I en tid, hvor det internationale samarbejde er under pres og demokratierne forandres, bliver det stadig vigtigere, at vi alle gør en indsats for at styrke den demokratiske samtale. Netop derfor mødes biblioteker fra hele Europa i disse dage i Riga, Letland, til EBLIDA-konferencen 2025 under overskriften “Libraries for a Resilient Future”.
Vi startede med panoramaudsigt over byen fra 11. sal på Letlands Nationalbibliotek – et passende symbol på det udsyn, som konferencen lægger op til.
Biblioteker i samspil med AI og samfund
Den officielle åbning blev forestået af Inga Bērziņa, Letlands minister for smart administration og regional udvikling. Hun præsenterede det nye nationale AI-center, som skal skabe rammer for udvikling og anvendelse af kunstig intelligens – også i offentlige institutioner og biblioteker.
Behovet for AI-løsninger og applikationer inden for produktion, forskning og dataanalyse skaber store muligheder – men det kræver også kompetencer og folkelig forståelse, sagde ministeren og fremhævede bibliotekerne som en vigtig aktør i netop denne folkelige forankring.
I Danmark har vi taget skridt i samme retning med Bibliotekernes Vision for Fremtiden med Kunstig Intelligens, der sætter en fælles ramme og retning for, hvordan danske biblioteker arbejder med AI som både værktøj og udfordring.
Læs visionen her: ybit.in/e5F2Q4
Når robotter understøtter – og ikke erstatter – biblioteket
Et af de mest konkrete oplæg kom fra Kaspars Kauliņš fra det lettiske sprogteknologifirma Tilde, som demonstrerede, hvordan AI i form af chatbots, automatisk oversættelse og flersproget søgning kan understøtte bibliotekernes brugerbetjening – især i forhold til mangfoldige målgrupper og tilgængelighed.
Samtidig blev de mest udbredte AI-løsninger i biblioteker gennemgået:
-
Chatbots og virtuelle assistenter – giver 24/7 svar på spørgsmål og aflaster personalet
-
Naturlig sprog-søgning – intuitiv og samtalebaseret søgeoplevelse
-
Automatiseret katalogisering – hurtigere og mere præcis metadata
-
Anbefalingssystemer – personliggjorte forslag baseret på brugeradfærd
-
Dataanalyseværktøjer – giver bedre indblik i brugsmønstre og behov
Fordelen er, at disse løsninger skaber større tilgængelighed, bedre personalisering – og ikke mindst: mere tid til menneskelig interaktion og bibliotekarisk kernearbejde.
Men AI er ikke uden dilemmaer
Flere oplæg satte også fokus på de udfordringer, AI bringer med sig – særligt når teknologien rykker ind i områder med stærke værdier og offentlig tillid, som netop bibliotekerne:
-
Risiko for jobudskiftning og automatiseret nedskæring
-
Kompetenceudfordringer og behov for opkvalificering
-
Devaluering af menneskelig faglighed til fordel for effektivitet
-
Risiko for etisk og privatlivsmæssig slingerkurs
-
Afhængighed af teknologi og tab af kritisk stillingtagen
Netop derfor er det afgørende, at bibliotekernes ansatte tilegner sig nye færdigheder, fx:
-
Data literacy – forståelse for datastrømme og fortolkning
-
Forvaltning og brug af AI-værktøjer
-
Digital etik og ansvarlig teknologi-anvendelse
Dansk perspektiv: eReolen som eksempel på digital innovation
Morgens sidste oplæg kom fra Danmark:
“Publishing in the AI-era and collaboration with libraries” ved Jeppe Mørch, chef for public affairs hos Saga Publishing.
Han brugte udviklingen af eReolen som eksempel på en biblioteksskabt, digital innovation, der har ændret den danske læselandskab. Da eReolen blev lanceret, valgte flere store forlag at trække deres titler ud – men siden er alle vendt tilbage og deltager aktivt i samarbejdet.
Saga opstod nogle år efter eReolen og har fra starten arbejdet tæt sammen med bibliotekerne om at få flere til at læse – både gennem bibliotekstilbud og salg.
Vi har aldrig forsøgt at bremse den digitale udvikling – vi har tilpasset os og gjort det til en forretning, sagde Mørch.
Han understregede, at eReolen er et eksempel på, hvordan offentlig-privat samarbejde kan fungere, når målet er fælles: at styrke læsning og tilgængelighed – ikke kun profit.
AI må ikke styre læsningen – men støtte den
Afslutningsvis satte Jeppe Mørch fokus på, hvordan AI kan bruges til at fremme synlighed og kuratering – og ikke mindst hvordan algoritmer kan supplere den menneskelige anbefaling uden at overtage.
-
AI kan understøtte metadata og anbefalinger ud fra public service-værdier
-
Det skaber muligheder for at gentænke formidling, især af ældre titler
-
Men faren er, at algoritmer overtager styringen af læsepræferencer og dermed ensretter smag og adgang
Faren er, at man til sidst ikke læser det, man er interesseret i – men det, som algoritmerne tror, man burde være interesseret i.
Derfor, sagde Mørch, skal biblioteker og forlag tage aktivt ejerskab over, hvordan AI bruges – og sikre, at det sker med kvalitet, gennemsigtighed og menneskelig dømmekraft.
Konferencens indledende budskab står klart: Bibliotekerne skal ikke blot følge med udviklingen – de skal sætte retningen. I en tid med algoritmer og kunstig intelligens er der stadig brug for menneskelige værdier, kritisk sans og kulturel dømmekraft. Det har bibliotekerne tradition for – og potentiale til at videreføre i en ny digital æra.
Kom gerne dine egne perspektiver på AI og biblioteker til mit indlæg – og følg med her på bloggen for flere indtryk fra Riga de kommende dage - det er i hvert fald min intention ;-)
Kommentarer
Send en kommentar