mandag den 12. august 2013

Nøglebørn på biblioteket

I sidste ugens Søndag, i ved det der blad man køber mandag, har Barbara Gram en fantastisk klumme om Nøglebørn og biblioteker. Eller det handler så om det vi i biblioteksverdenens nørdede kodesprog kalder Åbne Biblioteker (altså biblioteker der har åbningstid ud over den bemandede).
Barbara Gram er vild med dem, men problematiserer også konceptet.

Måske er der ikke så mange læsere af Biblioteksdebat.dk, der også læser Søndag, så jeg vil lige citere fra artiklen:

"For et par år siden blev mit lokale bibliotek omdannet tilnøglebibliotek, sådan at man kan bruge det uden foråbningstiderne. Jeg kommer der meget, så det er en god nyskabelse. Dejligt at besøge biblioteket om søndagen, når man har god tid f. eks.

Alligevel var jeg en af dem, der på forhånd sang med i de bekymredes klagekor: Ville biblioteket blive brugt til varmestue om natten? Ville vilde horder af teenagere holde orgier på stedet? Kunne man i det hele taget føle sig tryg sådan en skummel vinteraften, når man begav sig ind i det ubemandede bibliotek? Så vidt jeg kan konstatere, er de fleste bekymringer gjort bekymringer gjort til skamme. Ikke alt det rod og uorden, personalet havde frygtet, ingen voldelige episoder, og i denne nydelige kommune taler man stadig sagte på sit bibliotek, også i »nøgletiderne«. Og så er der endda kommet endnu flere lånere, både i den bemandede og den ubemandede åbningstid."

Hun giver altså udtryk for en begejstring som mange andre brugere i undersøgelser også udviser.....når først de har prøvet det. Langt de fleste steder fører de ÅBNE BIBLIOTEKER også til langt større udlån og antal besøgende, så alt er jo godt eller er det? Det har Babara Gram også en holdning til og her er der lidt malurt til bægeret, for hun fortsætter med at fortælle at hun også er regelmæssig låner i et andet bibliotek i den anden ende af landet.


Det kalder hun et "rigtig hyggeligt sted, der bl. a. huser en stor børneafdeling, som vores børnebørn elsker at besøge sammen med os. Men også et bibliotek, vi har fulgt med stigende bekymring, efter at vores sommerhuskommune blev slået sammen med andre kommuner - eller i realiteten blev lagt ind under den meget større nabokommune. Her blev der bygget et stort prestige-bibliotek, og vores lokale bibliotek bliver nu langsomt udsultet: Færre nye bøger og kortere og kortere åbningstid.

Som gammel kommunalpolitiker ved jeg jo godt, hvad der så sker: De raske og rørige begiver sig til den store naboby, og antallet af lånere til vores lokale bibliotek falder. Hvorpå det i næste sparerunde vil være nærliggende at lukke det.

Men nu er det også blevet nøglebibliotek, og her er det ikke helt så uproblematisk.Biblioteket har i alle de år, jeg er kommet der, fungeret som en slags uofficielt værested for børn, der tilbringer mange, mange timer på stedet hver eneste dag. Det er gået, fordi personalet på stedet føler sig menneskeligt forpligtet ud over deres stillingsbeskrivelse og har ydet en kærlig, men bestemt pædagogisk indsats.

Nu kan børnene så være endnu flere timer på nøglebiblioteket, hvorved begrebet »nøglebørn« får ny betydning: De er der fra morgen til aften, og selvfølgelig larmer og roder de. Her tales ikke sagte! Nu er der bare ikke nogen kærlige og bestemte medarbejdere til at holde dem i ørerne. Men det, der bekymrer personalet mest, er, at mange af ungerne tydeligvis ikke har andre steder at være, og at mange af dem ikke aner, hvordan man skal opføre sig.

Byen rummer en del flygtningefamilier, nogle af dem kvoteflygtninge direkte fra lejre i et afrikansk land, hvor det er gået barsk for sig, både i lejren og i det krigshærgede land, de oprindelig kommer fra.

Hvordan skal deres forældre vide, at det i Danmark ikke er i orden at lukke helt små børn ud på gaden om morgenen og så regne med, at de kan klare sig selv indtil om aftenen? Hvordan skal ungerne kunne vide, hvilken opførsel der forventes på et pænt danskbibliotek, hvor alt tilsyneladende er tilladt? Og hvordan kan det være, at ingen i det danske samfund, på alle planer - fra lovgivere til kommunalt ansvarlige - bekymrer sig om sådan en gruppe børn? Det er ikke nøglebiblioteket som begreb, der er noget i vejen med. Det er den problemstilling, det så tydeligt afdækker her: At vi inviterer sårbare, skadede, fremmede, meget fremmede, mennesker til landet - og så regner vi med, at de selv finder ud af resten.

Selvfølgelig gør de ikke det.

Stor respekt for personalet på biblioteket, som gør det så godt, de kan, og som bekymrer sig og ihærdigt prøver at involvere alverdens myndigheder. Og meget lille respekt for de myndigheder, der bare ikke reagerer.

Her tales ikke sagte! Nu er der bare ikke nogen kærlige og bestemte medarbejdere til at holde dem i ørerne."

Jeg tror Barbara Gram meget godt rammer den ambivalens der er i nogle af de forskellige typer af ÅBNE BIBLIOTEKER. Jeg bor selv ude i Valby tæt på Vigerslev Bibliotek. Det er et integreret bibliotek, der fungerer som både folke- og skolebibliotek. I det sidste års tid har det også været et ÅBENT BIBLIOTEK, med åbent fra 09-2, hvilket har fungeret rigtig godt. Det er i hvert fald mit indtryk, primært fra vores datter i 5 klasse og alle hendes kammerater, som er begyndt at bruge biblioteket meget mere i fritiden og ofte som mødested i weekenden, men det er jo så heller ikke sikkert det går helt stille af, hvis der ikke er andre til at holde dem i ørene. Jeg må så selv sige, at jeg aldrig har oplevet larm eller uro derover.

I sommerferien oplevede vi så et andet ÅBENT BIBLIOTEK i Ærøskøbing. Det er ikke fordi jeg er en ekstrem flittig biblioteksbruger i ferierne, men vi måtte lige på biblioteket og tjekke nogle aviser ud en aften. Det foregik kl 21.45 og der var så helt stille, fordi der kun var en anden bruger. Men det er da fantastisk, at vi i Danmark formår at indrette offentlige institutioner som biblioteker på den vis, at vi ved at bruge vores sundhedskort, bare kan få adgang til biblioteket i en helt anden kommune end vores egen.

Selvfølgelig er det ikke problemløst at åbne bibliotekerne så meget, men jeg tror gevinsten er langt større en problemerne. Nu skal vi bare igang med at evaluerer og finde de elementer som ikke fungerer, så vi kan få rettet op på dem. Indtil videre er jeg i hvert fald imponeret over borgernes brug og hvor godt de har taget i mod dem og hvor godt alle passer på vores biblioteker, også når der ikke er personale.

LÆS: Hvordan udvikler vi politiske rammerne for DET ÅBNE BIBLIOTEK

Ingen kommentarer:

Send en kommentar