CEPOS har med en ny analyse sat fokus på bibliotekernes udvikling. Analysen blev blandt andet omtalt i Kristeligt Dagblad under overskriften om, at bibliotekerne bevæger sig væk fra bogudlån og i stigende grad fungerer som kulturhuse. Det er i sig selv positivt, at bibliotekernes rolle diskuteres. Bibliotekerne er ikke en perifer institution. De er en del af vores demokratiske infrastruktur. Derfor skal de også kunne tåle at blive analyseret og udfordret. Men jeg savner nuancerne. Ja, men… CEPOS peger på, at antallet af arrangementer er steget markant siden 2011. Det er korrekt. Men det er også korrekt, at det er sket, fordi det er efterspurgt lokalt. Bibliotekerne udvikler sig ikke i et vakuum. De reagerer på behov i lokalsamfundene. CEPOS fremhæver også, at udlånet af fysiske bøger over en længere årrække har været faldende. Det er rigtigt. Men de seneste tre år er udlånet steget igen – særligt blandt børn og unge. Samtidig vokser udlånet af e-bøger og lydbøger markant. Det s...
-en blog om kultur, politik og bibliotek