torsdag den 5. juli 2012

Når flere bliver til færre!

Information den 4. juli
I går udsendte Ritzau et telegram som blev gengivet i flere medier om "stadigt færre på biblioteket".


Så da jeg i går morges læste Information kan det nok være jeg fik kaffen galt i halsen, for de signalerer jo klart færre besøg på bibliotekerne, selvom det forholder sig lige omvendt med stadigt flere besøgenden. Det synes jeg egentlig også fremgår rimelig klart af de netop  offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik og som historien tilsyneladende bygger på.


Men i mediemøllen blev det pludselig til overskrifter om færre på biblioteket. Statistik kan være svær, at bruge og det kan godt  godt være vi ikke længere har en statslig styrelse for biblioteker, som indsamler statistik og udlægger teksten, men det her er simpel statistik som klart viser flere besøg, men som åbenbart i en journalistisk vinkel skal udlægges ved at der bliver længere og længere mellem brugerne, mens det der er blevet længere mellem er de fysiske bøger.


Det ser næste ud til at Ritzau/Information bruger statistik ud fra Churchill citatet "Den eneste statistik du kan tro på er den du selv har manipuleret."

Det fik mig da så også til at skrive et indlæg til Information om de mange flere brugere, på de færre biblioteker. 

Information.dk

Stadig flere går på biblioteket
Det kan derfor undre, at Information den 4. juli bringer en notits om biblioteksstatistik under overskriften ”Stadigt færre på biblioteket”, hvilket er faktuelt forkert. Tendensen er klart modsat; stadig flere borgere går på biblioteket.

De seneste tal fra Danmarks Statistik viser, at der i 2011 var 36.297.751 besøg på bibliotekerne hvilket er ca. en kvart million flere end i 2009. En anden oplysning i notitsen er dog korrekt: Der er færre fysiske biblioteker og der er færre materialer.

I de seneste tre år er 20 biblioteker lukket, så der nu er 483 tilbage. Set over en 10-årig periode er det næsten en halvering. Til gengæld er der kommet nye former for fysiske steder til, hvor man ud over de traditionelle bogbusser har lavet servicepunkter, hvor man f.eks. kan få udleveret sine materialer hos den lokale købmand – der er nu 62 af disse servicepunkter.

En af de største succeser i de seneste år, er de såkaldt åbne biblioteker, som er biblioteker med en meget lang åbningstid, og hvor der på visse tidspunkter ikke er personale, men hvor borgerne selv skal lukke sig ind. På landsplan er der nu over 100 af dem, så selvom der er færre fysiske biblioteker, så er åbningstiden for borgerne i de seneste år udvidet kraftigt.
Et let fald i udlånet af fysiske materialer bliver mere end opvejet af stigningen i udlån af digitale materialer. Særligt e-reolens tilbud om lån af e-bøger er i eksplosiv vækst, men den service er endnu så ny, at den ikke figurerer i statistikkerne. Samlet set er bibliotekernes udlån altså i stigning.

Lige nu er biblioteker og medieverdenen i en overgangsfase, hvor der skal tænkes i nye services, som afspejler borgernes vaner, forbrug og efterspørgsel.

Stigningen i udlån og besøg viser, at bibliotekerne formår at udvikle nye og nødvendige tilbud til borgerne. De seneste år har der f.eks. været stor fokus på læring, og bibliotekerne har gennemført over 1800 IT-kurser i f.eks. at bruge Nem ID og digital borgerservice. Dette afspejler, at bibliotekerne spiller en stadig større rolle som det demokratiske mødested, i mange lokalsamfund endda de sidste ikke-kommercielle mødesteder, hvor man kan komme uden at skulle betale eller være medlem, for at tilegne sig viden og information.

Information har ret i pointen, at der er færre bøger på bibliotekerne, men ikke at der er mere plads, for pladsen er optaget af alle de mennesker der strømmer til.


-------------
Den aktuelle statistik jeg bygger på kan ses her



Aktivitet på biblioteker efter type, område, aktivitet og tid
 200920102011
Folkebiblioteker
Hele landet
Åbningstimer pr. uge13 72816 41516 677
Årsværk4 5974 4904 297
Besøgende36 048 12536 124 93336 297 751
Aktive lånere1 763 1271 726 5181 726 859
Og du kan selv krydstabulerer data her hvis du vil vide mere

Ingen kommentarer:

Send en kommentar