Biblioteksdebat

Ny rapport udarbejdet for Aarhus Kommune viser, at det kan betale sig at investere i kulturlivet, det gælder for økonomien, men i høj grad også trivsel. Samlet set har kultur- og fritidslivet i Aarhus Kommune en væsentlig økonomisk betydning, som sikrer beskæftigelse til i alt 11.677 personer og genererer en årlig bruttoværditilvækst på 7.634 mio. kr. I tillæg til de markedsomsatte værdier har området en oplevet nytteværdi, som udtrykker, at aarhusianerne er villige til at øge deres månedlige skattebetaling med gennemsnitlig 163 kr. for, at kultur- og fritidslivet i Aarhus forbliver eller udvikles. Endelig bidrager kultur- og fritidslivet med en række instrumentelle og iboende værdier, der kommer borgerne til gavn og bidrager til større medborgerskab i kommunen. Samlet viser resultaterne fra denne rapport, at kultur- og fritidslivet er et vigtigt område. Jeg har kigget lidt ned i rapporten  fra Aarhus, særligt på nogle af de resultater der har en mere almen betydning. Kulturliv

  "SAMMEN OM FREMTIDEN - når kulturen viser vej"  var titlen på vores udsolgte arrangement på den store scene under Kulturmødet på Mors. Hvis du ikke var med og er nysgerrig, har du nu muligheden på Himmelblå festivalen i Vartovs Grønne gård midt i København. Det sker i dag fredag kl. 14.00-15.00 under titlen ” Sammen om fremtiden - grønne generationsdrømme du ikke kan google dig til ”  Har du lyst at være med i samtale om hvordan vi som mennesker kan skabe et billede af fremtiden? Et fremtidssenarie, der giver lyst til at deltage og være med at forme den. Vi stiller spørgsmål som: ·        Hvad betyder de fremtidsbilleder vi bliver udsat for i forhold til håb og handling? ·        Hvem har patent på din og min fremtid?  ·        Er det politikerne, medierne eller algoritmer? ·        Kan de være mere grønne end flyvende biler og skyskrabere?  ·        Hvis vi skal nå verdensmålene, nedbryde siloer og skabe handlefællesskaber, skal vi måske starte med at kunne

Folkelig forankring af FN’s verdensmål er en af kerneopgaverne for folkebibliotekerne Som landets mest besøgte kulturinstitution er folkebibliotekerne oplagte som en indgang til at skabe bæredygtig udvikling, hvor alle borgere kan være med. Bibliotekerne er da også godt i gang med det borgerrettede arbejde omkring FN’s verdensmål med udgangspunkt i netværket DB2030 . Folkebibliotekerne er skabt for at understøtte demokratiet, og deres formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet, som det hedder i loven. Folkebibliotekerne er nævnt som et af de 15 konkrete delmål i regeringens ”Verdensmålsplan” om at skabe en folkelig forankring af og forståelse for FN’s verdensmål. Desværre har regeringen glemt at få indsatsen med på deres finanslovsforslag i år. Det må vi håbe der bliver rettet op på, inden den vedtages, da det faktisk kun koster 2 mio. kr. om året. DB2030 – Bibliotekernes verdensmålsindsats DB2030 arbejder for at styrke den folkelige forankring af verdensmålene gen

I dag åbner Himmelblå festivalen, hvor vi fylder huset Vartov med fællessang, koncerter, debatter, middage og en masse andre arrangementer, der kredser om spørgsmålet: Hvad vil det sige at leve i ’omstillingens tid’, og hvilke spørgsmål bør vi stille – til tiden, til os selv og hinanden? Det hele åbner vi med "Københavns Forsamlingshus" kl. 08.45, hvor vi stiller spørgsmålet "Hvordan bliver barndommen i fremtiden?"  Det gør vi til Camilla Mehlsen, digital medieanalytiker og forfatter til Opmærksomhedstyveriet. Hun slutter med et spørgsmål til jer som i kan tage med og stille til dem i møder på jeres vej og snakke med dem om, for samtalen er grundlaget for demokratiet. Baggrunden for Himmelblå Festivalen er at verden er i bevægelse: klimaforandringer, biodiversitet, AI og ryk i de globale magtbalancer er bare nogle af de udfordringer vi står overfor. Og sammen ønsker vi at udforske, hvad denne omstillingstid indebærer. Det kan du alt sammen læse mere om her https://g

"Viden er fandeme ikke et synspunkt - men kan vi diskutere det alligevel?" Det er jeg klar til på det næste i rækken af folkemøder. Det sker på Klimafolkemødet i Middelfart som holdes 29-30 august. Min debat er Fredag den 30. august 2024 kl. 10.00-11.00 i bibliotekernes telt (Turkis scene). Debatten handler om hvad det betyder for formidlingen af klima og bæredygtighed, når mange stemmer blander sig? Hvordan sikrer vi, at den viden, vi giver videre til at handle på, er i overensstemmelse med reel forskning og ikke bare noget, vi synes eller mener? Vær med, når vi lægger op til debat om, hvornår formidlingen skal åbne for nuancer og dialog, og hvornår vi skal stå på fakta. Deltagere:  Sune Bach, fungerende forperson, Fagforeningen DM. Christian Ibsen, direktør i CONCITO Jesper Steenberg, Greater Copenhagen Living Lab Mia Høj Mathiasson, adjunkt, SDU Og altså mig Michel Steen-Hansen, direktør i Danmarks Biblioteksforening Men bibliotekerne har meget mere på hylderne

Elever på danske ungdomsuddannelser er i al for høj grad overladt til algoritmernes logik, når de søger efter og udvalger viden. I en verden, der oversvømmes af informationer, hvor vidensproduktionen bliver mere og mere uigennemsigtig, har elever på uddannelsesinstitutionerne et øget behoy for - og krav på - at få vejledning og traning i at navigere i det informationsrige landskab, så de kan udvikle deres informationskompetence og evne til at begå sig som oplyste borgere. Det skriver GAEB - Gymnasiernes, Akademiernes og Erhvervsskolernes Biblioteksforening, om i deres publikation " Læringsmål for informationskompetence på ungdomsuddannelserne ". GAEB har formuleret en række læringsmål som de mener, alle elever på landets ungdomsuddannelser bør besidde, efter endt uddannelse. Desværre er adgang til ressourcer og vejledning ikke den samme for alle elever i Danmark. GAEB sætter fokus på denne ulighed og ønsker med læringsmålene at tydeliggøre, hvad uddannelsesbibliot

Tænketanken Fremtidens Biblioteker LANCERER EN NY PODCAST TankOp Du kan nu lytte til 1. episode af deres spritnye podcast TankOp. Den første episode er med ph.d. og forsker i børns læse-og medievaner ved University College Lillebælt, Stine Reinholdt Hansen og forskningschef ved University College University og leder af Center for Anvendt Skoleforskning , Thomas Illum Hansen , der sammen med dagens vært Lisbet Vestergaard dykker ned i emnet ”Samarbejde på tværs om børns læseglæde”. ➡️Hvorfor står det skidt til med børn og unges læseglæde? ➡️Hvad skal der til for at knække kurven? ➡️Hvordan kan et samarbejde mellem folkeskoler og folkebiblioteker være med til at vende udviklingen? Og så kan du også høre Wilfred på 10 år give et par gode råd til os voksne, når det handler om at få børn til at læse mere. Podcasten er til fagpersoner, der gerne vil holde sig opdateret på aktuel biblioteksudvikling - lige fra børns læsevaner, informationskompetencer og målgruppebaseret viden til biblioteke