 |
Marianne Jelved: ”Litteraturen giver plads til
eftertænksomhed, nærvær og indlevelse.
Den åbner for livsnerven i vores
demokrati - samtale og dialog.”
|
"Læser man bare 10-15 minutters god skønlitteratur, øges ens evne til at forstå andre menneskers tanker og følelser. Noget som kan gøre os til mere empatiske og bedre fungerende mennesker" siger en af forskerne bag undersøgelsen, David Comer Kidd fra The New School for Social Research i New York, ifølge videnskab.dk
Jeg har tidligere skrevet om, at man er hvad man læser, på min private blog Farsunivers.dk. Det gjorde jeg i anledning af mine egne oplevelser med, hvad læsning af skønlitteratur har gjort for mit liv, men også fordi jeg er med i følgegruppen til kulturministerens projekt Danmark Læser som grundlæggende handler om hvad læsning gør ved os mennesker.
Kulturminister Marianne Jelved skrev i en kronik i Politiken, da hun lancerede ideen.: “Dansk litteratur er med til at binde os sammen som nation. Vi bruger den til at forstå os selv og Danmark lige nu. Litteraturen giver plads til eftertænksomhed, nærvær og indlevelse, og den åbner for livsnerven i vores demokrati – samtale og dialog. Derfor er det vigtigt at styrke læsningen i Danmark, og derfor lancerer jeg nu en kampagne, som jeg kalder ‘ Danmark Læser‘”
Jeg tror hun har ret i at læsning af litteratur bidrager til meget mere end blot oplevelsen for den enkelte, fordi læsning af litteratur skaber forståelse for en hel masse mere, alt det vi ikke selv møder i vores egen hverdag, men som kan give os en større omverdensforståelse.
I denne uge blev jeg bekræftet i opfattelsen af at litteratur giver os et større perspektiv på verden. Et par konsulenter fra Konsulentfirmaet Mapped - Digital Patterns som have lavet en stor undersøgelse om vore læsevaner. De havde mange interessante pointer, men særligt én fandt jeg interessant. Deres undersøgelse påviste at enlige forældre læste væsentlig mere skønlitteratur end forældre der levede i parforhold. Når man spurgte ind til, hvorfor de enlige forældre læste mere end par var svaret, at de gennem litteraturen fik voksenkontakt. Altså fik en kontakt til andre voksnes i bøgernes fiktive verden, en kontakt de ikke altid havde plads til som aleneforældre.
Det synes jeg i den grad bekræfter både min pointe og kulturministerens om at litteratur skaber samtale og dialog som grundlag for demokrati.
 |
| Forskeren bag studiet fremhæver Fjodor Mikhajlovitj Dostojevskij som en af de forfattere, der skaber så komplekse karakterer, at vi er nødt til at træne vores empatiske evner for at regne dem ud. (Foto: Wikimedia Commons, her fra videnskab.dk) |
I Artiklen fra videnskab.dk referer de det videnskabelige tidsskrift Science for at det kan give fornyet ammunition til den humanistiske side af en skoledebat, hvor vigtigheden af at lære de tekniske og naturvidenskabelige fag overskygger de "bløde" fag understreger videnskab.dk, der understøtter Jelveds og mine pointer.
Skønlitteratur sætter os i andres sted
Forskerne hævder ikke at have undersøgt, hvad der gør os til empatiske og socialt velfungerende mennesker. Men på, hvad skønlitteratur egentlig gør ved os rent psykologisk, når man f.eks. har en stærk oplevelse, at blive helt opslugt af en bog.
videnskab.dk skriver også om at "andre forskere har de seneste år peget på, at skønlitteratur kan påvirke vores empati og gøre os mere medfølende. De har foreslået, at det sker ved at læsningen rammer lige midt i en helt særlig mental proces, som mennesket gennem evolutionen har udviklet i imponerende grad.
Processen hedder "Theory of Mind" (ToM) på engelsk og kan på jævnt dansk oversættes som evnen til at sætte sig i en anden persons sted og forstå dennes følelser, tanker og motiver. ToM er bla. afgørende for at vi kan navigere i de komplekse sociale sammenhænge, vi lever i og for de følelser af empati, der hjælper med at binde os sammen i store grupper.
Skøn litteratur - bedre mennesker
Artiklen understreger i den grad, at det ikke er så meget der skal til, for at øge hele vores indlevelse og jeg kan ikke lade være med at tænke om det er litteraturlæsning der skal til, for at bryde den negative sociale arv i uddannelsessystemet. I hvert fald viser denne forskning at effekten var så tydelig og konstant. At man efter bare 10-15 minutters læsning kan øge ens evne for Theory of Mind.
Det synes jeg er værd at dyrke, så jeg vil forsøge at spille ind i ikke bare kulturministeriet med denne viden, men også i undervisningsministeriet, for det kan altså ændre hele synes på indlæring og empati.
Men læs selv artiklen og se hvorfor man skal læse Dostojevskij frem for Barbara Cartland (i artiklen bruger de Dan Brown, som eksempel, men det tør jeg ikke, for så lægger jeg mig nok ud med min kone) og det er ikke bare fordi en kultursnob som jeg hævder det, men fordi vi i Dostojevskijs værker oplever flerstemmighed og hurtigt optager, at karaktererne til trods for det, de siger, ikke er særligt pålidelige eller forudsigelige. Modsat f.eks. Cartland der er skåret over en velkendt model uden de store udfordringer.
Men det kan I jo selv dykke ned i ved at læse om studiet....
Forskerne hævder ikke at have undersøgt, hvad der gør os til empatiske og socialt velfungerende mennesker. Men på, hvad skønlitteratur egentlig gør ved os rent psykologisk, når man f.eks. har en stærk oplevelse, at blive helt opslugt af en bog.
videnskab.dk skriver også om at "andre forskere har de seneste år peget på, at skønlitteratur kan påvirke vores empati og gøre os mere medfølende. De har foreslået, at det sker ved at læsningen rammer lige midt i en helt særlig mental proces, som mennesket gennem evolutionen har udviklet i imponerende grad.
Processen hedder "Theory of Mind" (ToM) på engelsk og kan på jævnt dansk oversættes som evnen til at sætte sig i en anden persons sted og forstå dennes følelser, tanker og motiver. ToM er bla. afgørende for at vi kan navigere i de komplekse sociale sammenhænge, vi lever i og for de følelser af empati, der hjælper med at binde os sammen i store grupper.
Skøn litteratur - bedre mennesker
Artiklen understreger i den grad, at det ikke er så meget der skal til, for at øge hele vores indlevelse og jeg kan ikke lade være med at tænke om det er litteraturlæsning der skal til, for at bryde den negative sociale arv i uddannelsessystemet. I hvert fald viser denne forskning at effekten var så tydelig og konstant. At man efter bare 10-15 minutters læsning kan øge ens evne for Theory of Mind.
Det synes jeg er værd at dyrke, så jeg vil forsøge at spille ind i ikke bare kulturministeriet med denne viden, men også i undervisningsministeriet, for det kan altså ændre hele synes på indlæring og empati.
Men læs selv artiklen og se hvorfor man skal læse Dostojevskij frem for Barbara Cartland (i artiklen bruger de Dan Brown, som eksempel, men det tør jeg ikke, for så lægger jeg mig nok ud med min kone) og det er ikke bare fordi en kultursnob som jeg hævder det, men fordi vi i Dostojevskijs værker oplever flerstemmighed og hurtigt optager, at karaktererne til trods for det, de siger, ikke er særligt pålidelige eller forudsigelige. Modsat f.eks. Cartland der er skåret over en velkendt model uden de store udfordringer.
Men det kan I jo selv dykke ned i ved at læse om studiet....
Hej Michel, spændende læsning tak for indlægget, jeg er helt enig i at læsning af eks. skønlitterære værker giver os et indblik i forskellige typer af mennesker og tanker og det er enormt lærerigt og kan som det fremhæves højst sandsynligt medfører en større empati i det store perspektiv :-)
SvarSletHvilken bog er din personlige favorit i øjeblikket? Jeg skriver om bøger på www.bøger.org ~ http://xn--bger-gra.org og vil meget gerne skrive om mange flere bøger, så håber at høre fra dig.
Vh., Michael