I dag har vi afholdt konferencen ”Rum for uformel læring” som er arrangeret af Dansk Folkeoplysnings Samråd og Danmarks Biblioteksforening sammen med en række af de spændende forsøgsprojekter der for tiden er ude i kommunerne. Se alle oplæg her
At DB og DFS er gået sammen om dette spændende emne tog sin start mens to udvalg under kulturministeriet og undervisningsministeriet var ved at forberede det der blev henholdsvis til rapporten Folkebibliotekerne i Vidensamfundet og Folkeoplysningsudvalget lavede oplæg til ny folkeoplysningslov (som vi stadig venter på bliver fremsat).
DFS og DB sendte dengang en fælles skrivelse til de to udvalg med budskabet
Folkeoplysning og folkebiblioteker
– er hinandens forudsætning og to sider af samme sag
Altså at man ikke skal se Folkebiblioteker og Folkeoplysning som konkurrenter med som lokale samarbejdsparter der i fællesskab medvirker til at vi får verdens bedste vidensamfund.
I den kontekst var det befriende at høre den første oplægsholder Jens Thorhauge sige at overskriften på hans indlæg egentlig var GLEM GAMMEL NAG!
Hvad sker der ude i kommunerne
Vi har også lavet en undersøgelse om samarbejderne ude i kommunerne. Hvordan samarbejder folkebiblioteker og folkeoplysning? Hvem tager initiativer? Hvem betaler? Hvad samarbejder man om? og er det formaliserede samarbejder?
Den undersøgelse kan I se mere om her:
Samarbejde til gavn for alle
I interesseorganisationerne Dansk Folkeoplysnings Samråd og Danmarks Biblioteksforening arbejder vi stærkt på at få gang i samarbejderne og netop glemme det gamle nag, som er nogle steder. Man skal finde nye samarbejdsmodeller og kopiere de mange gode eksempler der er rundt om i landet.
Derfor opfordrer DFS og DB også til, at biblioteker og folkeoplysning øger samarbejdet lokalt i kommunerne, hvilket vi har sendt opfordring om til alle kommuner og aktører på området. Gennem samarbejder og fælles udviklingsplaner kan man skabe højere kvalitet i de tilbud, borgerne kan benytte sig af og bedre udnyttelse af kommunens ressourcer til den livslange læring.
Lokale udviklingsplaner
Det håber vi at denne konference også vil være med til at få skabt.
Hvad vil sikre det bedst mulige samarbejde fremover. Er det en kommunal videnspolitik eller er det mere lokale samarbejdsaftaler? Hvilke tiltag skal gøres fra politisk side, og hvilke skridt skal områderne tage?
Med konferencen ønsker vi at adressere såvel det politiske niveau som folkeoplysningen og bibliotekerne. Vi stiller skarpt på, hvad man kan gøre nationalt, kommunalt og lokalt for at styrke samarbejdet og dermed skabe bedre uformelle læringstilbud til alle borgere.
Samarbejde mellem biblioteker og folkeoplysning
Der er mange samarbejdsformer mellem de to områder, som har hver deres forskellige lokale udgangspunkter. Der kan eksempelvis peges på:
1. at de folkeoplysende organisationers aktiviteter finder sted på biblioteket
2. at de folkeoplysende organisationer trækker bibliotekerne ind i deres virksomhed og arrangerer læring- og undervisningstilbud, der ligger i forlængelse af bibliotekernes introduktionstilbud. Bibliotekerne og de folkeoplysende organisationer planlægger i fællesskab aktiviteter, der har fælles interesse.
3. at de folkeoplysende organisationer og bibliotekerne koordinerer aktivitetsplaner
4. at fælles aktiviteter markedsføres og gennemføres som fælles aktiviteter, f.eks. foredragsrækker og demokratirelaterede debatarrangementer samt inddragende aktiviteter.
5. at udnytte biblioteket som hvervested for nye kunder til undervisnings- og foreningsaktiviteter i de folkeoplysende organisationer
Det fortsatte samarbejde
I DFS og DB forsætter vi samarbejdet for at styrke den livslange læring til gavn for udviklingen af vidensamarbejdet.
Konkret vil vi
• samle op på konferencens resultater og lægger på nettet
• samle op på vores undersøgelse og formidler de gode eksempler på samarbejdet
• fortsætte samarbejdet og opfordre alle andre til også at gøre det f.eks. gennem fælles lokale udviklingsplaner
Konklusionen er, samarbejd for det betaler sig bedst for alle.
At DB og DFS er gået sammen om dette spændende emne tog sin start mens to udvalg under kulturministeriet og undervisningsministeriet var ved at forberede det der blev henholdsvis til rapporten Folkebibliotekerne i Vidensamfundet og Folkeoplysningsudvalget lavede oplæg til ny folkeoplysningslov (som vi stadig venter på bliver fremsat).
DFS og DB sendte dengang en fælles skrivelse til de to udvalg med budskabet
Folkeoplysning og folkebiblioteker
– er hinandens forudsætning og to sider af samme sag
Altså at man ikke skal se Folkebiblioteker og Folkeoplysning som konkurrenter med som lokale samarbejdsparter der i fællesskab medvirker til at vi får verdens bedste vidensamfund.
I den kontekst var det befriende at høre den første oplægsholder Jens Thorhauge sige at overskriften på hans indlæg egentlig var GLEM GAMMEL NAG!
Det har han også skrevet om på sin blog
Hvad sker der ude i kommunerne
Vi har også lavet en undersøgelse om samarbejderne ude i kommunerne. Hvordan samarbejder folkebiblioteker og folkeoplysning? Hvem tager initiativer? Hvem betaler? Hvad samarbejder man om? og er det formaliserede samarbejder?
Den undersøgelse kan I se mere om her:
Samarbejde til gavn for alle
I interesseorganisationerne Dansk Folkeoplysnings Samråd og Danmarks Biblioteksforening arbejder vi stærkt på at få gang i samarbejderne og netop glemme det gamle nag, som er nogle steder. Man skal finde nye samarbejdsmodeller og kopiere de mange gode eksempler der er rundt om i landet.
Derfor opfordrer DFS og DB også til, at biblioteker og folkeoplysning øger samarbejdet lokalt i kommunerne, hvilket vi har sendt opfordring om til alle kommuner og aktører på området. Gennem samarbejder og fælles udviklingsplaner kan man skabe højere kvalitet i de tilbud, borgerne kan benytte sig af og bedre udnyttelse af kommunens ressourcer til den livslange læring.
Lokale udviklingsplaner
Derfor opfordrer DFS og DB til, at man lokalt tager initiativ til samarbejde og en fælles indsats på tværs af folkeoplysning og folkebiblioteker, gerne med en fælles udviklingsplan for livslang læring og medborgerskab for øje.
Det håber vi at denne konference også vil være med til at få skabt.
Hvad vil sikre det bedst mulige samarbejde fremover. Er det en kommunal videnspolitik eller er det mere lokale samarbejdsaftaler? Hvilke tiltag skal gøres fra politisk side, og hvilke skridt skal områderne tage?
Med konferencen ønsker vi at adressere såvel det politiske niveau som folkeoplysningen og bibliotekerne. Vi stiller skarpt på, hvad man kan gøre nationalt, kommunalt og lokalt for at styrke samarbejdet og dermed skabe bedre uformelle læringstilbud til alle borgere.
Samarbejde mellem biblioteker og folkeoplysning
Der er mange samarbejdsformer mellem de to områder, som har hver deres forskellige lokale udgangspunkter. Der kan eksempelvis peges på:
1. at de folkeoplysende organisationers aktiviteter finder sted på biblioteket
2. at de folkeoplysende organisationer trækker bibliotekerne ind i deres virksomhed og arrangerer læring- og undervisningstilbud, der ligger i forlængelse af bibliotekernes introduktionstilbud. Bibliotekerne og de folkeoplysende organisationer planlægger i fællesskab aktiviteter, der har fælles interesse.
3. at de folkeoplysende organisationer og bibliotekerne koordinerer aktivitetsplaner
4. at fælles aktiviteter markedsføres og gennemføres som fælles aktiviteter, f.eks. foredragsrækker og demokratirelaterede debatarrangementer samt inddragende aktiviteter.
5. at udnytte biblioteket som hvervested for nye kunder til undervisnings- og foreningsaktiviteter i de folkeoplysende organisationer
Det fortsatte samarbejde
I DFS og DB forsætter vi samarbejdet for at styrke den livslange læring til gavn for udviklingen af vidensamarbejdet.
Konkret vil vi
• samle op på konferencens resultater og lægger på nettet
• samle op på vores undersøgelse og formidler de gode eksempler på samarbejdet
• fortsætte samarbejdet og opfordre alle andre til også at gøre det f.eks. gennem fælles lokale udviklingsplaner
Konklusionen er, samarbejd for det betaler sig bedst for alle.
På konferencen kom mange gode budskaber i denne ånd, som jeg forsøger at fange op.
F.eks.:
- Man skal ikke tage udgangspunkt i institutionen eller den traditionelle organisationstænkning, men skabe nye tilbud rettet mod nye brugergrupper gennem PARTNERSKABER
- Hvem er de traditionelle brugergrupper i folkebibliotekerne og er det de samme i Folkeoplysningen? Der mangler vist empiri, for der var bud fra Slagelse på at der var kvinder på 55+ og fra Århus, der havde målt, at det største enkelt segment var 26 årige mænd!
- Man skal involvere det foreningsliv man har og bruge de frivillige, for at løse nogle af de udfordringer samfundet står over for. Det øger også et aktivt medborgerskab
- Der skal læring til, hvis information skal omdannes til viden hos enkeltindividet
- Drivkraften for læring er motivation - og det er vel Grundtvigs fortjeneste at det spiller så stor en rolle i den danske læringstradition
- Folkebiblioteker og folkeoplysning kan siges at være en slags "konkuleger"
- "De borgere, der har mest brug for det er dem vi har mindst fat i" siger DFS formanden Per Paludan
Kommentarer
Send en kommentar