Biblioteksdebat

Seks ud af ti borgere, som har rundet 60 år, vil gerne bidrage aktivt til en bæredygtig fremtid, viser en helt ny undersøgelse fra Tænketanken Fremtidens Biblioteker. Men den del af befolkningen er sjældent målgruppen for projekter og tiltag, der arbejder med FN’s verdensmål. Med støtte fra VELUX FONDEN har Tænketanken derfor startet det nationale projekt Sammen om verdensmål. Læs mere på www.sammenomverdensmål.dk Det er et projekt der har interesse langt ud over bibliotekerne, fordi det inddrager så mange borgere, som vil være med til at omsætte FN's verdensmålsætninger til handling.  Måske også et væsentligt element i at regeringen i deres handlingsplan har fremhævet og vil styrke bibliotekernes rolle i at formidle verdensmålene.  Læs mere  Folkelig forankring af Verdensmålene, der skaber forandring skal ske gennem bibliotekerne skriver regeringen i deres handlingsplan Borgere der har rundet 60 år vil gerne være med til at skabe en bæredygtig verden. Og nu kommer de til at spil

Regeringen sætter ny retning for at nå verdensmålene i Danmark og i den " Handlingsplan FN's Verdensmål " de lige har fremlagt er et af de 15 nye initiativer. "Styrkelse af bibliotekernes formidling af verdensmålene". Det har vi i verdensmåls netværket  DB2030  arbejdet målrettet på, fordi vi kan se at bibliotekerne som landets mest besøgte kulturinstitution har den forandringskraft der skal til for at favne alle de mennesker, der vil en bedre verden til at arbejde med verdensmålene.   I selve handlingsplanen uddyber regeringen deres intention, med at fremhæve bibliotekernes formidling af verdensmålene, ved at understrege, at det er mere end blot formidling biblioteker arbejder med, ved at fokuserer på den borgerinddragen proces. Folkelig forankring af Verdensmålene, der skaber forandring Er overskriften for det initiativ, hvor regeringen uddyber bibliotekernes rolle. De fremhæver at Verdensmålene kan kun realiseres, hvis vi løfter i flok. I Danmark er der stor

Litteratur der kan hjælpe os gennem #corona krisen - og give perspektiv på virus, isolation og meningen med livet . Litteraturen har til alle tider hjulpet os med at sætte livet i perspektiv, sådan at vi kan forholde os til os selv og hele verden. Det tror jeg er en af årsagerne til at vi lige nu læser meget mere, i en tid hvor det, der fylder mest for os, er de eksistentielle overvejelser, der ligger i ikke at kende eller kunne planlægge sin fremtid, sådan skrev jeg da den første coronanedlukning ramte Danmark, hvor jeg også lavede en litteraturliste #karantænebøger! Det er næppe på grund af min artikel at vi læser mere som undersøgelser har vist, men nu viser forskningsprojektet Lockdown Reading , at Corona også har fået os til at læse anderledes Det blev behandlet i en stor artikel i Politikens i går, hvor journalist BIRGITTE KJÆR skriver at tendensen er generel: Bøger har hjulpet læserne igennem Corona. Litteratur er ikke bare en luksus, vi tyr til i fritiden, men en basal aktiv

  Det smitteforebyggende tiltag, som får kulturforbrugerne til at føle sig mest trygge, er coronapasset. Det viser de helt nye tal fra det såkaldte kulturbarometer, der under genåbningsfasen løbende måler danskernes kulturforbrug, købevillighed og tryghed under de gældende restriktioner  skriver Kulturmonitor i dag på baggrund af den nyeste Kulturbarometer måling.  Vi fremlægger resultaterne i dag kl. 12.00 og du kan følge lanceringen her Det nye kulturbarometer, der over de kommende måneder løbende skal måle danskernes kulturbehov, købevillighed og tryghed, er en del af de tiltag, som genstartsteamet under Kulturministeriet har anbefalet og fremlagt for politikerne. Det er anden gang den   national måling  foretages af publikumsudviklingsprojektet Applaus og som er lavet i samarbejde med Rambøll Mangagement Consulting.  Målingen er udarbejdet i et samarbejde på tværs af brancheorganisationerne: Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Idrætsforbund, Dansk Live, Dansk Teater, Danske Ensem

Langt om længe har regeringen fået øjnene op for bibliotekernes uforløste kulturpolitiske potentiale skriver Politikens chefredaktør Christian Jensen i dag og fortsætter "Intet sted kan der realiseres en større regional- og kulturpolitisk gevinst end ved at styrke de biblioteker, som regeringen fra 2023 årligt vil donere 10 mio. kr. til" hvorfor det så absolut skal pakkes ind i endnu en kritik af mediernes evige regerings prygelknabe Joy Mogensen må stå for han egen regning, men han har så evig ret når han skriver "REGERINGEN genopdager dermed den kulturpolitiske vision, som den socialdemokratiske minister og forfatter Hartvig Frisch var blandt de første til at identificere i velfærdsstatens tidlige fase. For den socialdemokratiske kamp handlede ikke blot om at give anstændig løn og ordentlige arbejdsvilkår på fabrikkerne. Det handlede også om at løfte uddannelsesniveauet og den kulturelle bevidsthed, hvilket biblioteket var som skabt til. Men er det ikke opl

I disse dage er der gang i debatten om regeringsudspillet "Tættere på – flere uddannelser og stærke lokalsamfund". Debatten er lige nu centreret er den del af forslaget som handler om at flytte på uddannelsestrukturen for at styrke lokalsamfundene, men i udspillet er der faktisk også flere kulturpolitiske elementer. Jeg hæfter mig særligt ved at regeringen lægger op til at styrke biblioteker i bymidten og afsætter en pulje på 30. mio. kr. til det. Man får naturligvis ikke flyttet meget bibliotek for det beløb, men nok så vigtig er signalet til de der finansierer folkebibliotekerne, nemlig kommunerne og deres politikere om at biblioteket er en bylivsgenerator. Det er et af tre kulturpolitiske udspil i regeringsudspillet "Tættere på – flere uddannelser og stærke lokalsamfund" og et særlig målrettet bibliotekerne . Kulturminister Joy Mogensen siger i en pressemeddelelse i den anledning: " Endelig skal vi styrke bibliotekerne i bymidten. Bibliotekerne er ikke l

Mange taler om FN’s Verdensmål og de fleste kender piktogrammer for målene, men hvordan kan man som boger være med til at realiserer verdensmålene og hvordan kan bibliotekerne være med til at faciliterer det. Kort sagt hvordan skaber vi en bedre verden. LÆS OGSÅ  kultyrens betydning for at skabe en bedre verden   Det er i dag omdrejningspunktet for et møde, hvor BCF og DB har sat fokus på, hvordan bibliotekslederne kan målrette bæredygtighedsdagsorden på folkebibliotekerne, samt hvordan arbejdet med brugerinddragelse kan styrke fællesskabet omkring verdensmålene. Derudover vil der være bud på, hvilke kompetencer der er behov for at udvikle, både hos ledere og medarbejdere, for at få skabt et vellykket ejerskab til verdensmålene og for at gøre verden til et bedre sted at være. Danmarks Biblioteksforening har sat fokus på bæredygtighed og folkebiblioteker og står bag netværket DB2030 . Jeg skal på mødet fortælle om hvordan vi har skabt DB2030 som et agilt netværk for biblioteker og aktø