Biblioteksdebat

Ofte kaldes KL Topmødet, lidt hånligt, den store kommunale fætter-kusinefest er KL, men det er faktisk her, de politikere som i den virkelige verden sætter kursen for velfærdssamfundet samles. Det er nemlig de lokale politikere fra de kommuner, som administrerer over 3/4 af de danske velfærdssamfund opgaver. Det kan godt være folketingspolitikerne fylder mest i vore medier, men når det kommer til den velfærd vi møder i hverdagen, så er det altså de kommunale politikere der har nøglen. I flere år  har jeg gennemgået KL's beretning og konstateret, at man ikke ofre mange ord på kultur, hvis det overhoved nævnes. Jeg har også tidligere forgæves søgt efter hvordan kommunerne bruger den best besøgte kulturinstitution biblioteket aktivt og strategisk i en kommunaludvikling. På den anden side, så er det trods alt vigtigere, at man forholder sig til kulturen og bibliotekerne politiske ude i kommunerne. Og det gør man heldigvis. Den interesserede læser kan selv læse KL's  elektr

If you haven’t register for the EBLIDA-NAPLE conference Let’s Rethink in Aarhus on 4 May 2017 it is time to do so. With Aarhus' being Cultural Capital this year, there are many conferences and tourists in town  so do it now   http://conferencemanager.events/eblida2017/accommodation.html . Invitation to the 25th EBLIDA Annual Council Meeting & EBLIDA-NAPLE Conference, 3-4 May 2017 Theme: Let’s rethink Let’s rethink is the actual theme of Aarhus, European Capital for Culture 2017 , and it seemed fitting to adopt this motivating theme and make it ours after 25 years of existence, to rethink our work, our mission and our impact through a one-day conference on 4 May 2017. Design thinking, 24/7 information accessible everywhere, from all devices, hyper-connected citizens, the Internet of things, big data, smarts cities, information overload, artificial intelligence, androids, mass-digitisation, books, music, movies, literacy, trans-literacy, e-books etc.  Th

I dag skal jeg optræde med oplæg om hvordan de digitale strategier og materialer på bibliotekerne ændrer vores adfærd og er med til at bryde udkantseffekten . Den korte udgave af hovedpointerne er at man i den nyeste undersøgelser ser begyndende tendenser til: Ø Større brug fra udkanten Ø Større brug fra lavere uddannede Ø Sammenhæng mellem fysisk og digital brug Det er ikke overraskende konklusioner, men det er først nu der er større empiriske målinger på effekten. Bibliotekerne har i årevis, ud fra indikationer på disse tendenser, investeret store summer i digitale strategier, for at give borgerne digital adgang til e-bøger, film, musik og anden digital kultur og information. Dette på trods af at bibliotekerne, har været den kulturinstitution, der er besparet mest de seneste 10 år.  I samme perioder er 1/3 af de fysiske biblioteker lukket, men netop derfor har bibliotekerne valgt at supplere de fysiske tilbud med digitale. Anledningen til at vi løfter lidt af sløret fo

Mange biblioteker rundt om i landet har en meget aktiv socialmediestrategi, og rækker på den vis ud mod deres brugere, men også helt nye brugere som måske ellers ikke ville få øje på deres tilbud. Nogle steder medfører det også at bibliotekerne bliver producenter, og ikke kun formidlere. Det tror jeg er en nødvendighed i en stadig mere digital verden, hvor de fleste ikke kun forbruger digital, men også skaber digitalt. I dag er jeg på besøg i mit gamle hood og er imponeret over hvad Ringsted Bibliotek formår, at skabe på de sociale medier. F.eks. har de skabt serien "Børn i bussen", hvor børnehavebørn fra Ringsted snakker om bøger, og det deler de flittigt på youtube, twitter og facebook, men tjek dem selv ud, det er inspirerende. For tiden er jeg på jagt efter, hvordan kulturinstitutioner bruger SoMe til at række ud efter nye brugergrupper, og jeg håber I vil hjælpe mig ved at sende de bedste eksempler I kender - msh@db.dk Og så synes jeg lige I skal nyde denne lil

Amerika har mere med Hollywood end med biblioteker at gøre: Hvis bøger overhovedet figurerer, er det kun i form af bibler eller manualer. Eller en lovbog. Det kan godt være, at Trump kan tweete, men han kan ikke skrive pointerer Richard Swarts i sin sproglige analyse af den amerikanske magt i gårsdagens Information. Det er ingen tilfældighed, at det er domstolene, Donald Trump slår sig på. Her findes nemlig den elite, der har gjort præcis tale og skrift til sit våben. I en stadig mere kompleks, modsætningsfuld og sammenvævet verden øges paradoksalt nok efterspørgslen efter quick fixes – de hurtige og de enkle løsninger på vores problemer. Dem, der kan læse og skrive, er karakteriseret ved, at de ikke normalt har quick fixes på lager. Ja, de ligefrem advarer imod og forsøger at undgå at gå den vej. Populisternes styrke er derimod, at de har masser af meget enkle løsninger at byde på – i hvert fald så længe de ikke behøver at blive omsat til handling, for så kan de h

"Bogen er ikke længere det dominerende medie. I stedet for at begræde det må vi følge litteraturen ud i det udvidede felt, for den befinder sig mere end nogensinde før mellem medier. At studere litteratur er også at studere medier ."  Det skriver den nytiltrådte professor i Nordisk Litteratur, Dan Ringgaards om i en længere artikel Information . Det er den virkelighed og forandring i litteraturformidlingen som bibliotekerne forsøger at favne og som f.eks. den skønlitterære forfatterforening er så uforstående overfor, når de insisterer på at biblioteket blot skal stille så mange bøger som muligt op på reolerne. Sådan som det f.eks. kommer til udtryk i deres pris til årets bogsamling  (og tillykke til Helsingør, som lige har fået prisen og faktisk har en fantastisk levende og veltrimmet bogsamling). Men udgangspunktet for priser et indskrænket litteraturbegreb og en passiv tanke om, at hvis bare bogen bliver trykt på papir og stilles til rådighed, så er den til gavn. Men

Er det fordi vi vænnet os  til at blive forfulgt af rejsereklamer, så snart vi har googlet ’billig vinterferie’ at vi også accepterer, når vore data bliver brugt af politiske partier? Jeg har i hvert fald længe været rejsende i det synspunkt, at vi som forbrugere accepteret alenlange betingelser for at bruge sociale medier, at vi deler hvad som helst på samme medier og samtidig siger ja til alle cookies uden at kende konsekvensen. Det flytter vores grænser for hvad vi accepterer andre bruger vore data til. For det er da fantastisk når webbutikken kan anbefale netop den varer vi har tænkt at købe eller google giver mig lige det svar jeg havde brug for, alt sammen fordi de brugte alle de data de har indsamlet til at "hjælpe" netop mig.  Jeg har i mange foredrag opnået en højere enighed med deltagerne om dette, hvorefter vi ukritisk deler vore pointer på de sociale medier, tagger hinanden i de rigtige holdninger og fotodokumenter det. Den adfærd påvirker vores demokr