Biblioteksdebat

Kunstig intelligens er et teknologisk felt i rivende udvikling. Teknologien medfører enorme udfordringer og muligheder for borgere, samfund og biblioteker. På tværs af Centralbibliotekerne, Danmarks Biblioteksforening, Bibliotekschefforeningen, Det Digitale Folkebibliotek og KOMBIT ser vi et behov for at skabe national samling og retning, refleksion og samtale om de store forandringer, som vi står midt i og overfor med kunstig intelligens.  På Det Bibliotekspolitiske Topmød e var der kick off for en national visionsproces for folkebibliotekernes foretrukne fremtid med kunstig intelligens. Alle inviteres med til at forme visionen. Her udgav vi også et "Fremtidsbrief. Bibliotekerne & kunstig intelligens i et fremtidsperspektiv" som den videre visionsproces bygger på.  Det kan du se her Dokument Fremtidsbrief.pdf   (3.29 MB) Læs mere om visionsprocessen på  Centralbibliotekernes hjemmeside . Eller deltag selv i den videre proces Kick off og officiel lancering af

"Ligesom bogtrykkerkunsten gjorde alle til potentielle læsere gør digitaliseringen i dag alle til potentielle forfattere. Men hvor lang tid tog det ikke for alle at lære at læse," skriver Jürgen Habermas i sin seneste bog " Den nye borgerlige offentlighed,Strukturændringer og deliberativ politik ". Dette citat adresserer ikke blot den demokratiske udfordring i den seneste teknologiske udvikling, der ofte omtales som AI i en ikke defineret kunstig intelligent verden. Det peger også på vores menneskelige deltagelse i den demokratiske samtale. Selvom Habermas bog som vanligt, har et vel rigeligt højt lixtal, understreger det for  mig, hvor vigtig fri og lige adgang til information er, når vi ser på de demokratiske udfordringer vi som samfund står over for. Måske fordi det er 1. maj har det fået mig til at reflektere over hvad det egentlig betyder at have fri og lige adgang, ikke mindst vores bevidsthed om det og hvilken rolle biblioteket som public serviceinstituti

I dag afholder Applaus’ seminardag "Med unge i fokus" som bygger på en større antropologisk undersøgelse af de 15-29-åriges brug af kultur. Se hele undersøgelsen her https://applaus.nu/rapporter/unge-i-fokus/  Undersøgelsen har haft til hensigt at skabe et dybdegående indblik i og viden om de unges livsverden og dykke ned i deres brug af kulturelle tilbud med et særligt fokus på rytmisk musik, klassisk musik, scenekunst og museer.  Desværre har man ikke ofret meget opmærksomhed på den mest benyttede kulturinstitution; BIBLIOTEKET men undersøgelsen afdækker mange interessante mønstre som også kan bruges i bibliotekerne. Hovedkonklusioner Unges livsfaser har stor betydning for deres brug af kulturoplevelser Der er stor forskel på unge i alderen 15-29 år, hvilket også afspejler sig i deres brug af kulturtilbud. Fra 15-årsalderen er venner vigtigst, starten af 20’erne er identitetsskabende år, hvor midten af 20’erne er udforskende og endeligt slut 20’erne er fremtidss

 I dag er der landet endnu en undersøgelse om børns læsning. Det er en mindre, men interessant undersøgelse af ‘Børn og unges læsekultur: Kvalitativ undersøgelse af børn og unges læsning i en digitaliseret verden’ . Ikke desto mindre er undersøgelsen interessant alene ved, at den har som forsæt at udfordre mange af de antagelser om børn og unges læsekulturer, der florerer. Undersøgelsen bidrager også med aktuel viden om, hvad der fremmer læselyst, hvilket indhold der motiverer til at læse, og hvordan relevant litteratur kan formidles. Den er udarbejdet af Will & Agency for Kulturministeriet og Bogpanelet med det formål, som de skriver "at understøtte arbejdet med børn og unges læsekultur. Målet har været at samle, skabe og udfolde nye indsigter, der kan give en større erkendelse og forståelse af børn og unges liv i forbindelse med deres læsevaner og -interesser. Det har blandt andet været hensigten at beskrive digitaliseringens påvirkning af børn og unges læsning, og rapporten

Er du klar til UGE17? Det er nemlig i næste uge der sættes fokus på de 17 verdensmål og hvordan alle kan være med til at skabe en bæredygtig udvikling, både hjemme hos os selv og i hele verden.  I bibliotekerne kalder vi det  ”fra verdensmål til hverdagsmål”. Sidste år lancerede de danske folkebiblioteker UGE17, med afsæt i de 17 verdensmål. Det blev en så stor succes, at Uge17 i år er blevet til BORGERNES VERDENSMÅLSUGE, og det er i næste uge, at det går løs! Fra på mandag den 22. april og ugen ud afvikles der således mange tusinde arrangementer rundt om i landet, med fokus på hvordan vi som borgere kan være med til at skabe en mere bæredygtig verden. Et mantra for bibliotekerne med Uge17 har fra starten været ”fra verdensmål til hverdagsmål”, hvor det handler om meget mere end kun grøn omstilling, som mange primært har fokus på i forhold til klima. Borgernes Verdensmålsuge 2024 sætter også fokus på hvordan man kan opbygge og skabe synlighed om de mange handlefællesskaber på t

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt har øremærket 21 mio. kr. i 2024 til at udbygge samarbejder om børns læseglæde. Målet er booste børns lyst til at læse gennem engagerende formidling og bedre adgang til fysiske bøger, fremgår af pressemeddelelse fra Kulturministeriet her til morgen. Kulturminister Jakob Engel-Schmidt siger her, at ”Vi taler meget om, at børn og unges skærmforbrug skal ned. En af vejene til dette er at skrue op for glæden ved at læse en fysisk bog. Men så er det selvfølgelig en forudsætning, at børn og unge har let adgang til bøger, og at de møder litteraturanbefalinger, som kan inspirere dem til den næste læseoplevelse. Som kulturminister vil jeg gerne være med til at skubbe på initiativer, der kan gøre netop det. Mit ønske er, at vi med de 21 mio. kr. får skubbet gang i nye samarbejder på tværs af folkebiblioteker og skolebiblioteker, så flere børn og unge kan blive introduceret for og fanget af bøgernes forunderlige verden.” I morgen går det Bibliotekspolitiske Topm

I dag begynder den store litteraturfestival ORDKRAFT i Aalborg. Det er et ret stort program som du kan dykke ned i her https://ord-kraft.dk/ Fra Danmarks Biblioteksforening sætter vi fokus på de der ikke læser og den store gruppe af børn og unge, hvis læseglæde tilsyneladende bare falder. Så meget at nogle taler om en decideret LÆSEKRISE. "Det er sgu fordi vi snakker for lidt om at det er fedt at læse og hvad det gør ved os som mennesker" var svaret, da vi stillede spørgsmålet "Hvorfor fanden læser de ikke?" på ORDKRAFT i dag (og jeg beklager vi bander) Konklusionen var at vi snakker for lidt om bøger og læsning både både i skolen, i medierne, blandt politikerne og specielt derhjemme. Os voksne der kender betydningen af læsning har ansvaret for at også de kommende generationer er læsende mennesker.  Og os der drog konklusionen var Simon Skov Fougt som er forskeren bag den danske del af den store internationale læseundersøgelse (PIRLS) og  Helle Bak Andre