Gå videre til hovedindholdet

Den amerikanske stemning - ALA 9

I forsommeren deltog formanden for Danmarks Biblioteksforening og jeg i ALA's kongres i Washington. Det har vi skrevet lidt om i Tidsskriftet "Danmarks Biblioteker"

Det er helt fantastisk at komme til en by, der bare summer af kultur og er fyldt af aktivistiske biblioteksfolk.

Den stemning ramte os, da vi i juni deltog i ALA’s (American Library Association) store årsmøde i Washington DC. Der var over 29.000 deltagere, så de satte et naturligt præg på byen. Allerede ved ankomsten kunne man se de store bannere, der understregede den amerikanske stolthed over deres biblioteker og deres store interesseorganisation ALA. Faktisk er det også stemningen, der umiddelbart gør det største indtryk. Amerikanerne sætter stor pris på deres biblioteker og den rolle, de spiller i den demokratiske udvikling. Man mærker tydeligt deres bevidsthed om bibliotekernes betydning i forhold til at sikre alle borgere adgang til information og læring. Man mærker det på de mange deltagere, som bærer deres akkrediteringsskilte med stolthed. Ikke kun når de deltager i selve kongressen, men også når de færdes rundt i byen. Vi kom til at tale om, at det ser man ikke så ofte i dansk kontekst, hvor konferencedeltagere gerne skynder sig at tage skiltet af, når de går fra konferencestedet.

Når man så selv har konferenceskiltet på ude i byen, fører det faktisk ofte til, at man kommer i snak med helt fremmede mennesker, som næsten alle har en holdning til, at bibliotekerne er afgørende for, at alle har mulighed for at få informationer. Og som ved, at bibliotekerne kæmper for ytringsfriheden – eller at bibliotekerne er drivkraften i meget af den digitale udvikling. Vi oplevede det både i tøjbutikker, på caféer og sågar på gaden, at helt uvildige mennesker med en vis ærbødighed i stemmen ville snakke om biblioteker.



Diversitet i indholdet
Selve kongressens indhold oplevedes i år som langt mere forskelligartet end den store målrettethed, vi oplevede sidste år. Vi deltog begge i en 15-20 forskellige sessioner, hvor vi havde plukket i det meget omfattende program (programmet var en bog på over 300 sider). Man kunne også have valgt at deltage i nogle fastlagte spor. De var i år så forskellige som “Digital Information & Technologies”, “User Services”, “Human Resources and Staff Development”, “Authors, Literature & CULTURAL Programming”, “Children & Young Adults” og meget andet, hvor der under hvert spor samtidig kørte forskellige underprogrammer. Der er altid masser af inspiration at vælge mellem, og samtidig gør ALA en masse for at guide den enkelte deltager ind i lige de spor, der interesserer dem.

Ikke så ekstrem make-over!
DBs formand fik også en såkaldt Makeover – eller deltog i hvert fald i et arrangement om det. Det var enestående i sin art og engagerede deltagerne i en god diskussion. Omdrejningspunktet var både ALA 2010 den bibliotekariske selvopfattelse og det stylistiske udtryk. Det drejer sig om udstråling – om at være tilpas fra top til tå – om en professionel tilgang til jobbet, hvad enten det gjaldt opgaven eller udseendet – gennemgangen med stylisten var simpelthen fantastisk – fra undertøj til
perlekæder og alt derimellem.

I programmet hed det:
“Vi hører så meget om de negative stereotyper om bibliotekets medarbejderes udseende og påklædning. Dette program vil på medarbejderne og elementer i bibliotekets ansattes klædeskab – med fokus på forbedring snarere end forandring. Det vil også gå dybere ind i vores image, om hvad vi “siger” til andre ikke kun gennem påklædning, men også gennem vores kropsholdning, kommunikation, stilarter
og generelle ‘vibes’. Du vil blive forynget og bevidst om nye måder at lade
dit personlige lys skinne uden plastikkirurgi, couture designere eller hypnose.”
Hvorvidt det så har hjulpet på DBs formand at deltage, vil vi lade andre om at bedømme.



Det handler om at brande biblioteket også gennem påklædningen. Det burde der være mange flere biblioteksfolk, der gjorde. F.eks. har det at gå med DB-trøjen “Hvadskalvimedbiblioteket. dk”, lavet til DBs årsmøde i marts, også givet mange henvendelser om biblioteker. På ALA kongressen var der lavet armbånd med tekster som “Yes, we can”, “I have a dream”. Sådanne ting kan faktisk få gang i en mere generel debat med folk (ikke kun de indviede) – og generelt er folk faktisk meget positive over for biblioteker og bibliotekarer. Så vi skal bare ud af busken.

Identitetskrise
Når man efter en uge forlader en så stor kongres, er man naturligt nok fyldt med en masse indtryk, en masse inspiration, men også forvirring og usikkerhed. Måske er det også denne følelse, der denne gang står stærkest tilbage. Hvor vi tidligere har oplevet det amerikanske biblioteksvæsen være ret bevidst og tydelig med hensyn til, hvilken vej udviklingen går, står vi i år tilbage med en oplevelse af, at der også i USA er en vis usikkerhed og måske tvivl om opgaven i fremtiden. Dét nogle i Danmark her på det seneste har betegnet som en slags institutionel identitetskrise.

Men mere overordnet set finder vi ikke, at der er grund til hverken at tale om mangel på identitet eller krise. Selvfølgelig skal der i så store institutioner som bibliotekerne være forskellighed og usikkerhed. Det er jo netop et grundlag for at kunne skabe innovation – og forsat relevante og tiltrækkende biblioteker.

Den politiske kamp
Også i USA mærkede vi den betydelige kamp for at sætte bibliotekerne på dagsordenen. Det blev tydeligst manifesteret på LIBRARY ADVOCACY DAY ved en stor demonstration foran Senatet med “Vote for libraries”, hvor også vi to aktivistiske danskere selvfølgelig deltog, som det fremgår af billederne. Men også gennem forskellige forfatteres foredrag om bibliotekernes betydning for deres liv.

Det var også det gennemgående tema i den afsluttende middag, hvor den nye præsident Roberta A. Stevens præsenterede seks forfattere, der hver især gav et entydigt udtryk for bibliotekernes og bibliotekarernes betydning for deres liv og forfatterskab. Så der rankede man ryggen og følte den fælles stolthed over professionen, som amerikanerne så tydeligt udstråler.

Konferencens WIKI
ALA Annual Conference 2010 skabte under
konferencen en fantastisk wiki, hvor
man kan finde henvisninger til alle oplæg,
de daglige aviser, der blev udgivet,
samt alle de brugerskabte indlæg fra forskellige
sociale teknologiske platforme.
Se den selv på http://annual.ala.org/2010

Twitter
Under hele konferencen kørte også en
twitter under det fælles tag #ala10 – her
kunne man konstant følge de mange tusinde
indlæg, som deltagerne twittede
ind.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Hør, hvorfor børn, der vokser op med bøger, klarer sig bedre senere i livet

Kulturmagasinet  KRÆS - RADIO4   (kl. 14.00-15.00) skal i dag handle om hvorfor det er vigtigt at børn læser.  Ikke kun fordi det er fedt at læse gode historier, men fordi n y forskning bekræfter, at tilgængelige bøger i hjemmet hjælper børn til at læse mere, blive bedre læsere og bedre uddannet senere i livet. Og har børnene ikke adgang til bøger i hjemmet er det vigtigt at de får adgang via andre institutioner som biblioteker. Det budskab udfolder sig i en samtale mellem Ea Hoppe Blaabæk, post. doc KU, Michel Steen-Hansen direktør i Danmarks Biblioteksforening og værten "kulturjunkien" Maja Hald.   Hør det her  Det hele tager sit afsæt i Ea Hoppe Blaabæk ph.d.-afhandling om, hvordan forældre giver kulturel, social arv videre til deres børn. Den er også blevet fyldigt omtalt i Kristeligt Dagblad  I   Kristeligt Dagblad   artikel skriver det også at afhandlingen punkterer en, for avisen og tilsyneladende også forskeren, udbredt myte om bibliotekerne som kulturelle fyrtårne

Når folkeskoler og folkebiblioteker bruger hinanden

I sidste uge efterlyste jeg gode eksempler på samarbejder mellem Folkebiblioteker og Folkeskoler og det er strømmet ind. Tak for det.  Det er også startskuddet på  Danmarks Biblioteksforening temaside om Folkebibliotekerne og den nye folkeskolereform, som du kan se og bidrage til på db.dk/folkeskole Jeg har lavet et kort oplæg til det "Dialogmøder om den åbne skole" som undervisningsministeret afholder i dag og alle de eksempler jeg kommer med vil indgå i DB's tema. Til præsentationen har jeg også fået hjælp af Signe Jarvad Chef Københavns Biblioteker - Kultur Valby, som har arbejdet systematisk med de københavnske bibliotekers læringsindsat i forhold til folkeskolen.  Vores fokus vil være understøtteden undervisning  som det udtrykkes i den nye folkeskolereform. På længere sigt vil DB lavet et inspirationskatalog til alle landets biblioteker, skoler og kommuner om hvordan vi kan udnytte de forskellige kompetencer vi besidder til gavn for eleverne og vide

Regeringen vil bruge 130 millioner på at genoplive døde bymidter i 'donut-byer' - biblioteket er en oplagt hjertestarter

Regeringen lancerer i dag en forsøgsordning, hvor 10 byer i landet skal deles om 130 millioner kroner. De skal bruges på, at bymidterne skal genopfinde sig selv og få livet tilbage, forklarer indenrigs- og boligminister, Kaare Dybvad (S). - Jeg tror det er vigtigt at kigge på, hvilke andre ting man kan gøre for at gøre det attraktivt for folk at opholde sig i midtbyerne, siger han til DR . I den sammenhæng kan kultur og specielt biblioteker spille en afgørende rolle, hvis man skal modvirke den såkaldte DONUTEFFEKT. I Donut-byer er der befolkningsvækst i forstæderne, og folk i forstæderne tager ikke længere ind til byen for at handle, fordi de handler på nettet, i storcentre eller i de større byer, hvor de har arbejde. Denne effekt ses i de små og mellemstore byer, hvor man endnu ikke har fundet en løsning på problematikken. I sådanne byer kan kultur og kreativ udnyttelse af bymidten spille en særdeles vigtig rolle Det ligger i forlængelse af regeringsudspillet fra sidste år "Tætte