I dag skriver Politiken og KLs MOMENTUM og DR.dk om de vanvittigt høje priser på danske lydbøger når bibliotekerne skal udlåne dem. Information havde efterfølgende en interessant debat om emnet på deres debatsite.
Momentum skriver bl.a. at ”hele 26,50 kroner må bibliotekerne i dag hive op ad lommen, hver gang en låner klikker på en netlydbog, og i gennemsnit koster det cirka 16 kroner, når der bliver downloadet en e-bog. Til sammenligning koster det i gennemsnit cirka 13 kroner, når man udlåner en lydbog på cd og cirka syv kroner for en almindelig papirbog. Samtidig er det meget vanskeligt at styre økonomien ved de digitale udlån, fordi det koster bibliotekerne penge, hver gang en borger klikker for at låne et digitalt medie. Det står i modsætning til de trykte bøger, hvor biblioteket blot køber bogen én gang og derefter kan udlåne den så længe, den er i ordentlig stand.”
Momentum skriver bl.a. at ”hele 26,50 kroner må bibliotekerne i dag hive op ad lommen, hver gang en låner klikker på en netlydbog, og i gennemsnit koster det cirka 16 kroner, når der bliver downloadet en e-bog. Til sammenligning koster det i gennemsnit cirka 13 kroner, når man udlåner en lydbog på cd og cirka syv kroner for en almindelig papirbog. Samtidig er det meget vanskeligt at styre økonomien ved de digitale udlån, fordi det koster bibliotekerne penge, hver gang en borger klikker for at låne et digitalt medie. Det står i modsætning til de trykte bøger, hvor biblioteket blot køber bogen én gang og derefter kan udlåne den så længe, den er i ordentlig stand.”
Det virker vanvittigt, at priserne er så meget højere på e-bøger når produktionomkostningerne er lavere, fordi man kan springe trykning over.
Folk skal have mulighed for at læse uanset medieform.
I Danmarks Biblioteksforening, har vi længe arbejdet med denne problemstilling. På det seneste har vores næstformand Kirsten Boelt og jeg skrevet flere artikler (1 og 2) om emnet.
BORGERNE efterspørger e-bøger BIBLIOTEKERNE er klar til at låne dem ud, men er de danske forlag klar med udgivelser på dansk? Og hvordan skaber vi forretningsmodeller, så bibliotekerne kan få råd til det?
På det seneste har forfatteren Leif Davidsen været ude med sin frygt for e-bøger. Han mener bl.a., at Danmark er et for lille land til dem, mens andre bogfolk ser mange og nye muligheder i mediet, f.eks. Lotte Garbers, formanden for forfatterforeningen.
Udgangspunktet for os er at gøre litteraturen let tilgængelig og om at skabe gode læseoplevelser og – naturligvis også mulighed for at tilegne sig viden. Og det uanset om det er på papir eller på en skærm, e-bogslæser, Ipad, telefon eller hvad de nu foretrækker.
En dagligdags ting
Der er stadig flere borgere, der bruger bibliotekerne, som lokalsamfundenes hus for læsning, uanset om det er fysiske eller digitale bøger. Problemstillingen når bøgerne bliver digitale er, at der ikke er ret mange e-bøger på dansk, men ikke mindst, at bibliotekerne ikke kan udlåne eller distribuere e-bøger på samme måde som papirbøger.
En papirbog kan kun lånes eller læses ad én af gangen. Sådan er det ikke med e-bogen, da en digital kopi er lige så god som originalen. Derfor finder copyrighthaverne (forlag og forfattere) det vigtigt at forhindre, at deres e-bøger bare bliver kopieret og delt på nettet. En problematik, man også har arbejdet med i musikindustrien, hvor vi i fællesskab har udviklet kopibeskyttelse og flatrate forretningsmodeller, så bibliotekerne kan betale en samlet pris, uanset hvor mange downloads der er. Sådan er det ikke med e-bøger endnu.
Samarbejde eller politiske indgreb
For det første fordi de danske forlag har været sent ude med danske e-bøger. For det andet er der en vis skepsis i forhold til at finde forretningsmodeller, der sikrer bibliotekerne mulighed for at låne ud gratis – på samme måde som man gør med de trykte bøger.
For biblioteket er det i dag sådan, at når man køber en fysisk bog, så må man låne den ud, så mange gange man vil. Politiske har man vedtaget, at sikre forfatterne deres indkomst for at stille deres værker til rådighed for bibliotekerne. Det er de såkaldte forfatterpenge, som staten udbetaler, så bøgerne kan blive stillet til rådighed for de danske borgere via bibliotekerne. Kommer vi til e-bogen, så er betalingen typisk, at der skal betales ud fra hvor mange gange, den bliver udlånt. Hvilket betyder, at biblioteket – helt uholdbart i forhold til dets formål og opgave, ikke længere kan udlåne frit. Fordi de på den måde ikke kan styre budgettet, når brugerne downloader rigtig mange e-bøger, for så eksploderer udgifterne og indkøbsbudgettet helt ukontrollabelt. Og så bliver bibliotekerne nødt til at begrænse borgerne adgang til materialerne til skade for udviklingen af vidensamfundet.
Kæmp for borgernes ret til læseoplevelser og viden!
Hvis vi vil sikre, at alle borgere fortsat får adgang til dansksproget litteratur, må vi sammen sætte turbo på udviklingen. Både med at få produceret og tilgængeliggjort danske e-bøger og at få lavet forretningsmodeller, der muliggør en fri og lige adgang via bibliotekerne. Det vil Danmarks Biblioteksforening kæmpe for på alle fronter sammen med de relevante parter. Målet er naturligvis, at også borgere her i landet kan få adgang til egen litteratur digitalt!
Folk skal have mulighed for at læse uanset medieform.
I Danmarks Biblioteksforening, har vi længe arbejdet med denne problemstilling. På det seneste har vores næstformand Kirsten Boelt og jeg skrevet flere artikler (1 og 2) om emnet.
BORGERNE efterspørger e-bøger BIBLIOTEKERNE er klar til at låne dem ud, men er de danske forlag klar med udgivelser på dansk? Og hvordan skaber vi forretningsmodeller, så bibliotekerne kan få råd til det?
På det seneste har forfatteren Leif Davidsen været ude med sin frygt for e-bøger. Han mener bl.a., at Danmark er et for lille land til dem, mens andre bogfolk ser mange og nye muligheder i mediet, f.eks. Lotte Garbers, formanden for forfatterforeningen.
Udgangspunktet for os er at gøre litteraturen let tilgængelig og om at skabe gode læseoplevelser og – naturligvis også mulighed for at tilegne sig viden. Og det uanset om det er på papir eller på en skærm, e-bogslæser, Ipad, telefon eller hvad de nu foretrækker.
En dagligdags ting
Der er stadig flere borgere, der bruger bibliotekerne, som lokalsamfundenes hus for læsning, uanset om det er fysiske eller digitale bøger. Problemstillingen når bøgerne bliver digitale er, at der ikke er ret mange e-bøger på dansk, men ikke mindst, at bibliotekerne ikke kan udlåne eller distribuere e-bøger på samme måde som papirbøger.
En papirbog kan kun lånes eller læses ad én af gangen. Sådan er det ikke med e-bogen, da en digital kopi er lige så god som originalen. Derfor finder copyrighthaverne (forlag og forfattere) det vigtigt at forhindre, at deres e-bøger bare bliver kopieret og delt på nettet. En problematik, man også har arbejdet med i musikindustrien, hvor vi i fællesskab har udviklet kopibeskyttelse og flatrate forretningsmodeller, så bibliotekerne kan betale en samlet pris, uanset hvor mange downloads der er. Sådan er det ikke med e-bøger endnu.
Samarbejde eller politiske indgreb
For det første fordi de danske forlag har været sent ude med danske e-bøger. For det andet er der en vis skepsis i forhold til at finde forretningsmodeller, der sikrer bibliotekerne mulighed for at låne ud gratis – på samme måde som man gør med de trykte bøger.
For biblioteket er det i dag sådan, at når man køber en fysisk bog, så må man låne den ud, så mange gange man vil. Politiske har man vedtaget, at sikre forfatterne deres indkomst for at stille deres værker til rådighed for bibliotekerne. Det er de såkaldte forfatterpenge, som staten udbetaler, så bøgerne kan blive stillet til rådighed for de danske borgere via bibliotekerne. Kommer vi til e-bogen, så er betalingen typisk, at der skal betales ud fra hvor mange gange, den bliver udlånt. Hvilket betyder, at biblioteket – helt uholdbart i forhold til dets formål og opgave, ikke længere kan udlåne frit. Fordi de på den måde ikke kan styre budgettet, når brugerne downloader rigtig mange e-bøger, for så eksploderer udgifterne og indkøbsbudgettet helt ukontrollabelt. Og så bliver bibliotekerne nødt til at begrænse borgerne adgang til materialerne til skade for udviklingen af vidensamfundet.
Kæmp for borgernes ret til læseoplevelser og viden!
Hvis vi vil sikre, at alle borgere fortsat får adgang til dansksproget litteratur, må vi sammen sætte turbo på udviklingen. Både med at få produceret og tilgængeliggjort danske e-bøger og at få lavet forretningsmodeller, der muliggør en fri og lige adgang via bibliotekerne. Det vil Danmarks Biblioteksforening kæmpe for på alle fronter sammen med de relevante parter. Målet er naturligvis, at også borgere her i landet kan få adgang til egen litteratur digitalt!
Hvad om bibliotekerne betalte pr. samtidig udlånt eksemplar af et materiale? Så kunne bibliotekerne selv definere, hvor mange samtidige brugere, der har adgang.
SvarSletDet kunne eventuelt suppleres med, at en titels pris kan gradueres løbende, således at ældre titler efterhånden bliver mulige at udlåne i frit antal, uden det koster mere end de oprindelige, færre indkøbte licenser.
Uanset prismodel, må vi stadig se i øjnene, at vi arbejder med en gammel forretningsmodel. At lave kunstige begrænsninger for informationsspredning er kun at invitere større, mere magtfulde aktørere ind og lade dem lave et for brugerne gratis tilbud, der stikker bibliotekernes i brugervenlighed.
Forlagenes argumenter synes netop at være, at de helst venter på disse aktørere. Det er vel også en forretningslogik, som har vist sit værd gennem mange år. Vi må indse, at forlagene/udgiverne er så økonomisk pressede, at de ikke har et filantropisk overskud. Så uanset om de måtte ønske en bedre udbredelse af de tanker, deres produkter formidler, så kommer det til et spørgsmål om bundlinie før almennytte.
Som jeg ser det, har vi som væsen ingen indflydelse på, at det er sådan forretningsmodellerne går.
Hvad med at ligestille digitale løsninger med trykte?
SvarSletMan køber f.eks. 20 fysiske eksemplarer af Jussi Adler-Olsens nye + 20 licenser til e-bogen. Det justeres så efter antal lånere - og fysiske bøger såvel som e-bøger kasseres efterhånden, når de ikke har været lånt ud i et par år. Statsbiblioteket og Det Kongelige Bibliotek aftager et fysisk eksemplar hver - som nu. Nå, men så står man i kø til titlen på 'sit' medie. Folkebiblioteket ER faktisk for alle - rig og fattig og midt imellem, med e-bogs-læser eller ej, folk, der afskyr IT i mange eller få situationer , computer eller ej, avis-abonnement eller ej, venner eller ej...
Der er meget mere mellem ørerne end den digitale løsning. Og hvor er det fedt, at der er kritik på dette punkt. Ingen kan jo vide sig sikker på, hvordan fremtiden tegner sig.
Måske skal der udvikles på, at vi bliver bedre til det, vi kan - og ikke bruge kræfterne på at afvikle det, vi kan!
Som enhvert ungt og sundt menneske anno 2011 ville sige:'What's in it for me'?
"Og så bliver bibliotekerne nødt til at begrænse borgerne adgang til materialerne til skade for udviklingen af vidensamfundet".
SvarSletDet er bestemt ikke til skade for udviklingen at vente på en roman! Det kan faktisk være sundt. Hvis man får noget andet og måske nyt i stedet! Det hedder 'mer-salg' ;)
Hej Søren og Lone
SvarSletSøren jeg kan ikke helt gennemskue din forretningsmodel, men det kan vi måske få uddybet ved lejlighed. Men du har ret i din betragtning på forlagenes situation og det er spørgsmålet hvem der egentlig i fremtiden skal være distributør - det har der også være debat om hos Information http://www.information.dk/telegram/265252
Lone din model eller noget der ligner er der vist lavet forsøg med på det amerikanske marked, men det er nok også nogle af de forsøg vi skal have kigget nærmere på.
Men det med ventiden er vi så uenige om, da jeg ikke tror på at man i fremtiden kan forvente KUNDER der synes det er rimeligt, specielt ikke på et digitalt marked, så går de nok et andet sted hen og det er vist hverken i bibliotekernes eller samfundets interesse
Efter snart tyve år som forfatter med lige så mange udgivelser er jeg netop gået online med
SvarSletTTpress.dk
I første omgang lægges gamle udgivelser gratis eller næsten gratis ud til download. De e-bøger, som kommer til at koste penge, kan man downloade frimodigt uden at betale. Jeg tjekker det i hvert fald ikke. Og jeg vil hellere have mange læsere end mange penge (tror jeg nok; jeg har aldrig prøvet at have sådan rigtig mange penge). Jeg har med vilje ikke sikret mig imod piratkopiering, så der er hverken koder, vandmærker eller andre copyright-politiagtige tiltag ...