tirsdag den 31. august 2010

Folkebibliotekerne i videnssamfundet og fremtiden

Det seneste år har jeg været rundt i landet til en del biblioteker og kulturudvalg, for at diskutere udviklingen inden for landets store lærings- og kulturinstitution – bibliotekerne.

Det synes jeg er spændende og det giver mig rigtig mange input fra de mange forskellige udviklinger der er i gang ude i landet. Mange steder strammer økonomien til og det er trist, at kulturområdet så ofte står for skud, da kulturen jo netop er det kit der binder os sammen og skaber udvikling. På den anden side kan jeg jo så også høre, at man i bibliotekerne er ekstremt omstillingsparate og stadig udvikler nye måder at komme borgenes behov i møde på.
I den næste uges tid går turen til Fåborg Midtfyn, Hedensted og Randers. Mit udgangspunkt er den udvikling jeg ser i de kommende 24 måneder og de udfordringer det skaber for bibliotekerne – og så prøver jeg at sætte det i en lokal(politisk) kontekst.
Du kan se oplæggene ved at klikke på navnet.

Fåborg Midtfyn



Den 31. august oplevede jeg på Fåborg Midtfyn bibliotekerne en spændende diskussion om hvordan vi udformer og skaber Danskernes Digitale Bibliotek. En medarbejder sagde i den forbindelse ”nu kan det godt være jeg er lidt USSR-agtig, men jeg håber der er nogen, som centralt tager ansvaret og skaber det, så vi har én fælles formidling, frem for de mange spredte måder vi nu formidler på”

Tjaa måske, men det er vel netop også intentionen i visionen om Danskernes Digitale Bibliotek, at vi i de mange forskellige biblioteker finder én fælles national platform at formidle ud fra (selvfølgelig open source og i en form, så man lokalt kan lave det udtryk man ønsker) og som samtidig kan pushes ud på mange andre sites, hvor der efterspørger biblioteksressourcer og materialer. Hvis det lykkedes, mærker jeg, at der er en opbakning til, at man gerne vil lægge personaletimer i at skabe indhold. Derfor handler det nok om at finde den fælles ”grundpakke” som alle synes er fornuftig at tilbyde deres kunder i en flatrate forretningsmodel og så udvikle andre services og indhold oven på. Så jeg synes ikke en fælles national løsning er USSR-agtig, men en måde hvor man skaber en fri og lige adgang for alle borgere i hele landet til alle de digitale ressourcer i en model som er mulig at skabe en offentlig finansiering af.

Et andet spørgsmål gik på hvordan man får brugerne til at tage del i udviklingen af fremtidens bibliotek. Her har Århus Bibliotekerne vist en vej. De har også formidlet processen.


I mine oplæg generelt forsøger jeg at præsentere nogle af alle de gode udviklingstiltag jeg møder på min vej. Det spænder vidt f.eks. er noget af det der fylder meget lige nu ”åbne biblioteker”, som er i stadig vækst. (Dvs. biblioteker der er personalebetjent nogle timer om dagen/ugen suppleret med udvidet åbningstid med adgang til selvbetjening. At man kalder dem ”åbne biblioteker” er pga. alternativet ofte ville være helt at lukke dem) Næsten alle steder er man i gang med, at ændre indretning, fordi man hele tiden overvejer hvordan man skaber rum, som tiltrækker endnu flere og det ser jo ud til at virke, for der kommer flere og flere på bibliotekerne – og de er også begyndt at låne flere materialer.

En af de diskussioner der fylder mest ude i bibliotekslandskabet er nok ”Danskernes Digitale Bibliotek” . En vision om en helt ny måde at distribuere alle de digitale materialer, som er det områder hvor efterspørgslen vokser mest. Lige nu bliver der flere steder arbejdet på højtryk på at realisere denne vision, både i styrelser, ministerier, KL og I andre politiske fora som f.eks. Danmarks Biblioteksforening.

Det vigtige i disse udviklinger er, at vi konstant har en dialog blandt alle de involverede om behov og mulighed for realisering og finansiering. Derfor er det så vigtigt at vi har dialogen mellem brugere, personale og politikere.

Den dialog vil jeg gerne være med til at fremme. Derfor er det også så fedt at komme rundt i landet og få diskuteret - også selvom vi ikke altid er enige.

2 kommentarer:

  1. Tak for det gode foredrag her i Ringe. Der var stof til en meget længere diskution end hvad vi på nogen måde kunne nå, jeg håber at du nåede toget?

    I forlængelse af USSR-snakken er der en helt central faktor som vi desværre ikke nåede at diskutere. Det er sektorens organisering. Vi har styrelsen til at varetage det man kan kalde den strategiske ledelse og så kommunerne til at varetage den økonomiske. Jeg har meget svært ved at forestille mig en mere uhensigtsmæssig organisering. Strategisk ledelse uden reel "magt", økonomisk ledelse der kun har delvis interesse i biblioteksdrift.

    Dette kombineret med en bibliotekslov der ikke kan forhindre kommunerne i at skære indtil benet falder af, på et tidspunkt hvor kommunerne presses til afvikling.

    Bibliotekerne har opnået fantastiske ting ved at gå sammen i såkaldte communities of practice (COP's) på tværs af sektoren. Men jeg er enig, skal bibliotekerne for alvor markere sig som en værdifuld samfundsaktør i fremtiden, så skal der ske noget nyt. Jeg tror på at cop's stadig kan være en fantastisk måde at udvikle på, det sikrer at udviklingen har en utrolig stærk forankring og skabes på baggrund de reelle behov der opleves ude blandt brugerne. Men så længe vi har de enkelte kommuner til at klappe kassen i - så er det alt for usikkert.

    Hvis ikke denne tvedelte organisering ændres, enten ved at kommunerne forpligtes betydeligt mere en hvad biblioteksloven i dag sikrer, eller ved at lægge både strategi og økonomi under styrelsen, så er jeg overbevist om, at vi går nogle hårde tider imøde.

    Leif Schou
    It og bibliotekar
    Faaborg Midtfyn Bibliotekerne

    SvarSlet
  2. Hej Leif

    tak for din kommentar. Jeg er helt enig med dig i, at den store udfordring i at opbygge f.eks. Danskernes Digitale Bibliotek er organiseringen. Jeg tror sagtes vi kan klare det "tekniske" bl.a. gennem COP's og ved at forskellige aktøre konstant er med at udvikle gennem åbne standarder. Men hvordan skal vi udvikle et forpligtende fælleskab mellem 98 kommuner, en statslig styrelse og måske endda både forsknings- og skolebiblioteker, samt en masse private leverendører, det er sgu en udfordring. Så lige nu venter vi på hvad der sker mellem kulturministeriet og KL.

    Mens vi venter kan vi jo passende begunde at beskrive og opbygge de enkelte elementer ud fra fælles standader, så vi kan sætte det hele sammen i Danskernes Digitale Bibliotek (og finde på et andet navn!!)

    SvarSlet