Skal bibliotekerne være en del af samarbejde om radio-tv-kanal

Som den største og mest besøgte kulturinstitution har bibliotekerne et naturligt afsæt som central aktør i samarbejde om ny folkeoplysende kulturel radio-tv-kanal - jeg kan mærke at det bobler af lyst til at skabe nye formidlingsformer sammen med alle brugerne. Det er så småt igang ude på kulturinstitutionerne, og hvad kan det ikke blive til hvis man er mange nok der vil det sammen.

Det var også tanken da der forleden var indkaldt til stormøde blandt kulturaktørerne i Danmark. Vi nedsatte bl.a. en arbejdsgruppe, hvor jeg deltager og hvor vi vil beskrive konceptet og vurderer om det holder.

Du kan høre mere i DR1

07:31 LYT

136 forskellige kultur- og folkeoplysningsaktører vil sammen lave TV

Stormøde: Eventuelt samarbejde om radio-tv-kanal

ENIGMA
Tid: 9:30 - 11:30, 19/2-2019

Maiken Riis Friberg, chefredaktør Samvirke, kommunikationschef Coop amba og Jane Sandberg, museumsdirektør ENIGMA (på vegne af Foreningen af Specialmuseer i Danmark) inviterer til stormøde om de nye radio- og tv-kanaler.

Invitationen motiveres af mødekalderne sådan:

"En del af det nye medieforlig er, at der skal udbydes både en radio- og tv-kanal.

Vi er en gruppe af aktører i kultur- og folkeoplysning som har fundet hinanden for at undersøge mulighederne for at etablere en bred samarbejdsplatform, hvor vores forskelligheder er vores styrke.

Tanken er at afdække om vi i fællesskab kunne have interesse i at byde på kanalerne, når de kommer i udbud. Derfor inviterer vi hermed til et stormøde for kultur- og folkeoplysningsaktører.

På mødet fortæller vi nærmere om vores tanker, ligesom vi ønsker en bred debat.

Endelig vil vi på mødet nedsætte den arbejdsgruppe, som får til opgave at arbejde med konkretisering af vores tanker."

Links:

Læs mere »

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne - lad det være et wake-up call

"Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne – »grænsen er nok nået« ifølge interesseorganisation" er overskriften på en artikel i Kulturmonitor i dag. Og denne milde underdrivelse om at grænsen nok er nået stammer fra mig og Danmarks Biblioteksforening. Den kunne også have været børn der ikke har adgang til bøger bliver dårligere til at læse. Baggrunden for artiklen er en opgørelse som kulturministeriet har lavet til SF’s socialordfører, Theresa Berg-Andersen. Her har ministeren opgjort antallet af for biblioteker fra 2006 og frem til i dag og gjort det klart, at antallet af danske biblioteker er faldet drastisk gennem de sidste 17 år. Opgørelsen viser at at antallet af biblioteksfilialer, er faldet fra 420 (2006) til 310 (2022) altså en en lukning af 1/4 af bibliotekerne. Havde de dykket lidt længere tilbage end til kommunalreformen kunne de se at antallet er halveret siden 1996 hvor der var 900 betjeningssteder. Stof til politisk eftertanke I Kulturmonitor siger

Fremtidens fysiske bibliotek i Slagelse

Idé I mange år havde Slagelse Centralbibliotek ønsket en udbygning. I 2000 blev arkitekt Claus Bjarrum derfor inviteret til at fortælle om biblioteksbyggeri. Han sagde de magiske ord: I har masser af plads, I bruger den bare forkert! Det blev et af udgangspunkterne da projekt Fremtidens fysiske bibliotek tog sin begyndelse. Biblioteket havde også i nogle år haft en række organisatoriske udfordringer. Derfor valgte man at kæde de to ting sammen. Lundgaard konsulenterne blev koblet på en organisationsudvikling, samtidig med at en arkitekt fra Claus Bjarrum A/S fulgte processen. Den ny organisationsplan byggede på fire dimensioner: Kultur, Viden og Information, Børn samt en social dimension. Denne organisation har vi løbende udfoldet, men det er en ganske anden historie. Med udgangspunkt i disse dimensioner tegnede arkitekten tre skitser til et nyt bibliotek i de eksisterende bygninger. Et entusiastisk kulturudvalg traf den endelige beslutning om at iværksætte skitse 1 til godt 10 mio. kr

Bogen og litteraturens vilkår 2022 - hvordan gik det med læsning, bogsalg og biblioteker?

Bogpanelets årsrapport for 2022 udkommer i dag. Rapporten viser, at e-bøger og lydbøger er i vækst, uanset om man ser på produktion, distribution eller forbrug. Den digitale udvikling fortsætter ufortrødent. Fra 2020 til 2021 er forlagenes omsætning fra salg af netlydbøger og e-bøger steget med henholdsvis 34,6 % og 14,7 %. Udlån af e-bøger og lydbøger er steget med henholdsvis 279 % og 241 % fra 2012-2021. FOLKEBIBLIOTEKER I forhold til folkebibliotekerne er der følgende HOVEDPOINTER i rapporten • På to år (2019-2021) er der sket en stigning på næsten 60 % i udlån af netlydbøger og 45 % i udlån af e-bøger, imens de fysiske udlån er faldet med næsten 38 %. Samlet set er dansker nes udlån (af både digitale og fysiske bøger) i de to år faldet med ca. 23 % (fra ca. 30 mio. til 24 mio. udlån). • Netlydbogen ser ud til at have etableret sin øget popularitet fra nedlukningerne (både marts 2020, vinteren 2020 og vinteren 2021), som kan ses det fortsatte højere udlånstal. • Børnebogsserierne n

Biblioteksdebat

Søg i denne blog