mandag den 31. maj 2010

Folkebibliotekerne i vidensamfundet og debatten

For tiden er der heftig debat i landes kommuner om Folkebibliotekerne i vidensamfundet. Anledningen er den rapport som er udkommet fra kulturministerens udvalg af samme navn.

Mange biblioteker og kulturudvalg, har temasat sådanne debatter, for at beskrive hvordan deres lokale bibliotek skal udformes og hvordan vi kan skabe fælles nationale løsninger, så bibliotekerne fortsat kan spille den aktive rolle i udformningen af fremtiden vidensamfund.

Jeg har været så heldig, at få lov at deltage i nogle af disse temadebatter. I dag gik turen til Guldborgsund, hvor jeg fik lov at komme med oplæg til debatten. Du kan se PowerPoint her

I rapporten er fem hovedanbefalinger.

1. Åbne biblioteker

2. Inspiration og læring

3. Danskernes digitale bibliotek

4. Partnerskaber

5. Professionel udvikling

Det emne som fylder absolut mest er hvordan vi realiserer visionen om Danskernes digitale bibliotek.

Visionen
Jeg vil gerne understrege at det er en vision og at vi endnu ikke ved hvordan vi realiserer, organiserer og finansierer den. Men det er tvingende nødvendigt at skabe denne samle virtuelle indgang til bibliotekerne og deres digitale materialer, som bliver en stadig større del af den samlede virksomhed. Og det skal gå stærk med at finde den samlede løsning, og der er da også er mange forskellige aktører der arbejder med at komme med bud og elementer, der kan indgå i den samlede satsning.

I rapporten hedder det; udvalget anbefaler etableringen af Danskernes Digitale Bibliotek (DDB) som en fælles digital formidling til danskerne. Dermed vil biblioteket ud over fysiske materialer kunne tilbyde digitale medier som film, spil, musik og litteratur. Desuden vil brugeren få adgang til nye oplevelser, en digitaliseret kulturarv og netværk med andre brugere via sociale medier. DDB vil både fremstå som en fælles indgang til bibliotekerne på internettet og bidrage til, at borgeren møder biblioteket andre steder på internettet, hvor dette er relevant. Forudsætningen for at kunne imødekomme brugerens ønsker om flere materialer er, at der etableres en bedre formidling af de digitale materialer, således at disse bliver mere synlige for brugerne. Det er en udfordring for bibliotekerne at skabe en sammenhængende formidling af både fysiske og digitale materialer.

På kort sigt er det afgørende for bibliotekerne at styrke brugerens adgang til materialerne, herunder også adgangen til forskningsbibliotekernes samlinger.

Der kan i tilknytning til DDB etableres et samarbejde mellem de lokale biblioteker med henblik på at koordinere udviklingen af infrastrukturen, at fremme udbredelsen af fælles løsninger og eventuelt at varetage bestillerrollen i forhold til driftsløsninger, der leveres af eksterne leverandører. Målet er i første fase at udvikle fælles formidling, som man har gjort med børneportalen, Palles Gavebod. DDB lanceres snarest muligt med en plan for integration af digitale medier som film, spil, musik, litteratur og digitaliseret kulturarv i de følgende år. Det er udvalgets opfattelse, at realiseringen af DDB er den mest hensigtsmæssige måde at udvikle netadgangen til bibliotekernes ressourcer på. Det skal dog anføres, at eksponering af ressourcerne på internettet formodentlig vil føre til øget benyttelse. Da der i høj grad vil være tale om benyttelse af rettighedsbelagte digitale materialer, skabes der et latent udgiftspres på kommunerne.

Der er behov for at klarlægge kravene til den fremtidige digitale infrastruktur på biblioteksområdet, som DDB skal være en del af. Der skal udarbejdes forslag til en nærmere udformning af DDB, herunder scenarier for forskellige ambitionsniveauer.

De økonomiske omkostninger med hensyn til etablering, drift og afledte konsekvenser skal analyseres, og der skal opstilles modeller for den organisatoriske forankring af DDB.

Folkebibliotekernes ledere bør i løbet af 2010 tage initiativ til en konsolidering af bibliotekernes

licenskøb, som i dag foregår både gennem en licensgruppe og gennem ad hoc-konsortier. Afhængigt af den politiske vilje til at digitalisere kulturarven bør Styrelsen for Bibliotek og Medier støtte folkebibliotekernes formidling af den digitaliserede kulturarv.

Mange borgeres adgang til mere specialiseret faglitteratur eller decideret forskningslitteratur er

afhængig af folkebibliotekernes samarbejde med forsknings- og uddannelsesbibliotekerne. Folkebibliotekerne bør tage initiativ til at udvikle mulighederne for digital dokumentlevering og så vidt muligt etablere søgeadgang til forskningsbibliotekernes betalingsbelagte digitale ressourcer.

Folkebibliotekerne bør desuden støtte forskningsbibliotekernes bestræbelser på at fremme den frie adgang til offentlig finansieret forskning og arbejde på at gøre det indhold, som folkebibliotekerne og deres brugere selv producerer, offentligt og vederlagsfrit tilgængeligt, f.eks. gennem anvendelse af creative commons-licenser.

Udvalget anbefaler:

• At DDB hurtigst muligt etableres som en fælles organisation for alle nationale biblioteksservices

med udgangspunkt i et tæt samarbejde om fælles data, fælles arkitektur og koordineret formidling

• At de relevante interessenter aftaler de organisatoriske rammer for DDB

• At folkebibliotekerne skaber en endnu tættere koordinering af indkøbet af digitale materialer

• At formidling af digitaliseret kulturarv etableres som indsatsområde

• At folkebibliotekerne udvider lånesamarbejdet med forskningsbibliotekerne til også at omfatte digitale materialer, hvor dette er muligt

• At folkebibliotekerne styrker den frie adgang til information ved at understøtte creative commons og open access.

Opbakning og usikkerhed
Jeg kan mærke en bred opbakning i bibliotekerne til visionen, men også en vis usikkerhed på hvordan vi får den realiseret, så den kan implementeres i bibliotekernes lokale tilbud. Det bliver der arbejdet på højtryk med, men vi skal have fundet en måde at organisere og finansiere den fælles nationale løsning, så vi sikre opbakningen fra de 98 kommuner, til denne flotte og fremtidsorienterede vision. Vi skal have politikerne på banen for at realisere en sådan organisation.

Du kan se mine PP her

fredag den 28. maj 2010

Børnene skal ha’ lyst til os

Sådan hedder den publikation Danmarks Skolebibliotekarer, Kommunernes skolebiblioteksforening, Bibliotekarforbundet og Danmarks Biblioteksforening har lavet sammen. Den kan man blive inspireret af i forhold til de erfaringer nye samarbejdsformer mellem skole- og folkebiblioteker, som fire kommuner landet over har gjort sig i projektet Nye samarbejdsformer mellem skole- og folkebibliotek.

Du kan hente den her

Og her kan du se en fed lille film om børnenes biblioteker i Kolding

Udgangspunktet er at Danmarks børn og unge skal have den bedste biblioteksbetjening.

Og hvordan gør vi så det?

Foreningerne har tidligere arbejdet sammen om at udvikle fremtidens biblioteksbetjening af børn, med projektet "Det integrerede bibliotek" der grundlagde et solidt og inspirerende samarbejde, som er fortsat med dette projekt

I vores projekt Nye samarbejdsformer mellem skole- og folkebibliotek, har vi lavet en række anbefalinger, der sætter fokus på nye samarbejdsformer mellem skole- og folkebibliotek. De bygger på en del af de anbefalinger der var i rapporten Fremtidens Biblioteksbetjening af Børn.

  • Skab aktiver i nye samarbejdsformer mellem skole- og folkebibliotek
  • Udvalget anbefaler, at biblioteker og skoler arbejder sammen om at sikre den bedste udnyttelse af kommunens ressourcer til biblioteksbetjening af børn.
  • Målet er at sikre børnene det bedste bibliotekstilbud, f.eks. gennem fælles udviklingsplaner, der definerer individuelle roller og specificerer områder for samarbejde.
  • Udvalget anbefaler, at et nyt udviklingsgrundlag for samarbejdet er et fælles mål om at styrke børns evner til at skabe, tolke og udveksle alle former for indhold i fysiske og digitale medier.
Dette grundlag omfatter lærings- og dannelsesprocesser hos børn, som går på tværs af og opløser folkebibliotekets traditionelle dannelsesopgave og skolebibliotekets læringsopgave.

Den publikation vi præsenterede den 28. maj 2010 har udviklet en række anbefalinger som jeg gerne vil fremhæve.

Rammer, der skaber fælles trit…..

Anbefalingerne kan man selvfølgelig frit plukke fra i de enkelte kommuner alt efter lyst og behov

  • Det gode samarbejde bygger på fælles målsætning og formelle aftaler: Rammer og fast mødestruktur er en forudsætning for, at de gode hensigter ikke går i glemmebogen.
  • De faste aftaler skal tænkes med i de fælles udviklings- og handleplaner for biblioteksbetjening af børn. De skal også indgå i læreplaner, kvalitetsrapporter,bibliotekernes målsætning osv., ligesom de nye samarbejder og målene med dem kan indskrives i de nye politikker.
  • Man kan sætte højere realistiske mål, hvis man kan skabe tæt samarbejde og tænkning på tværs af forvaltninger og politiske udvalg.
  • Folke- og skolebiblioteker kan med fordel inddrage andre parter i udviklingen af biblioteksbetjeningen af børn. F.eks. daginstitutionspersonale, sprogkonsulenter, læsekonsulenter og tale-hørekonsulenter. Det skaber større sammenhæng i de kommunale indsatser.
  • Både folke- og skolebiblioteker kan med fordel inddrage forældrene i indsatsen for at udvikle børns sprog og læselyst.
  • Et højt informationsniveau giver alle relevante aktører medejerskab og lyst til udvikling. F.eks. ved at deltage i fællesmøder og høringsrunder.
  • Kendskab til hinandens områder og – ikke mindst – måder at arbejde på, er en forudsætning for et vellykket samarbejde.
  • De to bibliotekstyper kan i fællesskab arrangere events, kampagner og andre indsatser, som skaber en helhedsfornemmelse af, at tingene hænger sammen og supplerer hinanden i kommunen.
  • Flere faggruppers samarbejde om konkrete aktiviteter giver flere vinkler på en sag.
  • Valg af bestemte fælles temaer kan lette og inspirere samarbejdet. F.eks. læse-usikre børn, tosprogede børn, kulturformidling eller sprogudvikling hos små børn.
  • Fælles videnudveksling mellem folke- og skolebibliotekarer, lokale fælles kurser og lokale aftaler kan sikre den bedste udnyttelse af indkøb og program-abonnementer.

Respekt for forskellighed
Erfaringerne i de fire kommuner viser, at det er væsentligt, at deltagerne i projektet gør en særlig indsats for at styrke den indbyrdes forståelse af, at alle parter i samarbejdet arbejder mod det samme mål, at man spiller forskellige roller i løsningen af opgaven, og at man når det bedste resultat ved at trække på samme hammel.

Og så......
vil jeg for egen regning lige nævne, at jeg synes at man skal få ændret den folkeskole lov som den tidligere undervisningsminister Bertel Haarder lovede, så vi får mulighed for at der kan etableres en enstrenget ledelse af et kommunalt bibliotekssystem hvori også skolebibliotekerne indgår- og vi ønsker at fremme det integrerede bibliotek, jvf rapporten herom fra 2005.

torsdag den 27. maj 2010

Hvordan skaber vi innovation?

Idag har vi afholdt temadag om:

Innovation i en krisetid
- hvordan udvikler vi bibliotekerne i økonomiske nedgangstider?

Dagens innovationsbud

Definer den brændende platform!

1. Tænk i situationer! Vi lever i en tid præget af travlhed, hvor folk samtidig fra mange sider bombarderes med information, tilbud og opfordringer.

2. Tag brugerne med og forlad skrivebordet! Læg fordommene på hylden, flyt dig fysisk og skab nye forestillinger sammen med andre – i partnerskab.

3. Bryd vaner og gør det anderledes! Min attitude + vores adfærd + organisationen = innovationens energipunkter.

4. Tænk i kundeværdi! – innovation skal skabe merværdi

5. Prioriter! Spørg dig selv hvad du kan nå inden på tirsdag - vælg til og fra og værn om jeres brand.

6. Innovation er målrettet kommunikation! Skab en fælles fortælling, formidl den og skab ejerskab internt og eksternt – også politisk.

7. Lær at være glad for en beta-version! vi skal ikke vente med at rykke før alt er perfekt afprøv din ide - eller dele af den, frem for at pudse og pudse på koncept!

8. Koncentration om situationens væsentligste udfordringer! lyder banalt, men det værste for kreativitet er at lade sig begrave i en masse irrelevante detaljer.

9. Skab en stemning af leg! Det skal være lidt sjovt, ellers går det ikke. Innovation handler mere om proces end om resultat.

10. Open mode vekslet med close mode! mixed med diversitet af ressourcer/kompetencer incl. leadership prioritet.

11. Vær sikker på at komme i mål første gang! Det skaber den nødvendige risikovillighed i fremtiden

12. Etabler en innovationsstrategi! Det skaber en fælles forståelse i organisationen af hvad innovation er og hvordan der arbejdes, det bidrager også til at gøre det lettere at kommunikere med partnere/omverden.

13. Innovation er en iterativ proces! Derfor er det vigtigt hele tiden at starte forfra

Men det var ikke kun os selv der udviklede, vi tog også udgangspunkt i andres bud, som f.eks.:



Du kan se alle oplæg fra dagen her



onsdag den 19. maj 2010

Danmarks Biblioteksforening rykker - og inviterer alle indenfor

Vi er flyttet til nye lokaler. Efter godt 10 år med adresse på Vesterbro er sekretariatet rykket til Vartov, lige ved siden af Københavns Rådhus.

Her bor vi sammen med en række andre foreninger samt små og lidt større firmaer, der ligesom os kan se fordelen i at være omgivet af initiativrige og kreative mennesker.
Se mere om baggrunden for flytningen på http://www.dbf.dk/Default.aspx?ID=6159

I Danmarks Biblioteksforening glæder vi os rigtig meget til for alvor at udnytte de nye og forbedrede mødefaciliteter og til det tættere samarbejde med relaterede organisationer på stedet. Vi håber, at DBs sekretariat på Vartov med tiden vil udvikle sig til bibliotekernes nye mødested!

Vi ser også frem til at byde alle vores samarbejdspartnere, gode venner og forretningsforbindelser velkommen på den nye adresse i løbet af den kommende tid.
Vi kickstarter det hele ved at invitere til

ÅBENT HUS
Torsdag den 17. juni 2010
Fra kl. 15.00 til 17.00
Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
http://www.findvej.dk/Farvergade27D,1463

Kom forbi, få et glas vin og mød gode kolleger og venner, når vi åbner dørene til de nye lokaler.

Vi glæder os til at se dig!

onsdag den 12. maj 2010

Slut med hospitalsbiblioteker i Region Hovedstaden

I går havde TV2 Lorry et indslag om nogle af de biblioteks filiallukninger, der ikke har været så meget debat om, nemlig hospitalsbiblioteker i Region Hovedstaden.

I omtalen på deres hjemmeside skriver de:
Nu er det ved at være slut med at låne bøger når man ligger på hospitalet. Region Hovedstaden lukker de biblioteker, der er på hospitalerne, for ar at spare penge. I slutningen af denne måned lukker 4. Jeg skal ikke blande mig i, hvordan Region Hovedstaden vælger at prioritere deres økonomiske midler. I indslaget argumenterer jeg dog for at man bør arbejde på at sikre patienterne, at de stadig har adgang til at låne materialer. Patienter indlagt på hospitaler er ofte en svag gruppe, som selv har vanskeligt ved selv at få fat i materialer, derfor håber jeg man vil finde en løsning, der sikre at man stadig har adgang til læse- og kulturoplevelser fra biblioteket, selv om man er indlagt. Og så er det altså en god investering, for alt tyder på at kulturbrugere lever lidt længere.


Du kan selv se indslaget her:


I Danmarks Biblioteksforening har vi tidligere beskæftiget os med sammenhæng mellem kultur og sundhed. Det kan du læse mere om her.




lørdag den 8. maj 2010

e-bøgerne er bibliotekernes nye udfordring

E-bøgerne rejser en række udfordringer for bibliotekerne. For hvordan skal man udlåne og finde en betalingsstruktur for materialer som reelt eksisterer i et ubegrænset antal eksemplarer. Den kan jo i princippet udlånes i et ligeså ubegrænset antal. Det kan få store konsekvenser for bibliotekernes stramme budgetter, for det er jo stadig bibliotekerne der skal betale for at sikre borgerne har fri og lige adgang til information, det gælder om det er traditionelle bøger, e-bøger, databaser eller hvad der nu bliver efterspurgt. Som det er i dag køber bibliotekerne en bog og kan så udlåne den så mange gange de vil indtil den er slidt op.

I forhold til e-bøger er problemerne at forfattere og forlag selvfølgelig stadig skal have en betaling, men hvis man forestiller sig en betalingsstruktur, hvor biblioteket skal betale hver gang den bliver downloaded, så kan bibliotekernes budgetter hurtigt tømt. Problematikken kendes bla. fra bibliotekernes netlydbog.dk , hvor bibliotekerne betaler ca. 30 kr. hver gang en lydbog bliver downloaded. Det er ikke en forretningsmodel der holder i længden, fordi en offentlig institution ikke kan styre sin økonomi, hvis det helt er afhængigt af hvor mange gange et materiale bliver udlånt. Derfor skal der findes forretningsmodeller, der sikre den fri og lige adgang inden for en stram offentlig økonomi, samtidig med at forfattere og forlag for deres del.

Det har forfatteren Morten Dürr skrevet et interessant indlæg om i Information den 7. maj, som jeg vil tillade mig at citere:
(du kan læse flere indlæg om emnet i Information )

På offentlige amerikanske biblioteker behandler man e-bøger på linje med traditionelle, trykte bøger. Går man ind og vil bestille en e-bog i systemet, kan man se, hvor mange eksemplarer som er hjemme, Udlånt og hvor mange som er i beholdningen. Præcis som trykte bøger. Her må man gå ud fra, at bibliotekerne køber en softwarelicens til hver enkelt eksemplar. Om de betaler noget pr. udlån, ved jeg ikke.

2. E-bøger optræder som ubegrænset antal eksemplarer.

Den anden mulighed er, at man blot indføjer e-bogen i databasen, hvorefter den kan downloades i uendeligt mange eksemplarer på en gang. Den skal ikke returneres fra låneren, før en ny låner kan tage den hjem. Sådan fungerer systemet i Danmark, når det gælder e-lydbøger.

Her kan man eksempelvis låne en lydbogsudgave af en bestseller som Jussi Adlers Flaskepost fra P umiddelbart. Hvorimod der er måneders ventetid på den trykte udgave. Her ved vi, at bibliotekerne betaler forlag/forfatter et beløb, hver gang der kommer et udlån/download.

Disse to modeller er to forskellige måder at adressere problemet med, at e-bøgerne kan reproduceres uendeligt skønt bibliotekernes udgifter ikke må stige med samme hast.

De to modeller har hver sit sæt fordele og ulemper.

Bruger man den amerikanske model, vil man sprede udlån til flere titler. Til gengæld vil lånerne opleve det som en begrænsning at måtte vente på, at en given bestseller returneres fra forrige låner. På den anden side vil forlag og forfattere kunne drage nytte af denne ordning, da den vil betyde, at et større antal titler kommer i udlån.

Bruger man den danske model vil biblioteksbrugerne opleve, at de til enhver tid kan få adgang til en given bestseller. Men dét vil ske på bekostning af adgang til andre titler, da bibliotekerne må holde deres budgetter. Dette kan de kun gøre ved at lægge en begrænsning på lånerens aktivitet. Frygten set med en forfatters øjne er, at låneren bruger sin månedlige kvote op på bestsellere, og ikke opdager den smallere litteratur.

Må kan konkludere, at folkebibliotekerne har fået nye muligheder med e-bogen. Men også store nye udfordringer. Og at den måde, hvormed de vil adressere forholdet mellem »de uendelige antal digitale eksemplarer« kontra et begrænset budget, har store kulturpolitiske dimensioner