Det står nu klart at der ikke er flere penge til kulturen på regeringens finanslovsforslag. Skal vi så i kulturlivet bare være glade for, at der ikke store besparelser eller skal vi i stedet fortælle historien om at det netop er i en tid, hvor man er ved at overvinde en økonomisk krise, at der bør investeres i kultur.
Men fra de regeringsbærende partier, synes man åbenbart at vi bør glæde os over Status Quo i kulturens penge f.eks. så glædede Socialdemokraternes kulturordfører, Mogens Jensen, sig igår på News over finanslovsforslaget
"Vi lever i en tid, hvor der ikke er mange penge at rutte med, men vi fastholder budgettet, og det svarer til, at cirka en procent af statsbudgettet går til kunst og kultur. Det er et fornuftigt niveau" som han sagde til Kulturen på NEWS i går.
Eller som Kulturministeren i følge JP udtrykte det på Kulturmødet på Mors "Der er hverken mulighed for at give flere penge eller særbehandling til kulturen i Danmark"
Under en debat blev spørgsmålet om, hvor pengene skal komme besvaret af kulturminister Marianne Jelved (R).
"Der er ikke flere penge at få, så enkelt er det. Selvom jeg går til finansministeren, så får jeg ikke en øre mere, derfor er der brug for at tingene gror nedefra,"
Det er jo klar tale og det må vi forholde os til i kultursektoren.
Vi kan så håbe på at Christian Have har ret i, at det private erhvervsliv står for at investere store summer i drift af det danske kulturliv, som er en af pointerne i hans nye bog »Ansvar eller anarki«. At kulturinvesteringer er være det nye SORT, i virksomheder som hidtil har dyrket CSR fordi det kunne betale sig og giver godt image, så påstår han at at de fremover kan opnå det samme via kulturinvesteringer.
Det er dog indtil videre kun påstande, da vi i Danmarks endnu kan kigge langt efter private midler i drift i kultursektoren. Hidtil går private investeringer (både fra virksomheder og fonde) primært til indkøb og anlæg, men ikke til den daglige drift.
Så måske skal man også tage en af hans andre pointer, hvor han advarer mod et gryende kulturtab, hvis ikke vi investerer, prioriterer og tænker nye veje for at få udviklet vores fælles kulturliv.
Det er en simpel og relativ billig metode, som kan skabe den optimisme, der skal være med til at få gang i væksten. Der er vist ikke mange, der er i tvivl på at markederne er ekstremt påvirkelige over for stemninger og her kan en aktiv kulturpolitik spille en vigtig rolle. HVIS man altså har en overordnet vision for den danske kulturpolitik. Sådan en efterlyser Anne Middelboe Christensen i Information i går. Og sådan én har vist ikke gode væksbetingelser i finansministeriet
Men fra de regeringsbærende partier, synes man åbenbart at vi bør glæde os over Status Quo i kulturens penge f.eks. så glædede Socialdemokraternes kulturordfører, Mogens Jensen, sig igår på News over finanslovsforslaget
"Vi lever i en tid, hvor der ikke er mange penge at rutte med, men vi fastholder budgettet, og det svarer til, at cirka en procent af statsbudgettet går til kunst og kultur. Det er et fornuftigt niveau" som han sagde til Kulturen på NEWS i går.
Eller som Kulturministeren i følge JP udtrykte det på Kulturmødet på Mors "Der er hverken mulighed for at give flere penge eller særbehandling til kulturen i Danmark"
Under en debat blev spørgsmålet om, hvor pengene skal komme besvaret af kulturminister Marianne Jelved (R).
"Der er ikke flere penge at få, så enkelt er det. Selvom jeg går til finansministeren, så får jeg ikke en øre mere, derfor er der brug for at tingene gror nedefra,"
Det er jo klar tale og det må vi forholde os til i kultursektoren.
Vi kan så håbe på at Christian Have har ret i, at det private erhvervsliv står for at investere store summer i drift af det danske kulturliv, som er en af pointerne i hans nye bog »Ansvar eller anarki«. At kulturinvesteringer er være det nye SORT, i virksomheder som hidtil har dyrket CSR fordi det kunne betale sig og giver godt image, så påstår han at at de fremover kan opnå det samme via kulturinvesteringer.
Det er dog indtil videre kun påstande, da vi i Danmarks endnu kan kigge langt efter private midler i drift i kultursektoren. Hidtil går private investeringer (både fra virksomheder og fonde) primært til indkøb og anlæg, men ikke til den daglige drift.
Så måske skal man også tage en af hans andre pointer, hvor han advarer mod et gryende kulturtab, hvis ikke vi investerer, prioriterer og tænker nye veje for at få udviklet vores fælles kulturliv.
Mon det også bliver drøftet i de kommende finanslovsdrøftelser?
Kommentarer
Send en kommentar