Din møgkælling, hvad blander du dig for? Skrid hjem hvor du kommer fra! Fucking hjernedøde idiot! #TørDuTalePænt #DemokratietKalder
Udråb som ovenfor er desværre blevet mere og mere normale at høre eller læse debatter på sociale medier. Dansk Ungdoms Fællesråd og Danmarks Biblioteksforening er derfor gået sammen om kampagnen #TørDuTalePænt i forsøget på at få os alle til at finde en bedre tone i onlinedebatten. Vi er aktuelt midt i en valgkamp med en til tider ganske hård tone i debatterne, og mange oplever også nedsættende ytringer på sociale medier, tit med den konsekvens, at de ramte personer trækker sig, snarere end at det dårlige sprog bliver irettesat. ”Det er et kæmpe problem for demokratiet at folk trækker sig fra at deltage i en debat af frygt for hvordan de bliver tiltalt, eller på grund af en generel grim debattone. Alle burde kunne deltage i en samtale uden at risikere at blive angrebet af sådanne hårde udråb. Men det sker, og det sker desværre stadig oftere” siger formand for Danmarks Biblioteksforening Steen Bording Andersen (A), der som kulturudvalgsformand i Aarhus også selv er midt i en kommunal