torsdag den 30. september 2010

Vidensamfundet og bibliotekspolitiken i Hedensted

I dag går turen til Hedensted. I Hedensted Kommune påbegynder de en proces med at skabe en ny bibliotekspolitik, som en vigtig del af kulturpolitikken. Jeg har fået lov at være med og komme med et input til opstarten, hvilket jeg glæder mig til.

Det seneste år har jeg været rundt i landet til en del biblioteker og kulturudvalg, for at diskutere udviklingen inden for landets store lærings- og kulturinstitution – bibliotekerne.

Mine PowerPoint bygger på samme grundlag, men forandrer sig løbende ud fra den samfundsmæssige udvikling og det lokale udgangspunkt.



Mit udgangspunkt er den udvikling jeg ser i de kommende 24 måneder og de udfordringer det skaber for bibliotekerne – og så prøver jeg at sætte det i en lokal(politisk) kontekst.

Jeg synes det er spændende at komme rundt og det giver mig rigtig mange input fra de mange forskellige udviklinger der er i gang ude i landet. Mange steder strammer økonomien til og det er trist, at kulturområdet så ofte står for skud, da kulturen jo netop er det kit der binder os sammen og skaber udvikling. På den anden side kan jeg jo så også høre, at man i bibliotekerne er ekstremt omstillingsparate og stadig udvikler nye måder at komme borgenes behov i møde på.

Der er mange og meget forskellig artede diskussioner rundt om i landet. F.eks. oplevede jeg i Fåborg Midtfyn bibliotekerne en spændende diskussion om hvordan vi udformer og skaber Danskernes Digitale Bibliotek.

Et andet spørgsmål gik på hvordan man får brugerne til at tage del i udviklingen af fremtidens bibliotek. Her har Århus Bibliotekerne vist en vej. De har også formidlet processen.


Noget andet der fylder meget lige nu ”åbne biblioteker”, som er i stadig vækst. (Dvs. biblioteker der er personalebetjent nogle timer om dagen/ugen suppleret med udvidet åbningstid med adgang til selvbetjening. At man kalder dem ”åbne biblioteker” er pga. alternativet ofte ville være helt at lukke dem) Næsten alle steder er man i gang med, at ændre indretning, fordi man hele tiden overvejer hvordan man skaber rum, som tiltrækker endnu flere og det ser jo ud til at virke, for der kommer flere og flere på bibliotekerne – og de er også begyndt at låne flere materialer.

En af de diskussioner der fylder mest ude i bibliotekslandskabet er nok ”Danskernes Digitale Bibliotek” . En vision om en helt ny måde at distribuere alle de digitale materialer, som er det områder hvor efterspørgslen vokser mest. Lige nu bliver der flere steder arbejdet på højtryk på at realisere denne vision, både i styrelser, ministerier, KL og I andre politiske fora som f.eks. Danmarks Biblioteksforening.

Det vigtige i disse udviklinger er, at vi konstant har en dialog blandt alle de involverede om behov og mulighed for realisering og finansiering. Derfor er det så vigtigt at vi har dialogen mellem brugere, personale og politikere.

Den dialog vil jeg gerne være med til at fremme. Derfor er det også så fedt at komme rundt i landet og få diskuteret - også selvom vi ikke altid er enige.

onsdag den 22. september 2010

Digitaliseringsstrategi

I bestræbelserne på at sikre at Danmark er på forkant i den digitale udvikling har Danmarks Biblioteksforening lavet et Digitaliseringsudvalg. Første opfordring fra udvalget er at deltage i at skabe en en ny fælles digitaliseringsstrategi for Danmark, deltag HER

Bibliotekerne har i mange år spillet en stor rolle i at skabe digitale tilbud til borgerne og opbygge en infrastruktur til det. Samtidig med det har bibliotekerne aktivt arbejdet med at skabe læringsprogrammer, der sikre at alle får en chance for at deltage i det digitale tilbud f.eks. Lær' mere...

Danmarks Biblioteksforenings Digitaliseringsudvalg har som primært formål
at bidrage til afklaring af digitale formidlingsvilkår herunder f.eks. udvikling af en national digitaliseringsindsats. Hovedopgave er at fremme de digitale bibliotekstilbud. Omdrejningspunkter er bl.a. adgangen til de digitale ressourcer og digitaliseringen af kulturarven, samt formidlingen af disse. Herunder særlig fokus på ophavsret, licensspørgsmål og samt brug af digitale ressourcer.

En af udvalgets første handlinger er at indgå i debatten om at skabe grundlaget for visionen om Danskernes Digitale Bibliotek i den forbindelse spiller Kommunernes Landsforening en nøglerolle, da de repræsenterer de 98 ejere af folkebibliotekerne. De folkebiblioteker som til sammen skal formidle alt indholdet i det digitale bibliotek.

Derfor har digitaliseringsudvalget arbejdet aktivt med at formulere et indspil til KL's digitaliseringsstrategi.

Siden foråret har KL sammen med mange kommuner arbejdet på en ny fælles digitaliseringsstrategi. Strategien er nu i høring hos kommunerne.
Høringen er imidlertid ikke kun forbeholdt kommuner, da alle interesserede er velkomne til at komme med input i høringsfasen.

Danmarks Biblioteksforening har lavet en blog med inspiration og opfordrer alle biblioteker til at lave høringssvar eller få deres kommune til det. Specielt med henblik på at få etableret Danskernes Digitale Bibliotek.

Bliv inspireret og læg gerne jeres høringssvar eller kommentarer ind på denne blog , så vi kan inspirere hinanden yderligere.

fredag den 17. september 2010

Bibliotekerne kan styrke Udkantsdanmark

I forbindelse med dabat i Holbæk om fremtidens biblioteksstruktur har der været en del debat i de lokale dagblade.

Et af indlæggene er skrevet af Karen Heerfordt, hvor hun har en fantastisk argumentation for, hvilken rolle biblioteket spiller for sammenhængskraft og for at styrke "UDKANTSDANMARK":

"Undrer mig blandt andet fordi, der i debatten i hele landet sættes fokus på forholdene i »Udkantsdanmark«. På, hvordan man kan få mennesker til at trives ved at bo i yderområderne. Dette vanskeliggøres, når man forringer så vigtige ting, som tre gode biblioteker.

Man har fra regeringens side proklameret at: Danske skolebørn og unge skal være blandt de bedste i verden. Bliver de det, når man kraftigt forringer bibliotekerne i deres område?

Tosprogede børn skal man arbejde for at integrere godt i dette samfund. Mange af disse børn bruger bibliotekerne og bibliotekarerne meget. De har ikke en bogreol med danske bøger og forældre, der kender til landets natur og historie derhjemme, men disse børn og unge har mulighed for at få en masse ud af at benytte bibliotekerne og den professionelle hjælp, der findes der. Hvad har Holbæk Kommune tænkt sig at gøre for disse børn?

Ældre borgere er flittige biblioteksbrugere. Det siger sig selv, at der er forskel på at gå hen til biblioteket i den by, man bor i og så at skulle køre langt med bus for at komme til biblioteket.

Dette kan være svært for gangbesværede ældre borgere.

Man har sågar fra regeringens side talt om, at der skal flytte flere kvinder ud på landet til ensomme landmænd. Ja, men kvinder læser bøger, og de vil på biblioteket med deres børn, så de fra børnene er små kan stimulere dem med passende børnebøger.

Biblioteker bør have god betjening og gode åbningstider, så alle borgere store som små, unge som gamle kan benytte dem, lade sig friste og inspirere til at finde netop den bog, som de ikke anede, at de havde behov for at læse.

Jeg er bekymret for biblioteksfremtiden i vores område." slutter Karen Heerfordt
i nordvestnyt.dk

En af debatterne i Holbæk og flere andre kommuner går på om man kan lave selvbetjente biblioteker. I sektoren bruger vi betegnelsen ”åbne biblioteker”, fordi det ofte er et alternativ til helt at lukke biblioteket. Det betyder mange steder at man udvider åbningstiden betydeligt, og kun har betjening i noget af åbningstiden. Så nogle steder opleves det faktisk som en serviceforbedring, når blot brugerne er sikker på at kunne få hjælp og vejledning på faste tidspunkter, da det stadig er vigtigt for borgerne at have denne kontakt, viser erfaringerne.

Man kan altså sagtens lave selvbetjente biblioteker, men det betyder ikke at man kan lave biblioteker uden personale.

For det første behøves personale til at assistere de brugere, som ikke er så selvhjulpne og som ønsker hjælp til at finde frem til relevante bøger og informationer. For det andet behøves personale til at vedligeholde selve biblioteksrummet eller, som man siger med fagjargon, for at ’layoute dem’, sådan at lokalerne og materialerne hele tiden fremstår aktuelt osv.

Desuden er der tale om en del løbende udskiftning, som også kræver personaletimer. Dels ifm. bestilte bøger, men også generelt af filialens materialer..

Du kan læse mere om f.eks. Randers Kommunes erfaringer på området i Danmarks Biblioteker
her

Et af eksemplerne på "Åbne Biblioteker" ligger i Langå. Her har man ændret en traditionel biblioteksfilial til et et åbent bibliotek. Man har fulgt op på ændringerne ved at måle på brug og udlån.

Facts om Langå Bibliotek
Åbningstid
2009 17 timer
2010 52 timer (heraf 17 betjente timer)

Udlån uge 1- 32
2009 14.557
2010 19.700 (lukket i 14 dage)

Besøg uge 1- 32
2009 9.158
2010 21.754 (lukket i 14 dage)

Så disse tal taler vist for sig selv. Oven i statistikken, har man også spurgt brugerne hvordan de har taget imod tilbuddet. Af den undersøgelse fremgår det at:

”Nu vil jeg hellere bruge Langå Bibliotek end tage helt ind
til Randers. Her er nemt at parkere og dejligt at komme, og
der har ikke været problemer med den elektroniske adgang"

"Jeg er ikke berøringsangst for det elektroniske. Det benytter
vi os jo af alle steder og adgangen er let og forståelig"

"Det passer os rigtig godt, for vi kunne komme hjemmefra
tidligt i dag og dermed nå at låne materialer inden dagens
næste program"

"Det er en fantastisk service at kunne komme her og benytte
bibliotekets databasesamling. Jeg er yderst tilfreds
med såvel biblioteket som de nye åbningstider. Det passer
ind i mit arbejdsliv"

"Lang åbningstid betyder bedre tilgængelighed og passer
bedre ind i vores familiemønster"

onsdag den 15. september 2010

BorgerSERVICE

I dag skal jeg til Halsnæs kommune og lave oplæg om fremtidens borger(biblioteks)service for Udvalget for Kultur, Fritid og Nærdemokrati.

Netop nu drøfter mange politikere og embedsmænd fremtidige modeller for borgerservice og bibliotekssamarbejder.

I Danmarks Biblioteksforening har vi lavet et større projekt om borgerservice og biblioteker. Mit afsæt er bibliotekernes opgaver og evner til at yde service. Udgangspunktet skal være den bedst mulig service for den enkelte borger - og jeg er sikker på at borgerne gerne vil have en fælles indgang til den kommunale service.



Jeg vil gerne inspirere til og medvirke i en udvikling af de tværgående services i kommunerne og involvere parterne i modeludvikling af både struktur og indhold i ydelserne.

Det er også udgangspunkt for vores projekt, der har afsøgt og afdækket de nuværende modeller. Projektet er et samarbejde med Borgerservice Danmark, Bibliotekschefforeningen og konsulentfirmaet Knudsen Syd.
Projektet støttes økonomisk af Styrelsen for Bibliotek og Medier.

torsdag den 9. september 2010

Jeg har tidligere skrevet om mine oplevelser på NEXT konference Århus. Et af de mere interessante oplæg kom fra Anthony Townsend der er director for Institute for the Futures Technology development. Her styrer han IFTFs investeringer i fælles forecasting platforme, fremtidens medie- og visualiseringsteknologier og værktøjer til web-kommunikation. Anthony Townsend arbejder desuden med bl.a. mobilitet og urbanisering, innovationssystemer og –strategier og bæredygtighed.

Hvis du vil opleve han indlæg kan du se det her:




Eller på next siden http://portal.digicast.dk/ilab/index.php?idvid=104&lang=uk&idpag=205

mandag den 6. september 2010

Biblioteket er ikke et mål - men et middel

I morgen skal jeg holde oplæg på Temadag for Kultur- og fritidsudvalget i Randers.

Titlen på dagen er:
- Biblioteket er ikke et mål - men et middel
(sjovt nok er titlen inspireret af en twit jeg lavede under IFLA konferencen i Gøteborg)
I programmet til dagen kommer de med en del bud på hvad det er et middel til. F.eks. :

Biblioteket er et middel
• Til medborgerskab
• Til at skabe sammenhæng for mennesket og for samfundet
• Til at nå målet om, at 95% af en ungdomsårgang gennemfører en uddannelse
• Til at børn udvikler sprog
• Til større bosætning
• Til livslang læring
• Til at styrke udkantsområder med decentral læring og e-læring
• Til at forstå både fortid og nutid og skabe billeder af fremtiden
• Til at inspirere til den faglige, sociale og kulturelle ”verdensborger”
• Til.....

tjaaa der er jo en masse svar. Jeg glæder mig til at debattere med dem og lade mig inspirere.

Mit oplæg tager udgangspunkt i en opdatering om udviklingen de næste 24 måneder........

onsdag den 1. september 2010

NEXT konference Århus (festuge)

Udsyn er vigtigt, også for bibliotekssektoren. Selvom bibliotekerne ofte betegnes som "first movers", specielt på informations teknologiske tiltag, så kan vi lære en masse ved at se på hvordan andre virksomheder gør. Et af de steder, hvor man har det lange lys på vedr. udsyn er NEXT konferencen.

InnovationsLab Next konference plejer at være rigtig spændende og præsentere en masse nyskabelser. NEXT 2010 oplevede jeg dog som en lidt rodet event, uden den store innovationskraft eller i hvert fald viste de ikke mig noget jeg sagde wauw til. Deres udstilling var i år spredt ud over 4 lokaliteter og var en del af Århus Festuge. Det virkede for at sige det mildt ikke.

Det at de enkelte konferenceelementer var tænkt ind i et festuge program virkede forvirrende og at udstillingerne var spredt på 4 forskellige steder i byen bevirkede at man ikke fik en samlet oversigt over hvad det egentlig var Innovationlab i år mente var det NYE.

NEXT folkene udtrykte det selv i programmet som "De fem NEXT spor er lagt på fire forskellige steder i de centrale Århus; Bruuns Galleri – lige ved hovedbanegården – huser IT og Health sporene. Green holder til i Rådhusparken, lige ved siden af Food sporet. Endelig holder Design til i Århus’ center for nutidskunst, Århus Kunstbygning." på deres ikke specielt overskuelige hjemmeside, f.eks. er adressen "I Bruuns Galleri i den gamle Dressman" ikke specielt oplysende for en der kommer udefra.

Når det så kommer til indholdet, så skal det nok lige fordøjes. Umiddelbart har jeg ikke meget med hjem og så alligevel! F.eks. var en af de nye opfindelser en robot der var styret af en kakerlak – javel, det er nyt, at dyr styrer en maskine, men det var altså bare en kakerlak der var spændt fast på en trackball og som så aktiverede den med sine ben, måske også sine sanser hvor den (måske) kunne se at der var forhindringer og så dreje uden om. Som tankeeksperiment kan det være interessant, men ikke at se en robot blive styret på den måde. Der er ikke noget nyt i en robot, der kan styres via en trackball - og tanken om at der er en kakerlak der styrer gør det ikke mere spændende.

Du kan selv se videoen her
video

Det mest interessante for mig, var den del af konferencen jeg deltog i NEXT DIGITAL / IT d. 1. September: Her præsenterede Ole Kjeldsen, der er direktør for Platform og udviklere hos Microsoft Danmark, deres nye megasatsning, den nyskabende spillekonsol, kinect, hvor ens egen krop fungerer som controller, og det i særdeleshed nyskabende computerspil milo, som bygger på kunstig følelsesmæssig intelligens.


Nu er jeg ikke spiller, da jeg simpelthen ikke har tålmodighed til at spille eller jeg tabte vist interessen da det fysiske pinball spil blev outdatet. Men Kinect er altså spændende fordi den læser den enkelte persons bevægelser uden vi behøver iføres os nogen som helt devises. Det er nyt, selvom den bare bruger et traditionelt infrarødt kamera til at læse os. Men her er absolut en konkurrent til Wii og en teknologi som kan bruges på mange andre platforme og ikke kun spil og underholdning. Der bliver spændende at følge den udvikling. (jeg prøvede den selv på deres udstilling og den er måske lidt usikker eller man skal lære at styre bevægelserne, men jeg tror på den)

Se selv videoen her:

video
Et andet meget spændende oplæg kom fra Anthony Townsend der er director for Institute for the Futures Technology development. Her styrer han IFTFs investeringer i fælles forecasting platforme, fremtidens medie- og visualiseringsteknologier og værktøjer til web-kommunikation. Anthony Townsend arbejder desuden med bl.a. mobilitet og urbanisering, innovationssystemer og –strategier og bæredygtighed.

Next har samlet op på han oplæg her

Af det mere kuriøse var en øl robot, der kunne aflæse ens bevægelser og skænke øl....sjovt og så fik man øllen bagefter, så det var populært omend det heller ikke var specielt nyskabende:



video

De præsenterede også et "start kit" til molekylær gastronomi fra El Bulli, så vi kan begynde på det hjemme i vore egne køkkener. Og det er jo også spændende, selvom der måske heller ikke er noget specielt nyt i at bruge agar i sin mad.