Gå videre til hovedindholdet

Bibliotekerne kan styrke Udkantsdanmark

I forbindelse med dabat i Holbæk om fremtidens biblioteksstruktur har der været en del debat i de lokale dagblade.

Et af indlæggene er skrevet af Karen Heerfordt, hvor hun har en fantastisk argumentation for, hvilken rolle biblioteket spiller for sammenhængskraft og for at styrke "UDKANTSDANMARK":

"Undrer mig blandt andet fordi, der i debatten i hele landet sættes fokus på forholdene i »Udkantsdanmark«. På, hvordan man kan få mennesker til at trives ved at bo i yderområderne. Dette vanskeliggøres, når man forringer så vigtige ting, som tre gode biblioteker.

Man har fra regeringens side proklameret at: Danske skolebørn og unge skal være blandt de bedste i verden. Bliver de det, når man kraftigt forringer bibliotekerne i deres område?

Tosprogede børn skal man arbejde for at integrere godt i dette samfund. Mange af disse børn bruger bibliotekerne og bibliotekarerne meget. De har ikke en bogreol med danske bøger og forældre, der kender til landets natur og historie derhjemme, men disse børn og unge har mulighed for at få en masse ud af at benytte bibliotekerne og den professionelle hjælp, der findes der. Hvad har Holbæk Kommune tænkt sig at gøre for disse børn?

Ældre borgere er flittige biblioteksbrugere. Det siger sig selv, at der er forskel på at gå hen til biblioteket i den by, man bor i og så at skulle køre langt med bus for at komme til biblioteket.

Dette kan være svært for gangbesværede ældre borgere.

Man har sågar fra regeringens side talt om, at der skal flytte flere kvinder ud på landet til ensomme landmænd. Ja, men kvinder læser bøger, og de vil på biblioteket med deres børn, så de fra børnene er små kan stimulere dem med passende børnebøger.

Biblioteker bør have god betjening og gode åbningstider, så alle borgere store som små, unge som gamle kan benytte dem, lade sig friste og inspirere til at finde netop den bog, som de ikke anede, at de havde behov for at læse.

Jeg er bekymret for biblioteksfremtiden i vores område." slutter Karen Heerfordt
i nordvestnyt.dk

En af debatterne i Holbæk og flere andre kommuner går på om man kan lave selvbetjente biblioteker. I sektoren bruger vi betegnelsen ”åbne biblioteker”, fordi det ofte er et alternativ til helt at lukke biblioteket. Det betyder mange steder at man udvider åbningstiden betydeligt, og kun har betjening i noget af åbningstiden. Så nogle steder opleves det faktisk som en serviceforbedring, når blot brugerne er sikker på at kunne få hjælp og vejledning på faste tidspunkter, da det stadig er vigtigt for borgerne at have denne kontakt, viser erfaringerne.

Man kan altså sagtens lave selvbetjente biblioteker, men det betyder ikke at man kan lave biblioteker uden personale.

For det første behøves personale til at assistere de brugere, som ikke er så selvhjulpne og som ønsker hjælp til at finde frem til relevante bøger og informationer. For det andet behøves personale til at vedligeholde selve biblioteksrummet eller, som man siger med fagjargon, for at ’layoute dem’, sådan at lokalerne og materialerne hele tiden fremstår aktuelt osv.

Desuden er der tale om en del løbende udskiftning, som også kræver personaletimer. Dels ifm. bestilte bøger, men også generelt af filialens materialer..

Du kan læse mere om f.eks. Randers Kommunes erfaringer på området i Danmarks Biblioteker
her

Et af eksemplerne på "Åbne Biblioteker" ligger i Langå. Her har man ændret en traditionel biblioteksfilial til et et åbent bibliotek. Man har fulgt op på ændringerne ved at måle på brug og udlån.

Facts om Langå Bibliotek
Åbningstid
2009 17 timer
2010 52 timer (heraf 17 betjente timer)

Udlån uge 1- 32
2009 14.557
2010 19.700 (lukket i 14 dage)

Besøg uge 1- 32
2009 9.158
2010 21.754 (lukket i 14 dage)

Så disse tal taler vist for sig selv. Oven i statistikken, har man også spurgt brugerne hvordan de har taget imod tilbuddet. Af den undersøgelse fremgår det at:

”Nu vil jeg hellere bruge Langå Bibliotek end tage helt ind
til Randers. Her er nemt at parkere og dejligt at komme, og
der har ikke været problemer med den elektroniske adgang"

"Jeg er ikke berøringsangst for det elektroniske. Det benytter
vi os jo af alle steder og adgangen er let og forståelig"

"Det passer os rigtig godt, for vi kunne komme hjemmefra
tidligt i dag og dermed nå at låne materialer inden dagens
næste program"

"Det er en fantastisk service at kunne komme her og benytte
bibliotekets databasesamling. Jeg er yderst tilfreds
med såvel biblioteket som de nye åbningstider. Det passer
ind i mit arbejdsliv"

"Lang åbningstid betyder bedre tilgængelighed og passer
bedre ind i vores familiemønster"

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Hør, hvorfor børn, der vokser op med bøger, klarer sig bedre senere i livet

Kulturmagasinet  KRÆS - RADIO4   (kl. 14.00-15.00) skal i dag handle om hvorfor det er vigtigt at børn læser.  Ikke kun fordi det er fedt at læse gode historier, men fordi n y forskning bekræfter, at tilgængelige bøger i hjemmet hjælper børn til at læse mere, blive bedre læsere og bedre uddannet senere i livet. Og har børnene ikke adgang til bøger i hjemmet er det vigtigt at de får adgang via andre institutioner som biblioteker. Det budskab udfolder sig i en samtale mellem Ea Hoppe Blaabæk, post. doc KU, Michel Steen-Hansen direktør i Danmarks Biblioteksforening og værten "kulturjunkien" Maja Hald.   Hør det her  Det hele tager sit afsæt i Ea Hoppe Blaabæk ph.d.-afhandling om, hvordan forældre giver kulturel, social arv videre til deres børn. Den er også blevet fyldigt omtalt i Kristeligt Dagblad  I   Kristeligt Dagblad   artikel skriver det også at afhandlingen punkterer en, for avisen og tilsyneladende også forskeren, udbredt myte om bibliotekerne som kulturelle fyrtårne

Når folkeskoler og folkebiblioteker bruger hinanden

I sidste uge efterlyste jeg gode eksempler på samarbejder mellem Folkebiblioteker og Folkeskoler og det er strømmet ind. Tak for det.  Det er også startskuddet på  Danmarks Biblioteksforening temaside om Folkebibliotekerne og den nye folkeskolereform, som du kan se og bidrage til på db.dk/folkeskole Jeg har lavet et kort oplæg til det "Dialogmøder om den åbne skole" som undervisningsministeret afholder i dag og alle de eksempler jeg kommer med vil indgå i DB's tema. Til præsentationen har jeg også fået hjælp af Signe Jarvad Chef Københavns Biblioteker - Kultur Valby, som har arbejdet systematisk med de københavnske bibliotekers læringsindsat i forhold til folkeskolen.  Vores fokus vil være understøtteden undervisning  som det udtrykkes i den nye folkeskolereform. På længere sigt vil DB lavet et inspirationskatalog til alle landets biblioteker, skoler og kommuner om hvordan vi kan udnytte de forskellige kompetencer vi besidder til gavn for eleverne og vide

Regeringen vil bruge 130 millioner på at genoplive døde bymidter i 'donut-byer' - biblioteket er en oplagt hjertestarter

Regeringen lancerer i dag en forsøgsordning, hvor 10 byer i landet skal deles om 130 millioner kroner. De skal bruges på, at bymidterne skal genopfinde sig selv og få livet tilbage, forklarer indenrigs- og boligminister, Kaare Dybvad (S). - Jeg tror det er vigtigt at kigge på, hvilke andre ting man kan gøre for at gøre det attraktivt for folk at opholde sig i midtbyerne, siger han til DR . I den sammenhæng kan kultur og specielt biblioteker spille en afgørende rolle, hvis man skal modvirke den såkaldte DONUTEFFEKT. I Donut-byer er der befolkningsvækst i forstæderne, og folk i forstæderne tager ikke længere ind til byen for at handle, fordi de handler på nettet, i storcentre eller i de større byer, hvor de har arbejde. Denne effekt ses i de små og mellemstore byer, hvor man endnu ikke har fundet en løsning på problematikken. I sådanne byer kan kultur og kreativ udnyttelse af bymidten spille en særdeles vigtig rolle Det ligger i forlængelse af regeringsudspillet fra sidste år "Tætte