søndag den 13. september 2009

Det demokratiske rum

Bibliotekerne er en af grundpillerne i et demokratisk samfund, da de er med til at sikre fri og lige adgang til information, som en af forudsætningerne for demokratisk debat, men bibliotekerne spiller også en mere direkte rolle i udfoldelsen af demokratiet og den rolle er under stadig udvikling. Den 09. sep. kunne man på dr.dk læse at "Biblioteks-afstemning er et hit"

Københavnerne var vilde med at aflevere deres brevstemme på udvalgte biblioteker op til EU-valget i juni.Og derfor skal der kunne stemmes på endnu flere biblioteker til kommunalvalget.
Til EU-valget væltede næsten tre tusinde brevstemmer ind på Brønshøj og Vanløse Bibliotek.Og på grund af den succes skal københavnerne til kommunalvalget i november kunne aflevere deres brevstemme på tre andre biblioteker også.
Forvaltningen pønser også på at sende en campingvogn ud i gaderne for at samle brevstemmer ind.

Jeg synes det er interessant, at man også inddrager bibliotekerne i den direkte afsteminingsprocedure, specielt set i lyset af at bibliotekerne er den institution, hvor flest mennesker kommer og at det derfor vil være med til at få flere til at tage del

http://www.dr.dk/Regioner/Kbh/Nyheder/Koebenhavn/2009/09/09/09131343.htm

onsdag den 9. september 2009

Borgerne vil biblioteket på mange måder

Brugerne vil gerne have hjælp og vejledning fra personalet på biblioteket, ligesom de også benytter selvbetjening i stort omfang. Det viser tendenserne i en undersøgelse, hvor 72 % af alle biblioteksbrugere siger, at de spørger personalet til råds.

Undersøgelsen er lavet af Gallup for blandt andre Danmarks Biblioteksforening, og den viser, at det er vigtigt for en stor del af biblioteksbrugerne, at der er personale til stede på bibliotekerne.
Ud over den personlige betjening har en del biblioteker i det seneste år eksperimenteret med at tilbyde selvbetjening, uden at der er personale til stede, i tidlige og/eller sene åbningstimer, og i alt har 25 biblioteker i år fået støtte til at kunne tilbyde forskellige former for differentieret biblioteksservice.

”Vi er meget tilfredse med at se at borgerne tager de nye muligheder til sig. Det veluddannede bibliotekspersonale kan selvfølgelig ikke undværes, men det er glædeligt, at se, at der udvikles flere forskellige former for bibliotekstilbud, sådan som vi f.eks. ser det med de biblioteker, som i de ydre åbningstimer udelukkende tilbyder selvbetjening og dermed udvider åbningstiden” siger formand for Danmarks Biblioteksforening, Vagn Ytte Larsen.

Et eksempel på selvbetjening i ydertimerne kan blandt andet opleves på Gjern Bibliotek, se mere på www.dbf.dk/gjern

mandag den 7. september 2009

Bibliotekerne er vigtige for integration

Bibliotekerne spiller en stadig større rolle for integrationen i Danmark og jeg glæder mig hver gang jeg læser om den aktive indsats, som f.eks. at Danmarks Radio samarbejder med Statsbiblioteket om nyhedsformidling på fremmedsprog.

Det betyder at de vigtigste nyheder nu kan læses på de største indvandrersprog: engelsk, tyrkisk, arabisk, bosnisk, urdu og somali. Det er DR Nyheder, som skal stå for den journalistiske udvælgelse af nyheder, mens Statsbibliotekets Bibliotekscenter for Integration, oversætter nyhederne.
Samarbejdet med DR vil styrke de etniske minoriteters adgang til daglige nyheder på de største fremmedsprog. Ad den vej kan bibliotekerne være med til at sikre, at flere minoritetsgrupper får adgang til aktuel samfundsinformation.

Læs hele nyheden på dr.dk/presse

onsdag den 2. september 2009

Danske bøger skal på støtten eller?

Tirsdag den 1. september 2009 skrev Berlingske Tidende igen om det de kalder krise i bogbranchen. (Af Peter Suppli Benson)

Krise i forlagsbranchen får forlag til at skære ned på antallet af bøger, og det rammer danske talenter, jeg har tidligere skrevet om det på den.

I Berlingerne kunne man læse ”De dansksprogede bøger er under så hårdt pres, at de nu skal på finansloven. Det er i hvert fald forslaget fra Socialdemokraterne, som frygter, at nedturen i forlagsbranchen og udsigt til færre danske udgivelser vil presse de unge danske forfattere ud af markedet.
Den tendens vil Socialdemokraterne nu bekæmpe ved at give yderligere 3 mio. kr. til de danske bøger; penge, som Statens Kunstråds faglitterære udvalg fremover skal fordele. Som beskrevet i Berlingske i lørdags, er flere af de store danske forlag, herunder Gyldendal, Lindhardt og Ringhof og Politikens Forlag, presset af hårde økonomiske tider og intens konkurrence.
Det samme er en del af de danske boghandler, som kæmper med frie priser på bøger, lav avance og hård konkurrence om bestsellerne fra supermarkederne.
Det fik bl.a. Lars Ringhof, der er litterær agent for en række af de mest fremtrædende danske forfattere, til at advare om, at talentstrømmen tørrer ud i dansk litteratur fordi antallet af bøger skrevet af nye danske forfattere bliver færre og færre, og også på Christiansborg er der frygt for fremtiden for de dansksprogede bøger.
»Danmark er i forvejen et lille sprogområde, hvor både udbud af forfattere og kunder er begrænset. Med krisen presses den danske litteratur endnu hårdere end før. Her kan vi som politikere ikke bare se til uden at skride til handling,« siger Mogens Jensen, der er kulturordfører for Socialdemokraterne.

Den smalle litteratur
Allerede sidste år gav regeringen en ekstrabevilling, der betød ekstra penge til dansk litteratur og forfattere.»De frie bogpriser er kommet for at blive, men jeg er naturligvis meget opmærksom på, at vi skal passe på den smalle litteratur. Derfor er jeg også meget tilfreds med, at vi allerede sidste år gav Kunstfonden og Kunstrådet en ekstrabevilling på i alt 7,5 mio. kr. årligt til at forbedre vilkårene for dansk litteratur og danske forfattere. Jeg har løbende en dialog med forlagene og forfatterne, og det er en udvikling, som jeg vil følge tæt,« siger kulturminister Carina Christensen (K). ”

Disse krisetilbøjeligheder kan ramme hårdt, ikke kun på den smalle skønlitteratur, men også den smallere faglitteratur. Snakkede forleden med byhistorikeren Allan Mylius Thomsen, som gjorde opmærksom på, at det blev stadig mere vanskeligt at få forlagene til at udgive de lokalhistoriske værker. Hvis man følger hans argumentation bliver det altså også vanskeligere at formidle kulturarven, fordi der kun kommer bøger der sælges i meget store oplag. Det er da ærgerligt og et tab for os alle.

Berlingske Tidende skriver i deres leder i dag endvidere om ”Bogbranche i nød”, men fastholder at liberaliseringen af bogmarkedet bør stå fast, og jeg synes også det er svært at se alternativet.

Men et centralt spørgsmål er stadig, hvordan man får den debat i gang, hvor det ikke bare handler om for eller imod liberalisering af priser eller krisetendenser. Hvordan får vi debatten i gang om hvordan kulturstøtte skaber samfundsværdi?