Biblioteksdebat

Det Bibliotekspolitiske Topmøde 2021 er præget af, at vi lever i en uforudsigelig  tid, men det er stadig s tedet hvor fagfolk og politikere mødes i år er det bare digitalt, og temaet er  – udnyt bibliotekernes fulde potentiale Den foregør 8. april fra kl. 10-16. Topmødet afvikles 100% online , og det er gratis for alle at deltage . I en coronafri verden skulle Topmøde 2021 have været afholdt i Aalborg. Det er desværre ikke muligt, så Aalborg har tilbudt også at være vært for det fysiske Topmøde den 21. og 22. april 2022. Dette års Topmøde 2021 bliver rent teknisk også afviklet fra Aalborg. > Gå til tilmelding > Hent programmet og oplev teasers fra keynote speakers (pdf) Tilmeldingsfrister Af praktiske årsager har vi brug for e-mailadresser på stemmeberettigede til generalforsamlingen på Topmødet, og vil derfor bede disse om tilmelding senest den 21. marts midnat. Alle aktivt tilmeldte stemmeberettigede vil få tilsendt personlige stemmeoplysninger på e-mai...

Hvordan kan biblioteker og skoler sammen styrke elevers læselyst og klassens læsekultur gennem læsebånd? Det spørgsmål satte gang i det tværfaglige udviklingsprojekt "Lyst til læsebånd i hele landet" .  Det er der nu lavet en let tilgængelig håndbog som giver en række bud på, hvordan man kan gå til opgaven. Læs en her Eller hør podcast , hvor du i tre episoder høre en forsker, elever, lærere og bibliotekarer fortælle om projektets erfaringer. Du får også en stribe gode råd til, hvordan du som fagperson selv kan stimulere børns læselyst i læsebånd.  Det er Tænketanken Fremtiden Biblioteker der sammen med Videncenter for Læsning står bag. Baggrunden for projektet er, at børn læser mindre hyppigt i fritiden end for 10 år siden. Samtidig er det ikke mange, der oplever læselyst. Hvert tredje barn i 3. – 6. klasse læser aldrig eller sjældent bøger uden for skolen. En international undersøgelse af børns læsevaner viser også, at danske børn ligger lavt på skalaen, når det gælder læ...

eReolen Go har netop lanceret de første afsnit af webserien ”Suget ind”, der skal booste læselysten hos de 7-12-årige. Serien udkommer på YouTube og på eReolen Go’s app og hjemmeside. Den vigtigste nyskabelse i det er at det er børnene selv der kommer til orde. Det er nemlig primært vennerne, der er inspirationskilde til børns læsning. Det kan man læse i undersøgelsen ”Børns læsning 2017” fra Tænketanken Fremtidens Biblioteker blandt 9.000 børn.   Hvordan styrker man læseglæden hos børn? Ét bud er at lave litteraturformidling på børnenes præmisser i et format, som børnene foretrækker og forstår. ”Suget ind” er en spritny webserie inspireret af populære formater fra bl.a. YouTube og DR Ultra. Serien er en del af en større omlægning, hvor eReolen Go’s skriftlige formidling overgår til video. Med “Suget ind” er det ambitionen at give børnene et tilbud, som hidtil har manglet: Nemlig relevante boganbefalinger i øjenhøjde på de platforme, hvor børnene i forvejen færdes. Børnene...

I en verden, hvor fake news dominerer mediebilledet, og hvor digital dannelse er en mangelvare, er bibliotekernes kerneopgave, som dém der kan levere troværdig og verificeret information om alt mellem himmel og jord, blevet mere og mere vigtig. Ord som referencearbejde og at verificere viden lyder for nogle måske noget støvet og gammeldags, og området har i en årrække, hvis vi nu skal være helt ærlige, nok stået lidt i skyggen af bibliotekernes kulturelle udvikling og indsats. Men ikke desto mindre er der tale om en væsentlig kerneopgave og grundsten i bibliotekernes virke, som Biblioteksvagten sætte spotlight på.  Det er temaet på i dagens konference "Tilbage på sporet – informationssøgning og referencearbejde som kerneopgave i den digitale tidsalder" hvor jeg skal deltage i Kl. 12.30 - 13.30    Hvad gør vi/kan vi gøre for at få skabt det nationale fokus på informations-søgningen i bibliotekerne – set fra ”mit” perspektiv I panelet deltager også Pia Henriette Fri...

Mens aviserne , afhængig af deres politisk observans, her til morgen diskuterer, hvorvidt det er en (u)ansvarlig rød eller grøn finanslov, må jeg blot konstatere, at det er den mest kulturelle finanslov i mands minde. Det er så fedt, fordi der netop i en situation hvor vi har lukket store dele af Danmark ned, er behov for at styrke de kulturelle aktiviteter, og ad den vej styrke fællesskabet, specielt når vi ikke kan mødes.  Eneste lille aber dabei i forhold til den kulturelle vægtning er, at partierne bag finanslovensaftalen har misset at støtte et af de mest efterspurgte tiltag under Coronanedlukningen, nemlig det digitale bibliotek, måske i respekt for det kommunale selvstyre, hvor det traditionelt er kommunerne der finansierer bøger, e-bøger, film og alle de andre aktiviteter på landets folkebiblioteker.  Under nedlukningen har det nemlig vist sig, at de tilbud, bibliotekerne har udviklet længe før Corona blev virkelighed, for alvor har slået igennem under alle de fysiske...

Københavns Forsamlingshus er et fænomen vi har udviklet for at styrke den demokratiske samtale – hvor oplægsholderen til morgenkaffe foredraget slutter med at stille et spørgsmål deltagerne skal tage med ud i verden til venner, familie og kolleger. Det er en måde at brede debatten ud fra os der "plejer" at deltage i foredrag og debatter til at få spørgsmålene ud til dér hvor vi er i vores hverdag. Vi skal stille flere spørgsmål til hinanden og ikke forvente der er en facitliste til livets store spørgsmål. Vi giver morgenkaffen og et skarptskåret oplæg på ½ time, som afsluttes med at oplægsholderen stiller publikum et spørgsmål, som de kan tage med ud i verden til videre refleksion sammen med venner, kolleger og familien. Det foregår i Vartov lige ved siden af Rådhuspladsen fra kl. 8.15-9.00 - og vi starter op igen næste år .... hvis ikke du når med kan du hører alle oplæg her  soundcloud.com/   Programmet kører alle torsdage fra oktober til  den 3. december, se programm...

Tænk, hvis vores relativt velfungerende nordiske demokratier skyldes, at både vi, der stemmer og betaler skat og de, der bestemmer og fordeler pengene, er vokset op med forbilleder som antiautoritære Pippi, nysgerrige Lille Virgil og har fået lov at spejle os i umulige Bamse og ængstelige Kylling skriver de fire kronikører i morgendagens kronik i Politiken​  Er der så ikke et voldsomt behov for at fremtidssikre nordisk børnekultur, så det ikke bliver kvalt i udenlandske alternativer? Jo der er og de argumenterer så fremragende for det. Public Service for børn, så det er til at forstå.  Læs den hele her i Politiken. Det håber jeg også de toneangivende kulturpolitikere med kulturminister Joy Mogensen​ i spidsen gør. For der er masser af muligheder for at handle. Som de skriver i kronikken "Sagen peger på, at det, der før var klassisk kulturpolitik – adgang til dansksproget indhold i Danmark – nu også må forholde sig til erhvervs- og konkurrencepolitiske reguleringer og ikke min...