Der skal kæmpes for at sikre en reel fri og lige adgang til information i en stadig mere digital verden
Det sammenhængende danske biblioteksvæsen med fælles digitale løsninger, et unikt lånesamarbejde og en national overbygning er fundamentet for den fri og lige adgang for borgerne uanset postnummer. Den lige adgang afhænger af de fælles gode løsninger, der er et essentielt element i at kunne levere et godt bibliotek lokalt. Det har det historisk været gennem over 100 år, men digitaliseringen og ændrede strukturer udfordrer. I Danmark er "fri og lige adgang" til information et udtryk for bibliotekernes public service opgave som skal sikrer oplyste medborgere. At samfundet sikrer alle en gratis, fri og lige adgang til relevante informationer, betalt af samfundet, for at kunne deltage. Altså at understøtte demokratiet. I en tid præget af techgiganter og stramme digitale copyright regimer udfordres borgernes fri og lige adgang. Samtidig med stigende udgifter oplever bibliotekerne at budgetterne konstant strammes fra stat og kommuner. Så udover den kulturpolitiske og velfærdspoliti