Gå videre til hovedindholdet

Elon Musk købte Twitter samtidig med EU laver regler for de sociale medier i demokratiet tjeneste - er der lagt op til kamp?

Samtidig med at EU laver en stor aftale regulering af techgiganter for at sikre, at de store digitale platforme ikke skader samfundet, bliver Twitter købt af verdens rigeste mand Elon Musk, som er selverklæret ytringsfrihedsfundamentalist og modstander af enhver form for censur og regulering. Spændende hvordan det påvirker verden; om storkapitalen eller demokratiet trækker det længste strå eller om fremtids fjerne mål smelte sammen?

Det har jeg uddybet herunder

EU's Vestager er ligeglad med hvem der ejer Twitter
skrev 
RTE i går eller det de i sandhedes tjeneste præcist skrev var
"EU's Vestager says doesn't care who owns Twitter"
Raidió Teilifís Éireann, Ireland's National Public Service Media.


Det lyder smukt, når Elon Musk ved købet af Twitter samtidig tweetede: ”Free speach is the bedrock of a functioning democracy and Twitter is the digital town square where matters vital to humanity are debated”.

Med den patos ser man Twitter som en moderne genskabelse af den græske Agora, hvor mange mener demokratiets vugge stod, eller det forsamlingshus som lagde gulv til opbygningen af det danske folkestyre. En funktion som vi i folkebibliotekerne også ser os selv som en arvtager af, når vi skaber rammen om den demokratiske samtale i de mange debatter vi tilbyder, omend vores reach er knapt så stort som techgiganternes sociale medier. Om Twitters rolle for demokratiet er helt så stor er nok tvivlsomt, men platformen har uden tvivl betydning for den offentlige debat. 

Selvom Twitter ikke har nær så mange brugere som Facebook, og tjener meget mindre end Google på annoncer, så spiller den lille Twitter-fugl alligevel en afgørende rolle for den demokratiske samtale og den offentlige debat, da den er et foretrukket medie for meningsdannere, politikere og mediefolk over det meste af verden. Særlig præsident Trump understregede Twitters dagsordenssættende betydning, og da Twitter til sidst udelukkede ham for bevidst at sprede misinformation, fik det endnu større opmærksomhed. Mange spekulerer derfor også i om Elon Musks køb af Twitter betyder, at Trump får lov til at komme tilbage på Twitter. Det står stadig hen i det uvisse og der er jo også nogle måneder til handlen går i orden. 

I Danmark, hvor Twitter aldrig helt er slået igennem i den brede befolkning, sætter den alligevel også en dagsorden og er en vigtig meningsdanner, hvor man kan finde informationer om og holdninger til helt aktuelle sager i real time.

Når jeg besøger Twitter, kan jeg godt blive lidt metaltræt af det rundhyl man ofte oplever, når meningsdannere og politikere udkæmper drabelige kampe på 280 ord ad gangen, og tror at netop deres debat står højt på dagsordenen for samfundet og alle os uden for boblen. Det er måske også derfor jeg efterhånden er en sjælden gæst, fordi rundhylet ofte ikke når uden for twitter-virkeligheden, og hvis det gør, så tager de rigtige medier ofte sagen op eller vi snakker om det i den der virkelighed, der udspiller sig når man er sammen med andre mennesker.

Det er også vigtigt at have in mente, at Elon Musks ”demokratiske” frisættelse af Twitter foregår i en i verden, hvor falske historier på Twitter har mange gange større sandsynlighed for at blive re-tweetet og spredt væsentlig hurtigere end mere faktuelle nyheder og mindre spektakulære historier. Det har en del undersøgelser påvist og er en udfordring, specielt i lyset af at en stadig større del af befolkningens primære nyhedskilde er de sociale medier. Det kalder på en form for moderation, som også er det der spilles ud med i 
EU-oplæg til regulering af Tech-giganterne, og i øvrigt også spiller en væsentlig rolle i den danske regerings mediepolitiske udspil.

Den demokratiske samtales store udfordring er, hvordan man skaber en regulering på de digitale platforme (og jeg vælger bevidst at kalde dem platforme, for hvis de var medier, var de underlagt medieansvarsloven og det er de ikke, fordi de hævder ikke at være medier). 

Fra de traditionelle medier som aviser, TV, radio og de fleste netmedier har det traditionelt været en redaktør, der afgjorde hvad der skulle offentliggøres, og det er underlagt en medieansvarslov.
Sådan er det ikke med de sociale platforme som Facebook, TikTok, Youtube og Twitter m.fl. Her er det os selv der bestemmer, hvad der skal udgives og udgydes. Det giver vide muligheder for at sprede ikke kun falske nyheder og hadsk tale, men også gode vækstvilkår til at de såkaldte spam-bots, som er teknologiske robotter skabt til at sprede kommercielle budskaber og misinformation. Alt sammen styret af de sociale platformes algoritmer, som åbenbart er indstillet til at sprede mere misinformation end fakta, men det er forretningshemmeligheder, så det kan vi ikke helt gennemskue.

Dette er Musk jo også smerteligt bevidst om, derfor taler han om at gøre algoritmerne til en eller anden form for open source og mere gennemskuelige, samtidig med han vil blokere spam-bots. Udfordringen er så, hvordan verdens rigeste mand vil skabe en god forretning ud af det, for indtil videre har Twitter ikke været et voldsomt profitabelt foretagene, sammenlignet med de andre sociale medier.

Så her er i sandhed et dilemma. Bliver det den europæiske og danske tanke om regulering af tech-giganter for at sikre, at de store digitale platforme ikke skader samfundet, som vinder, eller bliver det storkapitalens behov for at akkumulere overskud der vinder, og ikke mindst: hvad gør det ved den offentlige debat og i sidste ende ved vores demokrati?


Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Hør, hvorfor børn, der vokser op med bøger, klarer sig bedre senere i livet

Kulturmagasinet  KRÆS - RADIO4   (kl. 14.00-15.00) skal i dag handle om hvorfor det er vigtigt at børn læser.  Ikke kun fordi det er fedt at læse gode historier, men fordi n y forskning bekræfter, at tilgængelige bøger i hjemmet hjælper børn til at læse mere, blive bedre læsere og bedre uddannet senere i livet. Og har børnene ikke adgang til bøger i hjemmet er det vigtigt at de får adgang via andre institutioner som biblioteker. Det budskab udfolder sig i en samtale mellem Ea Hoppe Blaabæk, post. doc KU, Michel Steen-Hansen direktør i Danmarks Biblioteksforening og værten "kulturjunkien" Maja Hald.   Hør det her  Det hele tager sit afsæt i Ea Hoppe Blaabæk ph.d.-afhandling om, hvordan forældre giver kulturel, social arv videre til deres børn. Den er også blevet fyldigt omtalt i Kristeligt Dagblad  I   Kristeligt Dagblad   artikel skriver det også at afhandlingen punkterer en, for avisen og tilsyneladende også forskeren, udbredt myte om bibliotekerne som kulturelle fyrtårne

#DanmarksKanMere med kultur; men lad os være lidt konkrete - Regeringen har ret "Det demokratiske engagement er højt i Danmark...... og den demokratiske samtale i Danmark er under pres" Men hvad gør vi ved det?

"Det demokratiske engagement er højt i Danmark...... men den demokratiske samtale i Danmark er under pres" Sådan skriver Regeringen i deres oplæg " Danmarks kan mere "  og en af pointerne i oplægget er derfor at kulturen skal styrkes, hvordan det skal ske er de en kende mere upræcise med. Men det er klart at lige nøjagtig på det punkt i at styrke den demokratiske samtale spiller folkebibliotekerne en nøglerolle. Men det sker ikke automatisk og er ikke altid tydeligt på den politiske dagsorden.  I oplægget skriver regeringen "Det danske samfund bygger på frihed i dobbelt forstand. For det første giver økonomisk velstand og et socialt sikkerhedsnet den enkelte frihed til at leve et godt liv. For det andet er kulturel dannelse og demokratisk samtale en forudsætning for et frit samfund. Derfor skal Danmark ikke kun være rigere i økonomisk forstand.  Vi skal også være rigere på ånd, refleksion og demokratisk engagement. Dannelse og kultur   Siden Grundtvig har det v

Regeringen vil bruge 130 millioner på at genoplive døde bymidter i 'donut-byer' - biblioteket er en oplagt hjertestarter

Regeringen lancerer i dag en forsøgsordning, hvor 10 byer i landet skal deles om 130 millioner kroner. De skal bruges på, at bymidterne skal genopfinde sig selv og få livet tilbage, forklarer indenrigs- og boligminister, Kaare Dybvad (S). - Jeg tror det er vigtigt at kigge på, hvilke andre ting man kan gøre for at gøre det attraktivt for folk at opholde sig i midtbyerne, siger han til DR . I den sammenhæng kan kultur og specielt biblioteker spille en afgørende rolle, hvis man skal modvirke den såkaldte DONUTEFFEKT. I Donut-byer er der befolkningsvækst i forstæderne, og folk i forstæderne tager ikke længere ind til byen for at handle, fordi de handler på nettet, i storcentre eller i de større byer, hvor de har arbejde. Denne effekt ses i de små og mellemstore byer, hvor man endnu ikke har fundet en løsning på problematikken. I sådanne byer kan kultur og kreativ udnyttelse af bymidten spille en særdeles vigtig rolle Det ligger i forlængelse af regeringsudspillet fra sidste år "Tætte