Biblioteksdebat

I går opstod endnu en debat om, hvorvidt man skal revidere sproget eller ej, efter at formuleringer, der bliver anset som stødende, bliver omskrevet eller fjernet fra klassiske børnebøger. Denne gang gælder det så Roald Dahls bøger. Det har fået kritik fra ingen ringere end Salman Rushdie, som rent ud kalder det for censur. Det er som sagt ikke første og næppe heller sidste gang, den debat opstår. Men lad os endelig tage en nuanceret debat. Her skal man nok holde sig for øje, at det er ganske normalt, at børnelitteratur bliver tilpasset nutidens mindste læsere. Det har flere iagttagere da også påpeget, ligesom jeg selv gjorde det i  Radio4 ,  som havde emnet oppe at vende i Kulturmagasiet Kræs.  Jeg synes, at det er en vigtig debat. Det er vigtigt, at vi snakker med vores børn om, hvad det gør ved os, når vi bruger bestemte ord om andre mennesker. Og så er det vigtigt, at vi drøfter med hinanden, om man bare skal blive ved med at udgive bøger, hvor sproget er stigmatisere...

Svend Brinkmann skriver i den forløbne uge så glimrende om den identitetspolitiske debat og behovet både for både at have et spejl at spejle sig i og et vindue at kigge ud ad på alle de andre for at perspektivere vores egen holdning.         LÆS OGSÅ  Det er et bibliotekarisk dna, at være norm- og kildekritisk På sin Facebooksite skriver Brinkmand så rammende om debatten: "Spørgsmål om identitetspolitik og diversitet diskuteres heftigt, især i kulturdebatten. I de seneste dage er kendte filminstruktører fx blevet angrebet for at lave film uden tilstrækkelig mangfoldighed, hvortil Lars von Trier svarede, at de kunne rende ham et vist sted, da han kun arbejder ”under total kunstnerisk frihed”. Der var også historien om, at biblioteksansatte tilbydes undervisning i at lave et mere inkluderende bibliotek med fokus på ”racialisering, hvidhed og privilegier”. Debatterne udspillede sig på fuldstændig forudsigelig vis, så jeg vil tillade mig at gøre ...

Berlingske har i artiklen »Amerikansk bevægelse er nået til Danmark: Bibliotekarer kaster kritisk blik på bogsamlinger« konstateret, at den normkritiske tilgang er nået bibliotekerne. I artiklen kaldes den normkritiske tilgang for omdiskuteret, og der kan danne sig et billede af, at bibliotekerne er på vej til drastisk at ændre sig.Så for at undgå misforståelser vil jeg gerne afdramatisere bibliotekarernes tilgang til deres arbejde. For helt simpelt er det at være normkritisk »at sætte spørgsmålstegn ved det, man tager for givet«. Skriver  Tine Segel i dag Berlingske i en kommentar til de seneste dages debat og fortsætter Noget, der ligger i naturlig forlængelse af bibliotekarernes dna.Jeg vil vove den påstand, at det faktisk er en af årsagerne til, at danskerne fast placerer bibliotekarerne i top-5 i troværdighedsmålinger. For når man bruger biblioteket og sin bibliotekar, har man en forventning om at blive klogere på det, man ikke vidste, og man forventer en fordomsfri tilgang ti...