimod, at der bliver sat loft over de meget populære titler.

Når en ny efterspurgt bog lægges ud på eReolen.dk - sådan noget som en ny roman af Hanne-Vibeke Holst - vil de enkelte folkebiblioteker i henhold til denne model kun have mulighed for at udlåne den pågældende bog til et vist antal lånere ad gangen. Altså præcis som det allerede er tilfældet med fysiske bøger, som hvert folkebibliotek også kun råder over et vist antal eksemplarer af.

»Fordelen ved den model er, set fra forlagenes side, at der vil være et incitament til at købe e-bogen. Det er der ikke i den nuværende model, hvor det alene er bibliotekernes økonomiske prioritering, der sætter loftet for udlån af e-bøger. Det har vi orienteret bibliotekerne om. Men flere steder i biblioteksverdenen oplever vi en voldsom modstand mod denne model,« siger Christine Bødtcher-Hansen, der er direktør i Forlæggerforeningen.

Susanne Iversen vil ikke kommentere de igangværende forhandlinger mellem bibliotekerne og Forlæggerforeningen.

Det vil Michel Steen-Hansen, der er direktør i Danmarks Biblioteksforening, heller ikke. Han følger kun forhandlingerne fra sidelinjen, fordi Danmarks Biblioteksforening ikke er forhandlingspartner i forhandlingerne om eReolen.dks fremtid, men han glæder sig over, at der er positive forhandlinger i gang. Dog er han skeptisk over for modeller, der begrænser udbudet af materialer, for han foretrækker, at borgerne principielt har adgang til alle e-bøger.

»Moderne digitale mennesker vil ikke kunne forstå, hvis der lægges sådanne begrænsninger på udlån af digitale materialer,« siger Michel Steen-Hansen.

»De vil ikke kunne forstå, hvis man flytter begrænsningerne fra den fysiske verden over i den digitale. Derfor vil det være ærgerligt, hvis der laves den type begrænsninger.«

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Hør, hvorfor børn, der vokser op med bøger, klarer sig bedre senere i livet

Kulturmagasinet  KRÆS - RADIO4   (kl. 14.00-15.00) skal i dag handle om hvorfor det er vigtigt at børn læser.  Ikke kun fordi det er fedt at læse gode historier, men fordi n y forskning bekræfter, at tilgængelige bøger i hjemmet hjælper børn til at læse mere, blive bedre læsere og bedre uddannet senere i livet. Og har børnene ikke adgang til bøger i hjemmet er det vigtigt at de får adgang via andre institutioner som biblioteker. Det budskab udfolder sig i en samtale mellem Ea Hoppe Blaabæk, post. doc KU, Michel Steen-Hansen direktør i Danmarks Biblioteksforening og værten "kulturjunkien" Maja Hald.   Hør det her  Det hele tager sit afsæt i Ea Hoppe Blaabæk ph.d.-afhandling om, hvordan forældre giver kulturel, social arv videre til deres børn. Den er også blevet fyldigt omtalt i Kristeligt Dagblad  I   Kristeligt Dagblad   artikel skriver det også at afhandlingen punkterer en, for avisen og tilsyneladende også forskeren, udbredt myte om bibliotekerne som kulturelle fyrtårne

Når folkeskoler og folkebiblioteker bruger hinanden

I sidste uge efterlyste jeg gode eksempler på samarbejder mellem Folkebiblioteker og Folkeskoler og det er strømmet ind. Tak for det.  Det er også startskuddet på  Danmarks Biblioteksforening temaside om Folkebibliotekerne og den nye folkeskolereform, som du kan se og bidrage til på db.dk/folkeskole Jeg har lavet et kort oplæg til det "Dialogmøder om den åbne skole" som undervisningsministeret afholder i dag og alle de eksempler jeg kommer med vil indgå i DB's tema. Til præsentationen har jeg også fået hjælp af Signe Jarvad Chef Københavns Biblioteker - Kultur Valby, som har arbejdet systematisk med de københavnske bibliotekers læringsindsat i forhold til folkeskolen.  Vores fokus vil være understøtteden undervisning  som det udtrykkes i den nye folkeskolereform. På længere sigt vil DB lavet et inspirationskatalog til alle landets biblioteker, skoler og kommuner om hvordan vi kan udnytte de forskellige kompetencer vi besidder til gavn for eleverne og vide

Regeringen vil bruge 130 millioner på at genoplive døde bymidter i 'donut-byer' - biblioteket er en oplagt hjertestarter

Regeringen lancerer i dag en forsøgsordning, hvor 10 byer i landet skal deles om 130 millioner kroner. De skal bruges på, at bymidterne skal genopfinde sig selv og få livet tilbage, forklarer indenrigs- og boligminister, Kaare Dybvad (S). - Jeg tror det er vigtigt at kigge på, hvilke andre ting man kan gøre for at gøre det attraktivt for folk at opholde sig i midtbyerne, siger han til DR . I den sammenhæng kan kultur og specielt biblioteker spille en afgørende rolle, hvis man skal modvirke den såkaldte DONUTEFFEKT. I Donut-byer er der befolkningsvækst i forstæderne, og folk i forstæderne tager ikke længere ind til byen for at handle, fordi de handler på nettet, i storcentre eller i de større byer, hvor de har arbejde. Denne effekt ses i de små og mellemstore byer, hvor man endnu ikke har fundet en løsning på problematikken. I sådanne byer kan kultur og kreativ udnyttelse af bymidten spille en særdeles vigtig rolle Det ligger i forlængelse af regeringsudspillet fra sidste år "Tætte