Gå videre til hovedindholdet

Forslag #33 til Ghettoplanen: Integration sker også på biblioteket – udnyt det dog!

Regeringens nyligt lancerede ghettoplan har til hensigt at ændre udviklingen i ghettoområder så parallelsamfund opløses og erstattes af velfungerende boligområder med kontakt til omverdenen.

I den sammenhæng er der listet 32 initiativer som skal hjælpe med til at nå disse mål, men underligt nok tager ingen af initiativerne udgangspunkt i den integrationsindsats som landets folkebiblioteker allerede laver i mange af de berørte områder.

I dag har Danmarks Biblioteksforening udsendt en pressemeddelelse om emner, hvor vi skriver......Undersøgelser viser at mennesker med anden etnisk oprindelse end dansk er langt flittigere brugere af biblioteket end etniske danskere. Der er således tale om en oplagt mulighed for at bruge et offentligt neutralt mødested som bibliotekerne som grundlag for at udvikle den nødvendige sammenhængskraft i samfundet.

”Regeringen skal derfor sørge for også at inddrage bibliotekerne som et centralt værktøj i integrations- og demokratiseringsprocessen. Det handler om at bruge de initiativer der virker, og bruge dem mere offensivt, og her kan bibliotekerne tilbyde sig som omdrejningspunkt i at skabe bedre integration” siger formand for Danmarks Biblioteksforening Vagn Ytte Larsen.

Og der er jo masser af er gode eksempler, blandt andet fra Gellerup ved Århus og Vollsmose ved Odense og på Nørrebro i København, hvor biblioteker og integrationsråd arbejder godt sammen.

På Gellerup Bibliotek og Medborgercenter er der mange forskellige aktiviteter, bl.a. lektiehjælp, lokalarkiv, sundhedshus og hjælp til jobsøgning. Medlemmer af Århus integrationsråd været involveret omkring udviklingen af en ny hjemmeside, og Odense integrationsråd har fungeret som sparringspartner i forbindelse med etableringen af et nyt læringscenter på Vollsmose Bibliotek. På begge biblioteker er det blevet en vane at høre integrationsrådene i forbindelse med diverse udviklingsprojekter, ligesom man også lægger hus til flere af integrationsrådenes arrangementer.

På landsplan har bibliotekerne i de sidste år lavet et bogstart program, hvor bibliotekspersonalet kommer ud til familier i udsatte boligområder med gratis bogpakker til børn fire gange, inden barnet fylder 4 år. Det er bibliotekerne, der håndterer programmet, som ud over bogpakkerne også indeholder aktiviteter og oplysning til forældrene om børns sprog og læsning.

På Nørrebro er der også gang i mange projekter om integration. F.eks. KarriereBiblioteket som er et menneskebibliotek, hvor alle unge mellem 14-25 år kan ‘låne’ et menneske for at høre mere om job, uddannelse og karriere. Eller deres Nørrebronx News, der giver de unge mulighed for at virke som journalist og fotojournalist. Artiklerne trykkes i Nørrebro/NordVest Bladet hver uge og giver mange unge blod på tanden for at gå i gang med en uddannelse.

”Der er derfor ikke nogen undskyldning for ikke også at inddrage bibliotekerne i regeringens ghettoplan. Integrationsarbejdet er allerede i fuld gang på bibliotekerne, så vi kan fra Danmarks Biblioteksforening kun opfordre regeringen til at plukke de lavthængende frugter, og hurtigst muligt få placeret bibliotekerne centralt i det fortsatte integrationsarbejde” slutter Vagn Ytte Larsen.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Hør, hvorfor børn, der vokser op med bøger, klarer sig bedre senere i livet

Kulturmagasinet  KRÆS - RADIO4   (kl. 14.00-15.00) skal i dag handle om hvorfor det er vigtigt at børn læser.  Ikke kun fordi det er fedt at læse gode historier, men fordi n y forskning bekræfter, at tilgængelige bøger i hjemmet hjælper børn til at læse mere, blive bedre læsere og bedre uddannet senere i livet. Og har børnene ikke adgang til bøger i hjemmet er det vigtigt at de får adgang via andre institutioner som biblioteker. Det budskab udfolder sig i en samtale mellem Ea Hoppe Blaabæk, post. doc KU, Michel Steen-Hansen direktør i Danmarks Biblioteksforening og værten "kulturjunkien" Maja Hald.   Hør det her  Det hele tager sit afsæt i Ea Hoppe Blaabæk ph.d.-afhandling om, hvordan forældre giver kulturel, social arv videre til deres børn. Den er også blevet fyldigt omtalt i Kristeligt Dagblad  I   Kristeligt Dagblad   artikel skriver det også at afhandlingen punkterer en, for avisen og tilsyneladende også forskeren, udbredt myte om bibliotekerne som kulturelle fyrtårne

Når folkeskoler og folkebiblioteker bruger hinanden

I sidste uge efterlyste jeg gode eksempler på samarbejder mellem Folkebiblioteker og Folkeskoler og det er strømmet ind. Tak for det.  Det er også startskuddet på  Danmarks Biblioteksforening temaside om Folkebibliotekerne og den nye folkeskolereform, som du kan se og bidrage til på db.dk/folkeskole Jeg har lavet et kort oplæg til det "Dialogmøder om den åbne skole" som undervisningsministeret afholder i dag og alle de eksempler jeg kommer med vil indgå i DB's tema. Til præsentationen har jeg også fået hjælp af Signe Jarvad Chef Københavns Biblioteker - Kultur Valby, som har arbejdet systematisk med de københavnske bibliotekers læringsindsat i forhold til folkeskolen.  Vores fokus vil være understøtteden undervisning  som det udtrykkes i den nye folkeskolereform. På længere sigt vil DB lavet et inspirationskatalog til alle landets biblioteker, skoler og kommuner om hvordan vi kan udnytte de forskellige kompetencer vi besidder til gavn for eleverne og vide

Regeringen vil bruge 130 millioner på at genoplive døde bymidter i 'donut-byer' - biblioteket er en oplagt hjertestarter

Regeringen lancerer i dag en forsøgsordning, hvor 10 byer i landet skal deles om 130 millioner kroner. De skal bruges på, at bymidterne skal genopfinde sig selv og få livet tilbage, forklarer indenrigs- og boligminister, Kaare Dybvad (S). - Jeg tror det er vigtigt at kigge på, hvilke andre ting man kan gøre for at gøre det attraktivt for folk at opholde sig i midtbyerne, siger han til DR . I den sammenhæng kan kultur og specielt biblioteker spille en afgørende rolle, hvis man skal modvirke den såkaldte DONUTEFFEKT. I Donut-byer er der befolkningsvækst i forstæderne, og folk i forstæderne tager ikke længere ind til byen for at handle, fordi de handler på nettet, i storcentre eller i de større byer, hvor de har arbejde. Denne effekt ses i de små og mellemstore byer, hvor man endnu ikke har fundet en løsning på problematikken. I sådanne byer kan kultur og kreativ udnyttelse af bymidten spille en særdeles vigtig rolle Det ligger i forlængelse af regeringsudspillet fra sidste år "Tætte