Bibliotekernes læseklubber er en dundrende succes: “Læseklubberne er blevet en måde at skabe dybe samtaler mellem mennesker om de vigtige ting i livet”
Bibliotekernes læseklubber er en dundrende succes: “Læseklubberne er blevet en måde at skabe dybe samtaler mellem mennesker om de vigtige ting i livet” skriver Lars Rix i dag i Kulturmonitor . DRs læseklubber, der er et litterært fællesskab lavet i samarbejde mellem Litteratursiden under Danmarks Biblioteker og DR, fortsætter med at vokse. Ifølge Slots- og Kulturstyrelsen, der koordinerer samarbejdet, viser de seneste tal, at antallet af læseklubber på blot et år er steget fra 78 til 107 og at hele 55 biblioteker overalt i landet nu er med i ordningen. Til sammenligning var 35 biblioteker tilmeldt i 2015/2016. Udviklingen glæder chefredaktør på Litteratursiden, Lise Vandborg, der tror, at danskernes interesse for læseklubberne sagtens kan vokse sig endnu større. “Jeg ser en stigende interesse for at dele læseoplevelser i læseklubber og tror, at det har at gøre med, at læsning skaber fællesskaber. Uanset om du er til krimier, lyrik eller slægtsromaner, findes der et læsefællesskab fo