Biblioteksdebat

Kulturminister Per Stig Møller har bedt Danmarks Biblioteksforening om at komme med en række eksempler på, hvordan bibliotekerne kan være med til at styrke integrationen, f.eks. i forbindelse med regeringens såkaldte Ghettoplan. Vi har derfor samlet en række argumenter for at bibliotekerne skal inddrages meget mere aktivt i regeringens integrationspolitik. Har du flere gode eksempler? Så kom frisk, for vi sender først brevet til Per Stig Møller i næste uge. Biblioteker styrker integrationen Regeringens ønsker med sin nyligt lancerede ghettoplan at ændre udviklingen i ghettoområder, så parallelsamfund opløses og erstattes af velfungerende boligområder med kontakt til omverdenen. På den lange liste af initiativer som skal hjælpe med til at nå disse mål, ser vi til vores store undren, at ingen af initiativerne inkluderer den store integrationsindsats som landets folkebiblioteker allerede laver i mange af de berørte områder. På den baggrund sender vi dig derfor her en række eksempler på, h

- eller hvor meget kan man tåle at centralisere kulturlivet i lille Danmark. Det er temaet i dabetten på DANMARKS TEATERFORENINGER TEATERSEMINAR 12.-14. NOVEMBER 2010 I HERNING KONGRESCENTER Jeg skal lave det indledende oplæg til debatten og bruger bibliotekerne som eksempel. Biblioteket som den største og langt mest besøgte kulturinstitution. Jeg tager udgangspunkt i min egen opvækst i Ringsted, hvor der da jeg var barn var 14 biblioteker. I Ringsted kommune er der kun et bibliotek tilbage. Faktisk var jeg selv med til at lukke de sidste, både som lokalpolitiker og biblioteksleder. Spørgsmålet er så om det var politikerne der lukkede dem eller det var borgerne. Der var nemlig stort set ingen protester, da de sidste 4 biblioteker blev lukket i 2000 og vi kun havde det nye store centrale bibliotek tilbage. Der var ikke ret meget brug af dem og udlånet steg kraftigt, da vi erstattede dem af en lille bogbus. Men mon ikke man savner det lokale mødested i lokalsamfundene? Hvorfor lukkede ma

I dag skal jeg lave oplæg i Svendborg på det fortsatte roadshow om ”Folkebibliotekerne i Vidensamfundet”. Spændende hvad deltagerne vælger at fokusere på denne gang. Mit indlæg i dag har afsæt i.... Svendborg oplæg folkebibliotekerne i videnssamfundet og fremtiden View more presentations from saintmichels . Du kan se mere fra mine andre oplæg om folkebibliotekerne i vidensamfundet her

I dag er der debat i Skalderborg Kulturhus, arrangeret af Biblioteks- og Kulturforening Region Midtjylland. Debatten kommer til at kredse om emner som...... - Er bibliotekerne en kerneydelse i vidensamfundet eller er de "glasur på kagen"? - Borgerne bruger bibliotekerne i stort omfang trods ændrede medieformer. Bibliotekerne er det mest brugte kulturtilbud og spiller aktivt med både lokale kulturelle tiltag i form af forfatterarrangementer, børneteater, oplæsninger, foredrag og debatter samt i nationale kampagner og tiltag - f.eks. i forhold til "Lær mere It" og om et øjeblik udrulningen af NemID. Siden 1980 er antallet af fysiske betjeningssteder reduceret med næsten 60 %, ligesom antallet af bogbusser er mere end halveret. De sparede midler kun i meget beskedent omfang gået tilbage i bibliotekssektoren. Så borgerne vil bibliotekerne - men vil politikerne? - Kan bibliotekerne fortsat spille en rolle i vidensamfundet - og hvordan? - Kulturministeriets Strategirappor

Idag er der rigtig mange historier om at bibliotekerne beskæres voldsomt. Danmarks Biblioteksforenings budgetundersøgelse viser at man i over 75% af kommunerne har planlagt besparelser. Også Politken skriver om at hver femte kommune vil lukke biblioteker. Det virker jo fuldstændigt ude af proportioner, når der samtidig er stadig stigende politiske krav til bibliotekerne. De skal være borgernes indgang til samfundet, både når det gælder de traditionelle kulturtilbud, hvor bøgerne og de andre fysiske materialer spiller hovedrollen, men de skal også være den digitale indgang og betale licenser og stille alle de digitale tilbud til rådighed. Samtidig med det bruger stadig flere kommuner bibliotekerne som indgangen til det offentlige som udvidede borgerservicecentre, hvor bibliotekerne både udsteder kørekort, hjælper folk med digital service og laver en masse kurser i IT læring. Borgerne vil tilsyneladende gerne bruge bibliotekerne til det hele. Der kommer stadig flere på bibliotekerne, de

Regeringens nyligt lancerede ghettoplan har til hensigt at ændre udviklingen i ghettoområder så parallelsamfund opløses og erstattes af velfungerende boligområder med kontakt til omverdenen. I den sammenhæng er der listet 32 initiativer som skal hjælpe med til at nå disse mål, men underligt nok tager ingen af initiativerne udgangspunkt i den integrationsindsats som landets folkebiblioteker allerede laver i mange af de berørte områder. I dag har Danmarks Biblioteksforening udsendt en pressemeddelelse om emner, hvor vi skriver......Undersøgelser viser at mennesker med anden etnisk oprindelse end dansk er langt flittigere brugere af biblioteket end etniske danskere. Der er således tale om en oplagt mulighed for at bruge et offentligt neutralt mødested som bibliotekerne som grundlag for at udvikle den nødvendige sammenhængskraft i samfundet. ”Regeringen skal derfor sørge for også at inddrage bibliotekerne som et centralt værktøj i integrations- og demokratiseringsprocessen. Det handler om

Folketinget holder den 26. okt. høring om Folkebibliotekerne i vidensamfundet , så der bliver måske givet nogle bud på hvad politikerne vil med de der biblioteker som borgerne altså strømmer til. I 2009 var der 36 mio. besøg på bibliotekerne, ud over alle de digitale besøg via internettet. Bibliotekerne spiller altså en central rolle i borgernes liv, som landets største og mest besøgte kultur- og læringsinstitution. Rundt om i landet er det også gået op for mange samarbejdsparter at folkebibliotekerne er attraktive partnere, fordi de kan skaffe adgang til information og viden og fordi de er professionelle formidlere. Biblioteket har en lang tradition for åbenhed, og institutionen er således ofte relationsskabende i lokalsamfundet. Som den største kulturinstitution i de fleste kommuner har biblioteket mange steder gode, centralt beliggende lokalefaciliteter med lange åbningstider. Og så er der altså mange kunder i butikken. Mit indlæg til Folketingets høring tager dette udgangspunkt. (d