Gå videre til hovedindholdet

Corona har fået os til at læse mere og anderledes

Litteratur der kan hjælpe os gennem #corona krisen - og give perspektiv på virus, isolation og meningen med livet. Litteraturen har til alle tider hjulpet os med at sætte livet i perspektiv, sådan at vi kan forholde os til os selv og hele verden. Det tror jeg er en af årsagerne til at vi lige nu læser meget mere, i en tid hvor det, der fylder mest for os, er de eksistentielle overvejelser, der ligger i ikke at kende eller kunne planlægge sin fremtid, sådan skrev jeg da den første coronanedlukning ramte Danmark, hvor jeg også lavede en litteraturliste #karantænebøger!

Det er næppe på grund af min artikel at vi læser mere som undersøgelser har vist, men nu viser forskningsprojektet Lockdown Reading, at Corona også har fået os til at læse anderledes

Det blev behandlet i en stor artikel i Politikens i går, hvor journalist BIRGITTE KJÆR skriver at tendensen er generel: Bøger har hjulpet læserne igennem Corona. Litteratur er ikke bare en luksus, vi tyr til i fritiden, men en basal aktivitet, vi har brug for og prioriterer, når verden synes usikker. Som når en global pandemi rammer.


»En redningsplanke«, »en måde at overleve nedlukningen«, »et tiltrængt privat rum midt i kaos«, »et sted at fokusere«, som nogle af de interviewede i undersøgelsen siger.

Men det kan du jo selv læse i Politiken eller dykke ned i de foreløbige resultater fra undersøgelsen 

Undersøgelsen viser sjovt nok også, at mange læsere har søgt mod skønlitterære klassikere, som de har ønsket at genbesøge eller endelig få læst. Blandt andet fordi de har søgt et historisk perspektiv på den kaotiske situation.

Hør mere om læsning, klassikere og tid i fjerde episode af Lockdown Readings podcastserie, som netop handler om ”Coronatid, læsetid og litterære tidsrejser”.



Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Hør, hvorfor børn, der vokser op med bøger, klarer sig bedre senere i livet

Kulturmagasinet  KRÆS - RADIO4   (kl. 14.00-15.00) skal i dag handle om hvorfor det er vigtigt at børn læser.  Ikke kun fordi det er fedt at læse gode historier, men fordi n y forskning bekræfter, at tilgængelige bøger i hjemmet hjælper børn til at læse mere, blive bedre læsere og bedre uddannet senere i livet. Og har børnene ikke adgang til bøger i hjemmet er det vigtigt at de får adgang via andre institutioner som biblioteker. Det budskab udfolder sig i en samtale mellem Ea Hoppe Blaabæk, post. doc KU, Michel Steen-Hansen direktør i Danmarks Biblioteksforening og værten "kulturjunkien" Maja Hald.   Hør det her  Det hele tager sit afsæt i Ea Hoppe Blaabæk ph.d.-afhandling om, hvordan forældre giver kulturel, social arv videre til deres børn. Den er også blevet fyldigt omtalt i Kristeligt Dagblad  I   Kristeligt Dagblad   artikel skriver det også at afhandlingen punkterer en, for avisen og tilsyneladende også forskeren, udbredt myte om bibliotekerne som kulturelle fyrtårne

Når folkeskoler og folkebiblioteker bruger hinanden

I sidste uge efterlyste jeg gode eksempler på samarbejder mellem Folkebiblioteker og Folkeskoler og det er strømmet ind. Tak for det.  Det er også startskuddet på  Danmarks Biblioteksforening temaside om Folkebibliotekerne og den nye folkeskolereform, som du kan se og bidrage til på db.dk/folkeskole Jeg har lavet et kort oplæg til det "Dialogmøder om den åbne skole" som undervisningsministeret afholder i dag og alle de eksempler jeg kommer med vil indgå i DB's tema. Til præsentationen har jeg også fået hjælp af Signe Jarvad Chef Københavns Biblioteker - Kultur Valby, som har arbejdet systematisk med de københavnske bibliotekers læringsindsat i forhold til folkeskolen.  Vores fokus vil være understøtteden undervisning  som det udtrykkes i den nye folkeskolereform. På længere sigt vil DB lavet et inspirationskatalog til alle landets biblioteker, skoler og kommuner om hvordan vi kan udnytte de forskellige kompetencer vi besidder til gavn for eleverne og vide

Regeringen vil bruge 130 millioner på at genoplive døde bymidter i 'donut-byer' - biblioteket er en oplagt hjertestarter

Regeringen lancerer i dag en forsøgsordning, hvor 10 byer i landet skal deles om 130 millioner kroner. De skal bruges på, at bymidterne skal genopfinde sig selv og få livet tilbage, forklarer indenrigs- og boligminister, Kaare Dybvad (S). - Jeg tror det er vigtigt at kigge på, hvilke andre ting man kan gøre for at gøre det attraktivt for folk at opholde sig i midtbyerne, siger han til DR . I den sammenhæng kan kultur og specielt biblioteker spille en afgørende rolle, hvis man skal modvirke den såkaldte DONUTEFFEKT. I Donut-byer er der befolkningsvækst i forstæderne, og folk i forstæderne tager ikke længere ind til byen for at handle, fordi de handler på nettet, i storcentre eller i de større byer, hvor de har arbejde. Denne effekt ses i de små og mellemstore byer, hvor man endnu ikke har fundet en løsning på problematikken. I sådanne byer kan kultur og kreativ udnyttelse af bymidten spille en særdeles vigtig rolle Det ligger i forlængelse af regeringsudspillet fra sidste år "Tætte