I den offentlige debat får man ikke indtryk af at det giver credit at arbejde internationalt. Ofte bliver den hjemlige politiske debat præget af at vi er os selv nok, og for at passe på os selv og vores velfærd skal vi lukke os om os selv. I den mest skingre udgave udgave af debatten fører det også til at vi helt skal lukke døren, grænsen, stoppe dialogen med de der tænker anderledes og heller ikke indgå i forpligtende internationale samarbejder. En debat som spejler sig i det store og i det små. Så det påvirker både snakken hen over hækken, når noget anderledes rykker tæt på eller i skoledistriktet, hvis maden bliver for krydret eller hen over landegrænserne, hvis for mange flygter fra krig eller i EU hvis samarbejdet om at løse de fælles problemer bliver for snerrende.
Men hvad nu, hvis det faktisk kræver dialog og samarbejde hen over både indre og ydre grænser at løse problemer eller skabe en positiv udvikling?
Det er en debat som altid har været og som altid skal være der, fordi det handler om hvordan vi lever som mennesker. Hvordan vi lever som mennesker og lever sammen. Hvordan vi bevarer vores egen egenart og samtidig forstår andres.
Det er for mig også det, som det handler om når jeg og en hel masse andre kultur- og biblioteksfolk arbejder sammen med politikere i vores verdensorganisations IFLA.
I den kommende dage holder vi verdenskongres i Columbus, Ohio, USA. Når 3.000-4.000 engagerede fagfolk og politikere fra heleverden samles i sådanne sammenhænge, kan man nogle gange få den der fornemmelse af WOW og gåsehud, hvor det hele går op i en højere enhed og man dybt inde i sjælen fornemmer; Det er derfor vi gør det her, derfor vi bruger tid på at mødes og samarbejde, selvom det går langsomt og til tider er så trættende.
Som da en sort mand rejste sig og fortalte at han havde været politibetjent i New York, men var kommet til at tænke over, at dėt fælles for alle de han havde anholdt var ,at de ikke kunne læse. Derfor havde han læst til bibliotekar og arbejde nu med udsatte grupper. Eller da den den mellemøstlige mand fortale om de studerendes menneskekæde rundt om biblioteket under det eygyptiske forår. En kæde hvor de holdt hinanden i hpnden og beskyttede deres bibliotek for at forhindre det blev smadret. Det var nemlig her de fik de havde deres fællesskab og hentede deres information både til studierne, men også om den revolution de selv var en del af.
Men hvad nu, hvis det faktisk kræver dialog og samarbejde hen over både indre og ydre grænser at løse problemer eller skabe en positiv udvikling?
Det er en debat som altid har været og som altid skal være der, fordi det handler om hvordan vi lever som mennesker. Hvordan vi lever som mennesker og lever sammen. Hvordan vi bevarer vores egen egenart og samtidig forstår andres.
Det er for mig også det, som det handler om når jeg og en hel masse andre kultur- og biblioteksfolk arbejder sammen med politikere i vores verdensorganisations IFLA.
I den kommende dage holder vi verdenskongres i Columbus, Ohio, USA. Når 3.000-4.000 engagerede fagfolk og politikere fra heleverden samles i sådanne sammenhænge, kan man nogle gange få den der fornemmelse af WOW og gåsehud, hvor det hele går op i en højere enhed og man dybt inde i sjælen fornemmer; Det er derfor vi gør det her, derfor vi bruger tid på at mødes og samarbejde, selvom det går langsomt og til tider er så trættende.
Som da en sort mand rejste sig og fortalte at han havde været politibetjent i New York, men var kommet til at tænke over, at dėt fælles for alle de han havde anholdt var ,at de ikke kunne læse. Derfor havde han læst til bibliotekar og arbejde nu med udsatte grupper. Eller da den den mellemøstlige mand fortale om de studerendes menneskekæde rundt om biblioteket under det eygyptiske forår. En kæde hvor de holdt hinanden i hpnden og beskyttede deres bibliotek for at forhindre det blev smadret. Det var nemlig her de fik de havde deres fællesskab og hentede deres information både til studierne, men også om den revolution de selv var en del af.
Men de øjeblikke skal vi nok forsøge at samle op og fortælle om i Danmarks Biblioteksforening -du kan følge os her db.dk/IFLA2016 når først vi går i gang.
Sidste år skrev jeg bla. om at FN har i deres udviklingsmål 2030 slået fast at adgangen til information er en forudsætning for en bæredygtig udvikling.
Bibliotekernes fælles indsats for at få sat betydningen af adgang til viden, information og even til at anvende den gennem uddannelse har dermed opnået en bred opbakning fra verdenssamfundet. Bibliotekerne rolle for et land udvikling er essentiel, for borgernes muligheder for at uddanne sig, samt at kunne deltage i samfundet og demokratiet, men i modsætning til hvad mange tror, handler det ikke kun om udvikling i den tredie verden. Informationsadgangen har også stor betydning for udvikling og vækst i den industrialiserede verden. Det handler også om at sikre en forsat udvikling for både det enkelte menneske og for samfundet.
Det er noget af det vi følger op på i de kommende dage
Sidste år skrev jeg bla. om at FN har i deres udviklingsmål 2030 slået fast at adgangen til information er en forudsætning for en bæredygtig udvikling.
Bibliotekernes fælles indsats for at få sat betydningen af adgang til viden, information og even til at anvende den gennem uddannelse har dermed opnået en bred opbakning fra verdenssamfundet. Bibliotekerne rolle for et land udvikling er essentiel, for borgernes muligheder for at uddanne sig, samt at kunne deltage i samfundet og demokratiet, men i modsætning til hvad mange tror, handler det ikke kun om udvikling i den tredie verden. Informationsadgangen har også stor betydning for udvikling og vækst i den industrialiserede verden. Det handler også om at sikre en forsat udvikling for både det enkelte menneske og for samfundet.
Det er noget af det vi følger op på i de kommende dage
Kommentarer
Send en kommentar