tirsdag den 23. marts 2010

Folkebibliotekernes rolle i vidensamfundet

I går blev udsendt en rapport om Folkebibliotekerne i vidensamfundet, udgivet af et udvalg under kulturministeriet. Fra Danmarks Biblioteksforening udsendte vi igår en pressemeddelelse hvor vi kalder den "Et skridt i den rigtige retning!"

Nogle af de spørgsmål den rejser er:
Hvordan bliver bibliotekets fremtid?
Og hvordan får vi udviklet samarbejdet mellem stat og kommune til gavn for borgernes bibliotekstilbud?

Og den giver også nogle svar:
Etablering af ’Danskernes digitale bibliotek’ samt øget tilgængelighed og styrket fokus på inspiration og læring lyder nogle af de helt centrale anbefalinger i rapporten.

Vagn Ytte Larsen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening, er ikke i tvivl:
"Spontant finder jeg rapporten et vigtigt skridt på vejen i den rigtige retning. Danmarks Biblioteksforening har længe efterlyst en national vision for det moderne bibliotek. Danskerne har som vores undersøgelse fra sidste sommer viste i høj grad taget netbibliotekerne og de digitale medier til sig, men de er stadig også meget glade for bogen og de mere klassiske bibliotekstilbud. To forhold, som giver bibliotekerne sved på panden og nok at lave disse år hvor de samtidig i mange kommuner har etableret helt nye strukturer i forbindelse med kommunalreformens sammenlægninger."

Den helt store udfordring bliver, som Vagn Ytte Larsen ser det, at sikre balance mellem det nye nationale initiativ og det kommunale selvstyre, han siger:

”For Danmarks Biblioteksforening er det afgørende at rapportens anbefalinger behandles i folketinget, så vi får et politisk grundlag at udvikle bibliotekerne på. Og skal det virkeligt rykke noget, så skal både Folketinget og kommunerne bakke op om sagen. Derfor skal vi i gang med at krydseksaminere dens mange anbefalinger i sektoren.”

Danmarks Biblioteksforening er omdrejningspunktet for debatten om bibliotekernes udvikling og lægger ud med det samme. Allerede i denne uge på biblioteksforeningens store årsmøde torsdag og fredag i Esbjerg samles mere end 400 kommunalpolitikere, fagfolk og andre biblioteksinteressenter og kommer her med det første bud på hvordan rapporten kan realiseres og om den har fået det hele med!

”Det er vores håb, at rapporten baner vej for sådan en fælles vision for bibliotekernes service og deres udvikling fremover. Og som jeg ser det uden at have læst hele rapporten så har vi nu fået noget at gå med, og det er meget, meget glædeligt!” slutter Vagn Ytte Larsen.

Rapporten kan ses på Styrelsen for Biblioteks og Mediers hjemmeside: http://www.bibliotekogmedier.dk/presse/pressemeddelelser/artikel/digitalt-bibliotek-til-danskerne/

Læs mere om Danmarks Biblioteksforenings årsmøde på www.dbf.dk/2010

Befolkningen lades i stikken når det offentlige digitaliserer

”Om to år skal al skriftlig kommunikation med det offentlige foregå elektronisk. Men 40 procent af befolkningen er it-analfabeter, hver femte har aldrig brugt en computer, og flertallet forstår ikke, hvad det offentlige skriver på sine hjemmesider” det er jo en demokratisk katastrofe, hvis det står sådan til, men bibliotekerne kompencere for dette vidensgab.

Hvis man bare digitaliserer uden at følge op med en indsats, der kompetenceudvikler de der i dag ikke kan bruge de digitale løsninger udelukker man faktisk også en stor del af befolkningen. Og ikke kun fra at bruge de offentlige services, men fra at bruge en stor del af de tilgængelige informationer, da det er en generel udvikling, at stadig mere kun er tilgængeligt digitalt.

Bibliotekerne er dog bevidste om denne udfordring og er faktisk i gang med en storstilet læringsindsats, hvor de i efteråret 2009 lancerede det fælles program ”Lær mere om IT”.

  • Alle biblioteker programsttte og afvikle kurser/introduktioner i it/digital selvbetjening, i efteråret 2009.
  • Alle biblioteker har en indgang til 'Lær mere om it' på hjemmesiden inklusive relevante hjemmesider som borger.dk, itformidler.dk m.v.
  • Alle biblioteker vil i 2010 udgive selvstændige kursusprogammer, fysisk og digitalt
  • Alle biblioteker vil i 2010 have etableret formelle partnerskaber der er med til at forankre og udvikle 'Lær mere om it' i lokalsamfundene

Information skriver at ”Regeringens plan om at digitalisere sig til massive besparelser i det offentlige kan gå helt galt. Om bare to år skal al skriftlig kommunikation med det offentlige i reglen foregå elektronisk. Men det er befolkningen slet ikke klar til. Tal fra Danmarks Statistik viser, at 40 procent af danskerne er it-analfabeter, og hver femte dansker har ikke en eneste gang i sit liv siddet ved en computer.”

Faktisk er der flere indikatorer, der antyder at der er et kæmpe behov for en massiv læringsindsat. F.eks. viser det sig at den digitale kløft mellem børn og deres forældre er voksende. Mange borgere mangler grundlæggende færdigheder i andre helt simple systemer, på trods af at de er øvede brugere af forskellige ekspertsystemer i deres professionelle virke
De fleste borgere over 30 år har ikke modtaget systematisk undervisning i IT viser samme undersøgelse.

Derfor håber jeg at der afsættes flere midler fra de massive besparelser regeringens opnår via digitaliseringen, til at kompetenceudvikle befolkningen så vi kan leve op til de mål som regeringen selv har beskrevet i »Danmark som førende videnssamfund«, bibliotekerne er klar til at løfte opgaven og danne grundlag for den store læringsindsats der skal til. Men det kan altså ikke løftes hvis, der fortsat laves massive besparelser.

tirsdag den 2. marts 2010

Museumsoplevelser, kulturkommunikation og markedsføring

Sådan lød overskriften, da jeg i dag skulle holde oplæg på museernes efteruddannelse for kommunikationsfolk. Jeg har forsøgt at formidle mine budskaber i dette kortere blogindlæg, du kan se mine PowerPoints her, hvis du også vil se link til de skæve film, tabeller og illustrationer jeg bruger i showet.

Jeg har forsøgt at kigge ind i museerne fra mit ståsted midt i biblioteksverdenen og stille spørgsmål som:
• Står museer og biblioteker over for samme udfordring?

Jeg nåede frem til et dobbelttydige svar.

Nej - det er forskellige udfordringer, da de ifølge loven har forskellige formål.

”Bibliotekerne skal fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed såsom musikbærende materialer og elektroniske informationsressourcer, herunder Internet og multimedier.”

”Museerne skal sikre Danmarks kultur- og naturarv samt adgang til og viden om denne og dens samspil med verden omkring os. ”

Ser man nærmere på museerne s formål er loven udspecificeret i institutions typer.

De kulturhistoriske museer
§ 4. De kulturhistoriske museer belyser forandring, variation og kontinuitet i menneskers livsvilkår fra de ældste tider til nu.

Kunstmuseerne
§ 6. Kunstmuseerne belyser billedkunstens historie og aktuelle udtryk samt dens æstetiske og erkendelsesmæssige dimensioner.

De naturhistoriske museer
§ 8. De naturhistoriske museer belyser naturen, dens udvikling, nutidige miljø og samspillet med mennesket. ”

Med de briller er der nok en større overensstemmelse mellem bibliotekers og museers formål. Der er vægt på læring, viden og samspillet mellem kultur, natur og mennesket.

Derfor konkluderer jeg at udfordringen i er høj grad den samme. Det handler om at formidle information og skabe viden.

Hvordan forholder politikerne sig?
Inden for det seneste år har kulturministeren nedsat to forskellige udvalg, der skal forholde sig til museers og bibliotekers roller i vidensamfundet.

Nærlæser man de to forskellige kommissorier kan man se at der politisk lægges vægt på tilgængelighed, interaktion med borgerne samt samfundsmæssige resultater.

Kommissorium for udvalg om Folkebibliotekernes rolle i vidensamfundet
(i mit udpluk og fremhævning)

….skal fokusere på fortsat udvikling af folkebibliotekerne i Danmark. Fokus skal være på bibliotekerne som et let tilgængeligt tilbud for alle.
….bibliotekernes rolle i forhold til vidensamfundets udfordringer, globaliseringsstrategiens fokus på uddannelser, livslang læring og den samfundsmæssige sammenhængskraft.
….nye koncepter for en biblioteksbetjening, der imødekommer borgernes behov for oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet tæt på borgerne.
….vurdere mulighederne for fortsat udvikling af traditionelle kerneydelser som litteraturformidling.

Kommissorium for UDREDNING OM FREMTIDENS MUSEUMSLANDSKAB
..skal komme med anbefalinger for et museumslandskab, der kan møde de kommende års og årtiers udfordringer.
..skal bygge på en stærk inddragelse af offentligheden og alle aktører på området
..status over det eksisterende museumslandskab, med en analyse af dets udfordringer
..principper for organisering af museernes kerneopgaver og hvilke visioner, man bør have for de samfundsmæssige resultater
..fremtidens museumsstruktur mv. – herunder organisering, ansvarsfordeling, samarbejde med skoler, forskningsinstitutioner og kulturinstitutioner samt strategier for kompetenceudvikling og brug af nye medier.
..museernes lokale forankring og tilgængelighed skal indgå som en højt prioriteret overvejelse.
..evt. revision af museumsloven

De samme udfordringer
Derfor mener jeg at museer og biblioteker står over nogle af de samme udfordringer med kommunikation, formidling, systematisering af brugerdreven innovation og ikke mindst at få skabt et grundlag for at kunne målrette tilbuddene til fremtidens bruger.

Det kræver at vi (i fællesskab) bliver meget bedre til at lave markedsundersøgelser, og i et etnologisk perspektiv forholder os til hvem brugerne (og ikke-brugerne) er og hvad deres behov er. Frem for som nu, hvor vi primært måler retrospektivt, på hvad de har brugt og hvor de har været.

I kulturinstitutionerne, videns-institutionerne, public service institutionerne eller hvad vi nu kalder biblioteker og museer, har vi behov for at vide noget mere fremadrettet om vores brugeres behov. Et behov for segmentering, for i fremtiden at kunne leve op til deres behov.

Det var en af de diskussioner vi havde på kurset i dag og som helt sikker vil komme til at fylde en del i den fremtidige debat. For hvordan gør vi lige det?

Mit overordnede budskab er at vi skal skabe rammefortællingen om det moderne bibliotek og museum…………og ikke kun fortælle den til os selv.

Det talte vi så en del om og der kom mange gode eksempler frem. Du kan se nogle af eksemplerne i mine PowerPoints