Folketingets Kulturudvalg (eller dele af udvalget, tror jeg, for de plejer ikke at være så massivt tilstede på Kulturmødet) holder et åbent udvalgsmøde på Kulturmødet på Mors fredag d. 26. august kl. 9-11 i sal 2 i Musikværket.
Her har man mulighed for at sætte emner til debat. Danmarks Biblioteksforening og Bibliotekschefforeningen har fået lov at sætte den ene debat op, der skal vi diskutere:
Kan man måle kulturens effekt – og skal man?
Bibliotekssektoren har i de seneste år arbejdet med at skabe nye målemetoder for dens effekt.
Særligt Tænketanken Fremtidens Biblioteker har arbejdet med dette. Eksempelvis har Tænketanken gennemført en analyse af folkebibliotekernes samfundsøkonomiske værdi. Resultaterne blev lanceret og debatteret på en konference arrangeret af Tænketanken Fremtidens biblioteker i Industriens Hus den 20. jan. Undersøgelsen vurderer folkebibliotekets værdi på tre parametre.:
1) Det kulturelle og sociale bidrag der måles gn. hvor stor en værdi bibliotekerne har for borgerne gn. betalingsvillighed – ca. 4 mia. kr.
2) Værdi gennem digital omstilling der giver en besparelse på op til 200 mio. kroner.
3) Værdi gennem læsning – bibliotekerne er stor bidragsyder til fritidslæsningen, fritidslæsning forbedrer læsefærdigheder og dermed den øgede sandsynlighed for højere uddannelsesniveau med højere lønninger og produktivitet til følge svarende til et bidrag på 2 mia. kr.
Det kan altså betale sig at investere i Biblioteker set i et samfundsmæssigt perspektiv.
Danmarks Biblioteksforening har også lavet nye effektmålinger, f.eks. viste en undersøgelse fra juni 2015, at et veludviklet kulturtilbud i kommunen betyder meget for hvor folk vælger at bosætte sig. Specielt de veluddannede lægger stor vægt på et godt kulturtilbud i kommunen.
Næsten halvdelen af de adspurgte videreuddannede, som er flyttet inden for de sidste 10 år angav, at tilstedeværelsen af et godt kulturelt tilbud i kommunen betød noget ved valget af bopælskommune.
For kortuddannede var det kun hver 4. som angav gode kulturtilbud som betydende for valg af kommune.
Særligt blandt de 30-49-årige, som er flyttet indenfor de seneste 10 år betyder tilstedeværelsen af gode kulturtilbud rigtig meget.
Det fik formanden for Danmarks Biblioteksforening og formand for Kulturudvalget i Aarhus til at konkludere: ”Dette er simpelthen en pointe, som kommunerne bør minde sig selv om igen og igen: vil I tiltrække de gode skatteborgere, så sørg for at jeres kulturtilbud, herunder biblioteket, er veludviklet og tidssvarende”
Begge undersøgelser viser altså at kultur og biblioteker har en økonomisk effekt og der arbejdes til stadighed med at udvikle nye målemetoder.
Disse undersøgelser bliver dog også mødt af modstand med argumenter om kulturens og kunstens iboende værdi. At den har værdi i sig selv, som man skal værne om og at det derfor ikke giver mening at snakke om kulturens værdi i en bredere kontekst.
Med den baggrund stilles følgende spørgsmål til Folketingets Kulturudvalg
Kan man måle kulturens effekt – og skal man?
Som baggrunds kan endvidere henvises til det treårige forskningsprojekt The AHRC Cultural Value Project under overskriften ”Understanding the value of arts & culture” , som netop er afsluttet. Her er der en samlet og stringent tilgang til hvordan man måler værdi af kunst og kultur.
Kan man måle kulturens effekt – og skal man?
Bibliotekssektoren har i de seneste år arbejdet med at skabe nye målemetoder for dens effekt.
Særligt Tænketanken Fremtidens Biblioteker har arbejdet med dette. Eksempelvis har Tænketanken gennemført en analyse af folkebibliotekernes samfundsøkonomiske værdi. Resultaterne blev lanceret og debatteret på en konference arrangeret af Tænketanken Fremtidens biblioteker i Industriens Hus den 20. jan. Undersøgelsen vurderer folkebibliotekets værdi på tre parametre.:
1) Det kulturelle og sociale bidrag der måles gn. hvor stor en værdi bibliotekerne har for borgerne gn. betalingsvillighed – ca. 4 mia. kr.
2) Værdi gennem digital omstilling der giver en besparelse på op til 200 mio. kroner.
3) Værdi gennem læsning – bibliotekerne er stor bidragsyder til fritidslæsningen, fritidslæsning forbedrer læsefærdigheder og dermed den øgede sandsynlighed for højere uddannelsesniveau med højere lønninger og produktivitet til følge svarende til et bidrag på 2 mia. kr.
Det kan altså betale sig at investere i Biblioteker set i et samfundsmæssigt perspektiv.
Næsten halvdelen af de adspurgte videreuddannede, som er flyttet inden for de sidste 10 år angav, at tilstedeværelsen af et godt kulturelt tilbud i kommunen betød noget ved valget af bopælskommune.
For kortuddannede var det kun hver 4. som angav gode kulturtilbud som betydende for valg af kommune.
Særligt blandt de 30-49-årige, som er flyttet indenfor de seneste 10 år betyder tilstedeværelsen af gode kulturtilbud rigtig meget.
Det fik formanden for Danmarks Biblioteksforening og formand for Kulturudvalget i Aarhus til at konkludere: ”Dette er simpelthen en pointe, som kommunerne bør minde sig selv om igen og igen: vil I tiltrække de gode skatteborgere, så sørg for at jeres kulturtilbud, herunder biblioteket, er veludviklet og tidssvarende”
Begge undersøgelser viser altså at kultur og biblioteker har en økonomisk effekt og der arbejdes til stadighed med at udvikle nye målemetoder.
Disse undersøgelser bliver dog også mødt af modstand med argumenter om kulturens og kunstens iboende værdi. At den har værdi i sig selv, som man skal værne om og at det derfor ikke giver mening at snakke om kulturens værdi i en bredere kontekst.
Med den baggrund stilles følgende spørgsmål til Folketingets Kulturudvalg
Kan man måle kulturens effekt – og skal man?
Som baggrunds kan endvidere henvises til det treårige forskningsprojekt The AHRC Cultural Value Project under overskriften ”Understanding the value of arts & culture” , som netop er afsluttet. Her er der en samlet og stringent tilgang til hvordan man måler værdi af kunst og kultur.
Kommentarer
Send en kommentar