onsdag den 24. november 2010

Borgerservice og biblioteker

I de seneste dage har der igen været debat om borgerservice og biblioteker.

F.eks. skriver dr.dk at flere end 40 biblioteker har overtaget Borgerservice, og det betyder, at uddannede bibliotekarer skal tage sig af pas og kørekort. Sammenblandingen af sagsbehandling og kulturel vejledning bekymrer Bibliotekarforbundets formand, Pernille Drost...

Jeg forstår simpelthen ikke hendes fortsatte modstand mod at udvikle bibliotekerne til borgernes indgang til samfundet. Jeg synes vi skal tage udgangspunkt i bibliotekernes opgaver og evner til at yde service. Udgangspunktet skal være den bedst mulig service for den enkelte borger - og jeg er sikker på at borgerne gerne vil have en fælles indgang til samfundet, både den kulturelle dimension og den kommunale service.

Biblioteket er i mange lokale samfund det sidste ”ikke kommercielle” rum og hvis vi fortsat skal have biblioteket så tæt på som muligt, så skal vi bruge det til at løse de opgaver som samfundet og borgerne har brug for. Borgerservice er bare en opgave blandt mange.
Om det er bibliotekarer, der udsteder pas og kørerkort, må være en lokal arbejdstilrettelæggelse – jeg er helt sikker på at man mange steder godt kan finde ud af at lave arbejdsfordeling i forhold til om det kræver akademisk arbejdskraft at udstede låner-, kørekort og pas. MEN uden for storbyerne kan man ikke altid have denne berøringsangst for andre og nye opgaver. Det er også et spørgsmål om at opretholde biblioteket med et forholdsvis begrænset personale, som bare må løse de forskelligartede opgaver, der byder sig.

Mange steder er biblioteket omdrejningspunktet i lokalsamfundet, hvor borgerne kommer både for oplevelsen, mødestedet og når de har brug for hjælp og læring. Kommunerne er i gang med at lukke biblioteker og borgerservicefilialer i stor stil, det kan vi offensivt kæmpe mod, ved at tænke borgernes nærhed ind i det moderne bibliotek. Det at bibliotekerne er der, som dem der hjælper folk med den del af brogerservice, der ikke er myndigheds opgave og til at komme i gang med digital selvbetjening er naturligt for både biblioteker og borgere ude i virkeligheden. Lad ikke en snæver faglig kamp blokere for det.

Og så er det på facebook debatten virkelig udspænder sig om dette - se f.eks. http://www.facebook.com/permalink.php?story_fbid=168617943160624&id=1202622883¬if_t=share_reply

eller min profil

tirsdag den 23. november 2010

Biblioteket som integrationsmotor

Kulturminister Per Stig Møller har bedt Danmarks Biblioteksforening om at komme med en række eksempler på, hvordan bibliotekerne kan være med til at styrke integrationen, f.eks. i forbindelse med regeringens såkaldte Ghettoplan.

Vi har derfor samlet en række argumenter for at bibliotekerne skal inddrages meget mere aktivt i regeringens integrationspolitik.

Har du flere gode eksempler?
Så kom frisk, for vi sender først brevet til Per Stig Møller i næste uge.


Biblioteker styrker integrationen
Regeringens ønsker med sin nyligt lancerede ghettoplan at ændre udviklingen i ghettoområder, så parallelsamfund opløses og erstattes af velfungerende boligområder med kontakt til omverdenen.

På den lange liste af initiativer som skal hjælpe med til at nå disse mål, ser vi til vores store undren, at ingen af initiativerne inkluderer den store integrationsindsats som landets folkebiblioteker allerede laver i mange af de berørte områder.

På den baggrund sender vi dig derfor her en række eksempler på, hvordan biblioteker over hele landet tager aktiv del i integrationsprocessen, og håber at de kan være medvirkende til, at du vil arbejde for at få bibliotekerne placeret i den nationale ghettoplan.

Gennem en årrække har bibliotekerne arbejdet ihærdigt med integration, og bibliotekerne har altid været meget besøgt af nydanskere. Det handler blandt andet om, at bibliotekerne er frie åbne rum, hvor alle kan komme og hvor alle føler sig velkomne uanset baggrund. Der er lavet undersøgelser som viser, at borgere med anden etnisk herkomst end dansk er meget flittige biblioteksbrugere, og der igangsættes løbende initiativer som sætter fokus på bibliotekernes rolle og muligheder for at styrke integrationen lokalt.
http://www.bibliotekogmedier.dk/biblioteksomraadet/fokusomraader/integration/

Initiativer
Gennem årene er der etableret flere tiltag som sigter på at styrke integrationsindsatsen.
Herunder listes en række initiativer, hvor det for alle gælder, at de i høj grad benytte af personer med anden etnisk herkomst end dansk.


# Medborgercentre
Her var Århus først på banen med Community Centre Gellerup, senere kom Odense og Aalborg med og nu er der flere i landet. I medborgercentrene mødes borgerne, og får f. eks undervisning i at bruge internettet, i at skrive jobansøgninger, spørge om råd i forhold til at kontakte kommunale myndigheder, spørge om sundhed – og de laver kulturelle aktiviteter sammen – og utrolig mange andre ting. Der er aktiviteter for alle aldersgrupper
http://www.bibliotekogmedier.dk/biblioteksomraadet/fokusomraader/laesning-og-laering/medborgercentre/

# Lektiecafeer for børn
Findes på rigtig mange biblioteker landet over. Her arrangerer bibliotekerne cafeer hvor børn får lektiehjælp af frivillige voksne danskere
http://www.statsbiblioteket.dk/sbci/videncenter/lektiecafe/lektiecafe
http://www.nyidanmark.dk/da-dk/nyheder/pressemeddelelser/integrationsministeriet/2010/januar/over_30000_besog_paa_bibliotekernes_lektiecafeer.htm
# Sprogcafeer for voksne
Findes på mange biblioteker. Her gives der hjælp til voksenundervisning, debat om dagens nyheder i avisen mm. Er i vid udstrækning et samarbejde med Dansk Flygtningehjælp.
http://www.aalborgbibliotekerne.dk/Visning_af_online_services-201.aspx?ProductID=PROD663&PID=1340

# Bogstartspakker
Her går en medarbejder fra biblioteket ud og ringer på døren hos borgere, som bor i et boligkvarter, der pga. den sociale sammensætning, indkomst mm. Er udvalgt af velfærdsministeriet. Biblioteket giver en bogpakke til familien, snakker om sproglig stimulering og inviterer til aktiviteter for børn og deres forældre på biblioteket ligesom de går ud i børnehaverne med inspiration til sproglige aktiviteter, gode oplæsningsbøger og meget andet.
http://www.bibliotekogmedier.dk/biblioteksomraadet/fokusomraader/boern/bogstart/


Den nemme gevinst
Bibliotekerne er blevet opfattet som en meget positiv og åben institution af de nye danskere, som meget gerne kommer på bibliotekerne, fordi de altid har følt sig velkomne, blandt andet fordi der altid har været muligt at få materialer på deres modersmål. Bibliotekerne har ofte lokalbiblioteker placeret i eller i nærheden af ghettoer. Derfor er det vigtigt at tænke bibliotekerne ind i regeringens ghettoplan som en neutral institution, som i forvejen har en række tilbud og aktiviteter for og sammen med de nye danskere.

Ovenstående eksempler er blot et udvalg af de mange aktiviteter som bibliotekerne har iværksat, og som spiller en rolle for integrationen i lokalområderne. Det vil derfor være rigtig ærgerligt, hvis bibliotekernes indsats ikke nævnes og udnyttes i regeringens ghettoplan. Arbejdet er jo allerede i fuld gang, så gevinsterne ligger lige for.

lørdag den 13. november 2010

Hvor fanden er Herning?

- eller hvor meget kan man tåle at centralisere kulturlivet i lille Danmark.

Det er temaet i dabetten på DANMARKS TEATERFORENINGER TEATERSEMINAR 12.-14. NOVEMBER 2010 I HERNING KONGRESCENTER

Jeg skal lave det indledende oplæg til debatten og bruger bibliotekerne som eksempel.
Biblioteket som den største og langt mest besøgte kulturinstitution.

Jeg tager udgangspunkt i min egen opvækst i Ringsted, hvor der da jeg var barn var 14 biblioteker. I Ringsted kommune er der kun et bibliotek tilbage.

Faktisk var jeg selv med til at lukke de sidste, både som lokalpolitiker og biblioteksleder.

Spørgsmålet er så om det var politikerne der lukkede dem eller det var borgerne.
Der var nemlig stort set ingen protester, da de sidste 4 biblioteker blev lukket i 2000 og vi kun havde det nye store centrale bibliotek tilbage. Der var ikke ret meget brug af dem og udlånet steg kraftigt, da vi erstattede dem af en lille bogbus. Men mon ikke man savner det lokale mødested i lokalsamfundene?

Hvorfor lukkede man de små biblioteker?
Besparelser eller var det fordi borgerne var holdt op med at bruge de små og utidssvarende biblioteker? Var det fordi politikerne og lederne havde udsultet de små biblioteker eller var det som med købmanden, at vi kun brugte den som et supplement, men hellere ville kører ind til det store supermarked med det brede udvalg og gode tilbud?

Jeg er dykket ned i en undersøgelse af den lokale biblioteksservice, som Dorthe Salling Kromann, Center for Landdistriktsforskning, SDU er i gang med.

Men du kan selv se der her


Siden 1980 er halvdelen af landets biblioteker lukket, så der er nu 499 betjeningssteder. Og siden kommunalreformen i 2007 er der lukket over 200 hundrede.

På trods af det er der en stigning i antallet af folk som kommer på bibliotekerne. I alt 36 millioner besøgte bibliotekerne i 2009. En stigning på 5% fra 2008 til 2009 og den kulturinstitution, som bruges hyppigst og af flest mennesker.

Det er jo et paradoks og man kan kun gætte på årsagerne til det. I hvert fald er der ikke systematiske undersøgelser af området.

Dog har Dorthe Salling Kromann fra Center for Landdistriktsforskning på SDU lavet undersøgelser der indikerer at afstanden har indflydelse på, hvor tit man kommer på biblioteket.

Er der over 2 kilometer til biblioteket eller bogbussen, får det betydning, at der findes indkøbsmuligheder eller andre fritidstilbud i nærheden.

Ændres afstanden til mellem 2 og 5 kilometer, vælger nogle brugere et andet bibliotek og nogle vil foretage færre besøg.

Det kan konkluderes, at brugen af biblioteket øges, når det er placeret i nærmiljøet. Hvis den nuværende løsning forsvandt, ville det få betydning. Stiger afstanden til over 13 km falder en del af brugerne fra. Det gælder især:
- Børn
- Voksne med mindre børn
- Ældre med gangbesvær

På trods af de mange bibliotekslukninger de seneste år er der en stigning i antal af besøgende. Hvordan kan det så være? og er de tre nævnte grupper ikke længere så flittige brugere? Det bør der systematisk laves undersøgelser af.

Jeg tror smertegrænsen er nået i forhold til hvor få biblioteker det vil være bæredygtigt at have, hvis folk stadig skal bruge bibliotekerne.

Biblioteket er det sidste ikke kommercielle offentlige rum i nærsamfundet. Derfor søger folk sammen, ikke kun for at låne materialler, men også for at bruge det som møde-, oplevelses-, og lærested, som jeg også skriver om i mine PowerPoint

mandag den 8. november 2010

Svendborg i vidensamfundet

I dag skal jeg lave oplæg i Svendborg på det fortsatte roadshow om ”Folkebibliotekerne i Vidensamfundet”. Spændende hvad deltagerne vælger at fokusere på denne gang.

Mit indlæg i dag har afsæt i....





Du kan se mere fra mine andre oplæg om folkebibliotekerne i vidensamfundet her

Hvad er et vidensamfund uden biblioteker?

I dag er der debat i Skalderborg Kulturhus, arrangeret af Biblioteks- og Kulturforening Region Midtjylland.



















Debatten kommer til at kredse om emner som......

- Er bibliotekerne en kerneydelse i vidensamfundet eller er de "glasur på kagen"?

- Borgerne bruger bibliotekerne i stort omfang trods ændrede medieformer. Bibliotekerne er det mest brugte kulturtilbud og spiller aktivt med både lokale kulturelle tiltag i form af forfatterarrangementer, børneteater, oplæsninger, foredrag og debatter samt i nationale kampagner og tiltag - f.eks. i forhold til "Lær mere It" og om et øjeblik udrulningen af NemID.
Siden 1980 er antallet af fysiske betjeningssteder reduceret med næsten 60 %, ligesom antallet af bogbusser er mere end halveret. De sparede midler kun i meget beskedent omfang gået tilbage i bibliotekssektoren. Så borgerne vil bibliotekerne - men vil politikerne?

- Kan bibliotekerne fortsat spille en rolle i vidensamfundet - og hvordan?

- Kulturministeriets Strategirapport "Folkebibliotekerne i Vidensamfundet" fra 2009 (Carina-rapporten) foreslår, at bibliotekerne satser på partnerskaber med andre aktører. Hvem kunne være relevante for bibliotekerne at samarbejde med?

- Aftenskolerne og bibliotekerne har udgangspunkt i den folkeoplysningstradition og tjener nogenlunde samme formål. Vil det være relevant at samle dem under samme ministerium/lovgivning - eller hvorfor ikke?

onsdag den 3. november 2010

Kan man skabe borgernes indgang til samfundet gratis?

Idag er der rigtig mange historier om at bibliotekerne beskæres voldsomt. Danmarks Biblioteksforenings budgetundersøgelse viser at man i over 75% af kommunerne har planlagt besparelser. Også Politken skriver om at hver femte kommune vil lukke biblioteker.

Det virker jo fuldstændigt ude af proportioner, når der samtidig er stadig stigende politiske krav til bibliotekerne. De skal være borgernes indgang til samfundet, både når det gælder de traditionelle kulturtilbud, hvor bøgerne og de andre fysiske materialer spiller hovedrollen, men de skal også være den digitale indgang og betale licenser og stille alle de digitale tilbud til rådighed. Samtidig med det bruger stadig flere kommuner bibliotekerne som indgangen til det offentlige som udvidede borgerservicecentre, hvor bibliotekerne både udsteder kørekort, hjælper folk med digital service og laver en masse kurser i IT læring.

Borgerne vil tilsyneladende gerne bruge bibliotekerne til det hele. Der kommer stadig flere på bibliotekerne, de låner flere materialer og antallet af downloads er steget til det dobbelte inden for det seneste år.

Kan bibliotekerne alt det?
Kan alt det lade sig gøre, hvis kommunerne samtidigt skærer massivt ned på bibliotekerne?
Regeringen, Folketinget og KL m.fl. – alle taler meget om og har visioner for Det Digitale Danmark. Vi skal som borgere på sigt kunne kommunikere stort set online-baseret med myndighederne, og i øvrigt kunne betjene os selv så meget som muligt af økonomiske hensyn. Og vi skal alle sammen have adgang til det meste digitalt. Ambitionerne fejler ikke noget.
Spørgsmålet er, hvordan vi overhovedet kommer til at leve op til sådanne ambitioner. For der er endog rigtig mange udfordringer i disse vidtgående digitale visioner, visioner som omfatter hele vores laden og gøren. Vi vil her alene se på befolkningens muligheder, når det handler om at skaffe sig adgang til information, viden og kultur og i øvrigt selv gebærde sig i en digitaliseret verden. Kort sagt på de områder og opgaver, som de danske biblioteker har en andel i. Tre ting bliver afgørende i et menneskeligt, menneskeværdigt, digitalt dansk samfund i bibliotekskonteksten.

For det første handler det om vores fælles kulturarv. En del af det kit, der binder os sammen, og som rummer både den gamle og den nye historie om os alle. For det andet handler det om reelt at fremskaffe indhold og adgang til indhold – også på dansk – på nettet. Og for det tredje og det er simpelthen afgørende, så handler det om IT-kundskaber. Dét at enhver borger, ethvert barn, bliver klædt personligt på og får tilegnet sig de basale færdigheder, der er nødvendige for at ikke blot at kunne finde rundt på nettet og –mindst ligeså vigtigt – for at kunne finde frem til de relevante steder og kilder. Mange vil måske sige, jamen det her drejer sig da i virkeligheden om de efterhånden få danskere, som ikke er internetvante eller har en pc i det hele taget. Men nej, sagen er langt mere kompliceret og dens indflydelse på dansk samfundsudvikling er afgørende og af basal karakter i forhold til et Danmark, som klarer sig både erhvervsmæssigt og socialt set. Lad os give et eksempel på, hvor meget der presser sig på for de tre områder lige nu.

Hvorfor?
Danmark har en stor udfordring i at give adgang til vores fælles kulturarv og til viden online. For voldsomt mange – også ganske veluddannede grupper – tror desværre, at man bare kan søge på Google og lignende, og at man derefter får adgang til alle relevante oplysninger. Sådan er det langt fra.

Blandt andet fordi ingen nyere bøger og kun nogle tidsskrifter på dansk er digitaliseret endnu. Det vil f.eks. sige, at hverken studerende eller forskere i dag finder vej til den danske litteratur, hvis ikke de fysisk opsøger biblioteket. Det kan de jo så bare gøre, kan man sige. Men sagen er, at sådan tænker man ikke. I alle til fælde ikke de yngre generationer, de såkaldt ’digitalt indfødte’, og i voksende grad vel heller ikke længere de ældre. For f.eks. kan vi se, at over 80 % af alle de videnskabelige tidsskrifter, der bliver udlånt fra forskningsbibliotekerne er digitale. Altså er der ting, man slet ikke får fingrene i – eller måske slet ikke er bekendt med findes. Derfor kræves der en ekstraordinær indsats for at få digitaliseret den danske kulturarv, så den ikke af en stor del af befolkningen opleves som ikke-tilgængelig.

Noget andet er, at selvom materialer er digitaliseret eller født digitalt, så er det heller ikke sikkert, at alle i dag kan få adgang til den. For det koster. Licenser og betaling pr. download af artikel, bog osv. er ikke billigt. For bibliotekerne er de transaktioner lige nu så høje, at man ikke på samme måder som med de fysiske materialer rent faktisk kan leve op til det formål, som biblioteket principielt skal ifølge Lov om biblioteksvirksomhed fra 2000. Ifølge det skal bibliotekerne uanset medieformat – nemlig fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet.
Endelig er der jo så læringsaspektet – såvel studerende, som forskere og enhver anden borger i det her land formodes at kunne gebærde sig på nettet. Fra SKAT til kommunen. Her løser biblioteker aktuelt en stor opgave på opfordring af IT-og Telestyrelsen med Lær mere IT-kampagnen, som alle landets biblioteker bakker op på forskellig vis med lokale, åbne og uformelle tilbud om læring i forhold til at søge efter relevant materiale på nettet, og i forhold til at kunne bruger Borger.dk o.l. online-tjenester.

Gi’ den gas – nu!
For kort tid siden, midt i oktober, holdt Folketingets Kulturudvalg et ekspertmøde om netop digitaliseringen af den danske kulturarv, og sidst i oktober afholdtes en høring om folkebibliotekerne i vidensamfundet. Og KL har en vidtforgrenet IT-strategi på vej. Så der er politisk fokus på opgaven. Vores opfordring her skal være: sæt nu handling bag ordene! Og gør det gerne i turbo og ikke i sneglefart.

Skab den nødvendige digitale adgang – fra kulturarv til opdateret erhvervsstof. Borgerne efterspørger jo i stigende grad digitale ydelser på bibliotekerne fra e-bøger, artikler, musik, film, databaser mm. Helt i tidens ånd vil man gerne kunne bestille og downloade de ønskede materialer, når det passer dem og på egen hånd. Giv dem mulighed for det! Så skal bibliotekerne samtidig påtage sig at udvikle tilbud, der kan styrke svagere gruppers adgang til både kulturarv og anden viden i overensstemmelse med lovens ånd.

Bibliotekerne vil rigtig gerne være borgernes indgang til hele samfundet både til kultur og service, men det er ikke gratis at flytte en masse opgaver over på bibliotekerne og det holder slet ikke, hvis man sparer så massivt som kommunerne tilsyneladende er i gang med lige nu.

mandag den 1. november 2010

Forslag #33 til Ghettoplanen: Integration sker også på biblioteket – udnyt det dog!

Regeringens nyligt lancerede ghettoplan har til hensigt at ændre udviklingen i ghettoområder så parallelsamfund opløses og erstattes af velfungerende boligområder med kontakt til omverdenen.

I den sammenhæng er der listet 32 initiativer som skal hjælpe med til at nå disse mål, men underligt nok tager ingen af initiativerne udgangspunkt i den integrationsindsats som landets folkebiblioteker allerede laver i mange af de berørte områder.

I dag har Danmarks Biblioteksforening udsendt en pressemeddelelse om emner, hvor vi skriver......Undersøgelser viser at mennesker med anden etnisk oprindelse end dansk er langt flittigere brugere af biblioteket end etniske danskere. Der er således tale om en oplagt mulighed for at bruge et offentligt neutralt mødested som bibliotekerne som grundlag for at udvikle den nødvendige sammenhængskraft i samfundet.

”Regeringen skal derfor sørge for også at inddrage bibliotekerne som et centralt værktøj i integrations- og demokratiseringsprocessen. Det handler om at bruge de initiativer der virker, og bruge dem mere offensivt, og her kan bibliotekerne tilbyde sig som omdrejningspunkt i at skabe bedre integration” siger formand for Danmarks Biblioteksforening Vagn Ytte Larsen.

Og der er jo masser af er gode eksempler, blandt andet fra Gellerup ved Århus og Vollsmose ved Odense og på Nørrebro i København, hvor biblioteker og integrationsråd arbejder godt sammen.

På Gellerup Bibliotek og Medborgercenter er der mange forskellige aktiviteter, bl.a. lektiehjælp, lokalarkiv, sundhedshus og hjælp til jobsøgning. Medlemmer af Århus integrationsråd været involveret omkring udviklingen af en ny hjemmeside, og Odense integrationsråd har fungeret som sparringspartner i forbindelse med etableringen af et nyt læringscenter på Vollsmose Bibliotek. På begge biblioteker er det blevet en vane at høre integrationsrådene i forbindelse med diverse udviklingsprojekter, ligesom man også lægger hus til flere af integrationsrådenes arrangementer.

På landsplan har bibliotekerne i de sidste år lavet et bogstart program, hvor bibliotekspersonalet kommer ud til familier i udsatte boligområder med gratis bogpakker til børn fire gange, inden barnet fylder 4 år. Det er bibliotekerne, der håndterer programmet, som ud over bogpakkerne også indeholder aktiviteter og oplysning til forældrene om børns sprog og læsning.

På Nørrebro er der også gang i mange projekter om integration. F.eks. KarriereBiblioteket som er et menneskebibliotek, hvor alle unge mellem 14-25 år kan ‘låne’ et menneske for at høre mere om job, uddannelse og karriere. Eller deres Nørrebronx News, der giver de unge mulighed for at virke som journalist og fotojournalist. Artiklerne trykkes i Nørrebro/NordVest Bladet hver uge og giver mange unge blod på tanden for at gå i gang med en uddannelse.

”Der er derfor ikke nogen undskyldning for ikke også at inddrage bibliotekerne i regeringens ghettoplan. Integrationsarbejdet er allerede i fuld gang på bibliotekerne, så vi kan fra Danmarks Biblioteksforening kun opfordre regeringen til at plukke de lavthængende frugter, og hurtigst muligt få placeret bibliotekerne centralt i det fortsatte integrationsarbejde” slutter Vagn Ytte Larsen.