Gå videre til hovedindholdet

Danske bøger skal på støtten eller?

Tirsdag den 1. september 2009 skrev Berlingske Tidende igen om det de kalder krise i bogbranchen. (Af Peter Suppli Benson)

Krise i forlagsbranchen får forlag til at skære ned på antallet af bøger, og det rammer danske talenter, jeg har tidligere skrevet om det på den.

I Berlingerne kunne man læse ”De dansksprogede bøger er under så hårdt pres, at de nu skal på finansloven. Det er i hvert fald forslaget fra Socialdemokraterne, som frygter, at nedturen i forlagsbranchen og udsigt til færre danske udgivelser vil presse de unge danske forfattere ud af markedet.
Den tendens vil Socialdemokraterne nu bekæmpe ved at give yderligere 3 mio. kr. til de danske bøger; penge, som Statens Kunstråds faglitterære udvalg fremover skal fordele. Som beskrevet i Berlingske i lørdags, er flere af de store danske forlag, herunder Gyldendal, Lindhardt og Ringhof og Politikens Forlag, presset af hårde økonomiske tider og intens konkurrence.
Det samme er en del af de danske boghandler, som kæmper med frie priser på bøger, lav avance og hård konkurrence om bestsellerne fra supermarkederne.
Det fik bl.a. Lars Ringhof, der er litterær agent for en række af de mest fremtrædende danske forfattere, til at advare om, at talentstrømmen tørrer ud i dansk litteratur fordi antallet af bøger skrevet af nye danske forfattere bliver færre og færre, og også på Christiansborg er der frygt for fremtiden for de dansksprogede bøger.
»Danmark er i forvejen et lille sprogområde, hvor både udbud af forfattere og kunder er begrænset. Med krisen presses den danske litteratur endnu hårdere end før. Her kan vi som politikere ikke bare se til uden at skride til handling,« siger Mogens Jensen, der er kulturordfører for Socialdemokraterne.

Den smalle litteratur
Allerede sidste år gav regeringen en ekstrabevilling, der betød ekstra penge til dansk litteratur og forfattere.»De frie bogpriser er kommet for at blive, men jeg er naturligvis meget opmærksom på, at vi skal passe på den smalle litteratur. Derfor er jeg også meget tilfreds med, at vi allerede sidste år gav Kunstfonden og Kunstrådet en ekstrabevilling på i alt 7,5 mio. kr. årligt til at forbedre vilkårene for dansk litteratur og danske forfattere. Jeg har løbende en dialog med forlagene og forfatterne, og det er en udvikling, som jeg vil følge tæt,« siger kulturminister Carina Christensen (K). ”

Disse krisetilbøjeligheder kan ramme hårdt, ikke kun på den smalle skønlitteratur, men også den smallere faglitteratur. Snakkede forleden med byhistorikeren Allan Mylius Thomsen, som gjorde opmærksom på, at det blev stadig mere vanskeligt at få forlagene til at udgive de lokalhistoriske værker. Hvis man følger hans argumentation bliver det altså også vanskeligere at formidle kulturarven, fordi der kun kommer bøger der sælges i meget store oplag. Det er da ærgerligt og et tab for os alle.

Berlingske Tidende skriver i deres leder i dag endvidere om ”Bogbranche i nød”, men fastholder at liberaliseringen af bogmarkedet bør stå fast, og jeg synes også det er svært at se alternativet.

Men et centralt spørgsmål er stadig, hvordan man får den debat i gang, hvor det ikke bare handler om for eller imod liberalisering af priser eller krisetendenser. Hvordan får vi debatten i gang om hvordan kulturstøtte skaber samfundsværdi?

Kommentarer

  1. Igen var der lidt debat om dette oplæg på facebook:

    Erling Lykke
    Støtte til bogudgivlser er da både en sympatisk ide. En klog mand sagde engang, at en bog er ikke en bog, før den er læst. Det er jo meget rigtigt, at en bog først lever sit liv, når den læses og diskuteres. Derfor er det da en langt bedre ide at styrke formidlingssiden og sørge for at bibliotekernes materialebudgetter får en væsentlig saltvandsinsprøjtning. Så skal både bredden og mængden af ny dansk litteratur nok vokse. Men der er ikke tale om småpenge.

    Yesterday at 10:56am ·
    Britta Bitsch

    Kernen i det er vel om det er en af de veje staten skal gå for at sikre det danske sprog fortsat skal udvikle sig - også på skrift. Måske den allervigtigste danske kulturarv, eller???

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære indlæg fra denne blog

Hør, hvorfor børn, der vokser op med bøger, klarer sig bedre senere i livet

Kulturmagasinet  KRÆS - RADIO4   (kl. 14.00-15.00) skal i dag handle om hvorfor det er vigtigt at børn læser.  Ikke kun fordi det er fedt at læse gode historier, men fordi n y forskning bekræfter, at tilgængelige bøger i hjemmet hjælper børn til at læse mere, blive bedre læsere og bedre uddannet senere i livet. Og har børnene ikke adgang til bøger i hjemmet er det vigtigt at de får adgang via andre institutioner som biblioteker. Det budskab udfolder sig i en samtale mellem Ea Hoppe Blaabæk, post. doc KU, Michel Steen-Hansen direktør i Danmarks Biblioteksforening og værten "kulturjunkien" Maja Hald.   Hør det her  Det hele tager sit afsæt i Ea Hoppe Blaabæk ph.d.-afhandling om, hvordan forældre giver kulturel, social arv videre til deres børn. Den er også blevet fyldigt omtalt i Kristeligt Dagblad  I   Kristeligt Dagblad   artikel skriver det også at afhandlingen punkterer en, for avisen og tilsyneladende også forskeren, udbredt myte om bibliotekerne som kulturelle fyrtårne

Når folkeskoler og folkebiblioteker bruger hinanden

I sidste uge efterlyste jeg gode eksempler på samarbejder mellem Folkebiblioteker og Folkeskoler og det er strømmet ind. Tak for det.  Det er også startskuddet på  Danmarks Biblioteksforening temaside om Folkebibliotekerne og den nye folkeskolereform, som du kan se og bidrage til på db.dk/folkeskole Jeg har lavet et kort oplæg til det "Dialogmøder om den åbne skole" som undervisningsministeret afholder i dag og alle de eksempler jeg kommer med vil indgå i DB's tema. Til præsentationen har jeg også fået hjælp af Signe Jarvad Chef Københavns Biblioteker - Kultur Valby, som har arbejdet systematisk med de københavnske bibliotekers læringsindsat i forhold til folkeskolen.  Vores fokus vil være understøtteden undervisning  som det udtrykkes i den nye folkeskolereform. På længere sigt vil DB lavet et inspirationskatalog til alle landets biblioteker, skoler og kommuner om hvordan vi kan udnytte de forskellige kompetencer vi besidder til gavn for eleverne og vide

Regeringen vil bruge 130 millioner på at genoplive døde bymidter i 'donut-byer' - biblioteket er en oplagt hjertestarter

Regeringen lancerer i dag en forsøgsordning, hvor 10 byer i landet skal deles om 130 millioner kroner. De skal bruges på, at bymidterne skal genopfinde sig selv og få livet tilbage, forklarer indenrigs- og boligminister, Kaare Dybvad (S). - Jeg tror det er vigtigt at kigge på, hvilke andre ting man kan gøre for at gøre det attraktivt for folk at opholde sig i midtbyerne, siger han til DR . I den sammenhæng kan kultur og specielt biblioteker spille en afgørende rolle, hvis man skal modvirke den såkaldte DONUTEFFEKT. I Donut-byer er der befolkningsvækst i forstæderne, og folk i forstæderne tager ikke længere ind til byen for at handle, fordi de handler på nettet, i storcentre eller i de større byer, hvor de har arbejde. Denne effekt ses i de små og mellemstore byer, hvor man endnu ikke har fundet en løsning på problematikken. I sådanne byer kan kultur og kreativ udnyttelse af bymidten spille en særdeles vigtig rolle Det ligger i forlængelse af regeringsudspillet fra sidste år "Tætte