Gå videre til hovedindholdet

Kan man skabe borgernes indgang til samfundet gratis?

Idag er der rigtig mange historier om at bibliotekerne beskæres voldsomt. Danmarks Biblioteksforenings budgetundersøgelse viser at man i over 75% af kommunerne har planlagt besparelser. Også Politken skriver om at hver femte kommune vil lukke biblioteker.

Det virker jo fuldstændigt ude af proportioner, når der samtidig er stadig stigende politiske krav til bibliotekerne. De skal være borgernes indgang til samfundet, både når det gælder de traditionelle kulturtilbud, hvor bøgerne og de andre fysiske materialer spiller hovedrollen, men de skal også være den digitale indgang og betale licenser og stille alle de digitale tilbud til rådighed. Samtidig med det bruger stadig flere kommuner bibliotekerne som indgangen til det offentlige som udvidede borgerservicecentre, hvor bibliotekerne både udsteder kørekort, hjælper folk med digital service og laver en masse kurser i IT læring.

Borgerne vil tilsyneladende gerne bruge bibliotekerne til det hele. Der kommer stadig flere på bibliotekerne, de låner flere materialer og antallet af downloads er steget til det dobbelte inden for det seneste år.

Kan bibliotekerne alt det?
Kan alt det lade sig gøre, hvis kommunerne samtidigt skærer massivt ned på bibliotekerne?
Regeringen, Folketinget og KL m.fl. – alle taler meget om og har visioner for Det Digitale Danmark. Vi skal som borgere på sigt kunne kommunikere stort set online-baseret med myndighederne, og i øvrigt kunne betjene os selv så meget som muligt af økonomiske hensyn. Og vi skal alle sammen have adgang til det meste digitalt. Ambitionerne fejler ikke noget.
Spørgsmålet er, hvordan vi overhovedet kommer til at leve op til sådanne ambitioner. For der er endog rigtig mange udfordringer i disse vidtgående digitale visioner, visioner som omfatter hele vores laden og gøren. Vi vil her alene se på befolkningens muligheder, når det handler om at skaffe sig adgang til information, viden og kultur og i øvrigt selv gebærde sig i en digitaliseret verden. Kort sagt på de områder og opgaver, som de danske biblioteker har en andel i. Tre ting bliver afgørende i et menneskeligt, menneskeværdigt, digitalt dansk samfund i bibliotekskonteksten.

For det første handler det om vores fælles kulturarv. En del af det kit, der binder os sammen, og som rummer både den gamle og den nye historie om os alle. For det andet handler det om reelt at fremskaffe indhold og adgang til indhold – også på dansk – på nettet. Og for det tredje og det er simpelthen afgørende, så handler det om IT-kundskaber. Dét at enhver borger, ethvert barn, bliver klædt personligt på og får tilegnet sig de basale færdigheder, der er nødvendige for at ikke blot at kunne finde rundt på nettet og –mindst ligeså vigtigt – for at kunne finde frem til de relevante steder og kilder. Mange vil måske sige, jamen det her drejer sig da i virkeligheden om de efterhånden få danskere, som ikke er internetvante eller har en pc i det hele taget. Men nej, sagen er langt mere kompliceret og dens indflydelse på dansk samfundsudvikling er afgørende og af basal karakter i forhold til et Danmark, som klarer sig både erhvervsmæssigt og socialt set. Lad os give et eksempel på, hvor meget der presser sig på for de tre områder lige nu.

Hvorfor?
Danmark har en stor udfordring i at give adgang til vores fælles kulturarv og til viden online. For voldsomt mange – også ganske veluddannede grupper – tror desværre, at man bare kan søge på Google og lignende, og at man derefter får adgang til alle relevante oplysninger. Sådan er det langt fra.

Blandt andet fordi ingen nyere bøger og kun nogle tidsskrifter på dansk er digitaliseret endnu. Det vil f.eks. sige, at hverken studerende eller forskere i dag finder vej til den danske litteratur, hvis ikke de fysisk opsøger biblioteket. Det kan de jo så bare gøre, kan man sige. Men sagen er, at sådan tænker man ikke. I alle til fælde ikke de yngre generationer, de såkaldt ’digitalt indfødte’, og i voksende grad vel heller ikke længere de ældre. For f.eks. kan vi se, at over 80 % af alle de videnskabelige tidsskrifter, der bliver udlånt fra forskningsbibliotekerne er digitale. Altså er der ting, man slet ikke får fingrene i – eller måske slet ikke er bekendt med findes. Derfor kræves der en ekstraordinær indsats for at få digitaliseret den danske kulturarv, så den ikke af en stor del af befolkningen opleves som ikke-tilgængelig.

Noget andet er, at selvom materialer er digitaliseret eller født digitalt, så er det heller ikke sikkert, at alle i dag kan få adgang til den. For det koster. Licenser og betaling pr. download af artikel, bog osv. er ikke billigt. For bibliotekerne er de transaktioner lige nu så høje, at man ikke på samme måder som med de fysiske materialer rent faktisk kan leve op til det formål, som biblioteket principielt skal ifølge Lov om biblioteksvirksomhed fra 2000. Ifølge det skal bibliotekerne uanset medieformat – nemlig fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet.
Endelig er der jo så læringsaspektet – såvel studerende, som forskere og enhver anden borger i det her land formodes at kunne gebærde sig på nettet. Fra SKAT til kommunen. Her løser biblioteker aktuelt en stor opgave på opfordring af IT-og Telestyrelsen med Lær mere IT-kampagnen, som alle landets biblioteker bakker op på forskellig vis med lokale, åbne og uformelle tilbud om læring i forhold til at søge efter relevant materiale på nettet, og i forhold til at kunne bruger Borger.dk o.l. online-tjenester.

Gi’ den gas – nu!
For kort tid siden, midt i oktober, holdt Folketingets Kulturudvalg et ekspertmøde om netop digitaliseringen af den danske kulturarv, og sidst i oktober afholdtes en høring om folkebibliotekerne i vidensamfundet. Og KL har en vidtforgrenet IT-strategi på vej. Så der er politisk fokus på opgaven. Vores opfordring her skal være: sæt nu handling bag ordene! Og gør det gerne i turbo og ikke i sneglefart.

Skab den nødvendige digitale adgang – fra kulturarv til opdateret erhvervsstof. Borgerne efterspørger jo i stigende grad digitale ydelser på bibliotekerne fra e-bøger, artikler, musik, film, databaser mm. Helt i tidens ånd vil man gerne kunne bestille og downloade de ønskede materialer, når det passer dem og på egen hånd. Giv dem mulighed for det! Så skal bibliotekerne samtidig påtage sig at udvikle tilbud, der kan styrke svagere gruppers adgang til både kulturarv og anden viden i overensstemmelse med lovens ånd.

Bibliotekerne vil rigtig gerne være borgernes indgang til hele samfundet både til kultur og service, men det er ikke gratis at flytte en masse opgaver over på bibliotekerne og det holder slet ikke, hvis man sparer så massivt som kommunerne tilsyneladende er i gang med lige nu.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Hør, hvorfor børn, der vokser op med bøger, klarer sig bedre senere i livet

Kulturmagasinet  KRÆS - RADIO4   (kl. 14.00-15.00) skal i dag handle om hvorfor det er vigtigt at børn læser.  Ikke kun fordi det er fedt at læse gode historier, men fordi n y forskning bekræfter, at tilgængelige bøger i hjemmet hjælper børn til at læse mere, blive bedre læsere og bedre uddannet senere i livet. Og har børnene ikke adgang til bøger i hjemmet er det vigtigt at de får adgang via andre institutioner som biblioteker. Det budskab udfolder sig i en samtale mellem Ea Hoppe Blaabæk, post. doc KU, Michel Steen-Hansen direktør i Danmarks Biblioteksforening og værten "kulturjunkien" Maja Hald.   Hør det her  Det hele tager sit afsæt i Ea Hoppe Blaabæk ph.d.-afhandling om, hvordan forældre giver kulturel, social arv videre til deres børn. Den er også blevet fyldigt omtalt i Kristeligt Dagblad  I   Kristeligt Dagblad   artikel skriver det også at afhandlingen punkterer en, for avisen og tilsyneladende også forskeren, udbredt myte om bibliotekerne som kulturelle fyrtårne

Når folkeskoler og folkebiblioteker bruger hinanden

I sidste uge efterlyste jeg gode eksempler på samarbejder mellem Folkebiblioteker og Folkeskoler og det er strømmet ind. Tak for det.  Det er også startskuddet på  Danmarks Biblioteksforening temaside om Folkebibliotekerne og den nye folkeskolereform, som du kan se og bidrage til på db.dk/folkeskole Jeg har lavet et kort oplæg til det "Dialogmøder om den åbne skole" som undervisningsministeret afholder i dag og alle de eksempler jeg kommer med vil indgå i DB's tema. Til præsentationen har jeg også fået hjælp af Signe Jarvad Chef Københavns Biblioteker - Kultur Valby, som har arbejdet systematisk med de københavnske bibliotekers læringsindsat i forhold til folkeskolen.  Vores fokus vil være understøtteden undervisning  som det udtrykkes i den nye folkeskolereform. På længere sigt vil DB lavet et inspirationskatalog til alle landets biblioteker, skoler og kommuner om hvordan vi kan udnytte de forskellige kompetencer vi besidder til gavn for eleverne og vide

Regeringen vil bruge 130 millioner på at genoplive døde bymidter i 'donut-byer' - biblioteket er en oplagt hjertestarter

Regeringen lancerer i dag en forsøgsordning, hvor 10 byer i landet skal deles om 130 millioner kroner. De skal bruges på, at bymidterne skal genopfinde sig selv og få livet tilbage, forklarer indenrigs- og boligminister, Kaare Dybvad (S). - Jeg tror det er vigtigt at kigge på, hvilke andre ting man kan gøre for at gøre det attraktivt for folk at opholde sig i midtbyerne, siger han til DR . I den sammenhæng kan kultur og specielt biblioteker spille en afgørende rolle, hvis man skal modvirke den såkaldte DONUTEFFEKT. I Donut-byer er der befolkningsvækst i forstæderne, og folk i forstæderne tager ikke længere ind til byen for at handle, fordi de handler på nettet, i storcentre eller i de større byer, hvor de har arbejde. Denne effekt ses i de små og mellemstore byer, hvor man endnu ikke har fundet en løsning på problematikken. I sådanne byer kan kultur og kreativ udnyttelse af bymidten spille en særdeles vigtig rolle Det ligger i forlængelse af regeringsudspillet fra sidste år "Tætte