onsdag den 27. maj 2015

Skriv til mig, hvis du ser kultur på dagsordenen til #FV15

Jeg har igennem de seneste år skrevet en del om, at man har nedprioriteret kulturen på den politiske dagsorden. Det er der mange årsager til, men vi har alle et fælles ansvar for at vise hvilken rolle kulturen spiller for udviklingen. Skal vi ikke ændre det i denne valgkamp.

Skriv til mig på saintmichels@gmail.com hvis du ser en debat, et arrangement eller bare en udtalelse i forbindelse med #FV15 der handler om kultur, så samler jeg op og forventer ikke at blive overbebyrdet, men overrask mig endelig.


Forleden sad jeg og overvejede  hvem jeg mon skulle stemme på og prøvede så en af de evindelige valgtest. Indgangsbilledet så sådan ud og så var jeg jo hægtet af, når nu jeg synes kulturpolitik skal prioriteres, for det var slet ikke nævnt.

Jeg har selv skrevet om nogle af årsagerne til at kulturpolitiken ikke står øverst og har faktisk også en del forslag til hvordan vi kan få den højere op. det kan du se lidt om her:
Men vi må indtil videre konstatere at det er sjældent kulturen som står øverst på dagsordenen til et Folketingsvalg, hvilket er ærgerligt i betragtning af, hvor stor en rolle kultur spiller i rigtig mange borgeres hverdag, og for udviklingen af det demokratiske samfund.

I Danmarks Biblioteksforening​ vil vi i samarbejde med landets folkebiblioteker benytte de næste ugers valgkamp til at sætte fokus på de mange opgaver som bibliotekerne løser, og som er med til at udvikle både det enkelte menneske, demokratiet og samfundet.

Kulturen skaber sammenhængskraft og styrker det enkelte menneskes identitet, og her spiller biblioteket som landets absolut mest besøgte kulturinstitution en afgørende rolle. Biblioteket sikrer adgang til information, også den digitale, det skaber læselyst og biddrager til at flere får en uddannelse.

På www.db.dk/fv15 sætter vi fokus på nogle af de initiativer, som bibliotekerne kan kaste sig over i valgkampen – også til inspiration for de politikere som de næste uger i høj grad vil i kontakt med borgerne i lokalsamfundet. 

Danmarks Biblioteker, har bedt partiernes kultur- ordførere svare på fem aktuelle spørgsmål herunder fortælle, hvorfor biblioteket er vigtigt, hvis det i det hele taget er det?

Det kan du læse her, altså fra de 6 partiers ordførere, der har prioriteret at svare. 
Følg og kontakt de politiske kulturordførere


Ingen kommentarer:

Send en kommentar