Gå videre til hovedindholdet

Tilkøbsydelser eller brugerbetaling i Randers

Nogle gange er der dejligt befriende, når institutioner forsøger at udfordre de gængse normer og afprøve grænserne. I sidste uge var Randers Bibliotek ude i sådan en provokation (eller var det et lidt uigennemtænkt forsøg?) for at skabe bedre service for borgerne. Biblioteker ramte dog nok grænsen, da ordningen kunne fører til at ramme skævt og måske endda udfordrede gratisprincippet i bibliotekerne, altså det at bibliotekerne skal sikre fri og lige adgang til alt information.
Hos Danmarks Biblioteksforening var formanden hurtigt ude med kritik af ordningen, Vagn Ytte Larsen, udtalte til DR at han frygtede det kunne blive en glidebane for danske folkebiblioteker.

Penge skal ikke give bedre adgang
- Vi er umiddelbart imod sådan et forsøg, fordi det kan føre til brugerbetaling på en lang række andre ting, som biblioteket tilbyder. Det skal ikke være sådan, at bare fordi man ikke har nogen penge, så kan man heller ikke få adgang til de bøger, man vil låne, siger Vagn Ytte Larsen.

D
et samme var socialdemokraternes kulturordfører Mogens Jensen som sagde - Det er simpelthen ikke rimeligt, at man med dette nye forsøg kan købe sig forrest i køen. Hele ideen med bibliotekerne er jo, at der skal være fri og lige adgang for alle – uanset økonomi. Den tanke harmonerer på ingen måde med dette brugerbetalingsforsøg, siger Mogens Jensen, der påpeger, at de såkaldte ”ekstra services”, som Randers Bibliotek nu tager penge for, kan karakteriseres som almindelig biblioteksydelser, og dermed ikke
kan underlægges brugerbetaling.

GrænserneRanders Bibliotek tog ret hurtigt tog forslaget af bordet. Da der kom politisk blæst om forsøget, blev det stoppet af bibliotekschefen efter godt en måned. Alligevel synes hun erfaringerne kan bruges konstruktivt.
I perspektiv siger Bibliotekschef Inger Skamris at, ”det er positivt, at politikerne kæmper for biblioteket og alles lige og frie adgang til biblioteket.
- Fri og lige adgang til information, viden og kulturelleoplevelser er også en grundpille for mig, siger hun og understreger, at projektet i Randers ikke stillede de andre brugere dårligere.
– Der var udelukkede tale om, at brugerne kunne vælge at købe en ekstra serviceydelse, siger hun.
Den ekstra ydelsen bestod af 13 bogpakker med tre bøger i hver, som brugerne kunne låne i længere tid end den traditionelle måned, ved at betale 200 kroner.
Det er altså ikke rigtigt, at de øvrige lånere skulle vente længere på bøgerne, som flere medier ellers har skrevet.”
Pointen i at politikerne bakker op om den fri og lige adgang til al information i det demokratisk samfund Danmark er jo rigtig positivt. Så der er da dejligt at de kom hurtigt på banen og slog det fast. Men det er også interessant at politikerne ude i Kommunerne i de seneste år har valgt at skære voldsomt på netop bibliotekerne. Meget mere end på de øvrige kulturinstitutioner. De skærer altså med den ene hånd, mens de samtidig står vagt om den fri og lige adgang.
Jeg synes også den fri og lige adgang er ekstrem vigtigt i vidensamfundet ellers er der en stor gruppe der lukkes ude af det gode selskab. Alt for mange som ikke længere vil tilegne sig den viden som bibliotekerne i dag stiller til rådighed.

Tilkøb af offentlige ydelser?
Spørgsmålet der står tilbage er om det skal være muligt for nogle at tilkøbe sig en hurtigere og bedre service, hvis ikke det går ud over alle de andre brugere? Altså en tilkøbsordning, som også løbende bliver debatteret på en række andre velfærdsområder.
Fører det til en dårligere tilbud for alle eller udvikler det tilbuddet? Jeg kan godt frygte for, den fri og lige adgang til information, hvis man kører for langt af den vej, men jeg synes det er vigtigt, at få debatteret det og det kræver nogle gange at institutioner går til grænsen.

Hvad var op og ned?
I Randers Amtsavis 16. marts 2011, har man forsøgt at samle op på, hvad der var op og ned på sagen
Det kom til at handle om brugerbetaling eller ej.
De skrev bl.a. ”det var jo lige netop det, forsøget skulle prøve at finde ud af. Er der brugere, der er villige til at betale ekstra for en ekstra service, der vel at mærke ikke kommer til at gå ud over bibliotekets øvrige brugere. Der bliver jo ikke hugget midler fra den ordinære bogindkøbskonto. Så man kan roligt blive ved med at låne nøjagtigt det samme antal nye bøger som hidtil på Randers Bibliotek uden en krone på lommen.
For at finde ud af, hvordan bogpakke-projektet er blevet til, skal vi helt tilbage til den forrige kulturminister Carina Christensen ( K), til starten på lukninger af de små biblioteker og til en tid, hvor man begyndte at køre stadig flere bogbusser i garage for altid.
Ministeren fik oprettet nogle puljer, der skulle tilgodese hendes personlige kampagne for »kultur til hele landet«. I den forbindelse fik bibliotekerne stillet nogle penge til rådighed til udvikling af ideer til at lukke det hul, der opstår, når man skærer ned på bogbusser og afdelinger.
Pengene skulle bruges til at udvikle nye betjeningsformer.
Bibliotekerne i Randes, Viborg, Horsens og Silkeborg begyndte at tænke sammen.
25 ideer blev fostret. De blev barberet ned til fire, hvor Randers således tegnede sig for at finde ud af, om der er brugere, som er villige til at betale for en ekstra serviceydelse som bogpakken.
Man betaler 200 kr. i abonnement for at låne en bogpakke på tre bøger -to nye og en nyere titel -som man kan beholde i to måneder.
Forud for iværksættelsen havde man været på gaden og spurgt 165 randrusianere, om de er villig til at betale et beløb for en særlig ydelse og således være tilmeldt abonnementsordningen.
90 af dem svarede »ja« eller »måske«.
Men der er jo lige det med gratis-princippet. Derfor blev bibliotekernes øverste myndighed, Styrelsen for Bibliotek og Medier, spurgt til råds.
Fra styrelsens juridiske afdeling blev der sagt ok til projektet.
Med baggrund i Bibliotekslovens paragraf 20, der åbner for at man kan tage et vederlag for særlige ekspresydelser, vurderede juristerne, at forsøget ikke var i strid med loven. Lige præcis den del af loven er ikke tidligere blevet udfordret. Med Randers Biblioteks bratte afbrydelse af projektet kom den heller ikke i spil.
Tilbage står Randers Bibliotek med 30 bøger , der er blevet indkøbt til starten af forsøget, hvor syv brugere nåede at melde sig til ordningen. Vel at mærke bøger, der naturligvis indgår i bibliotekets udlånsbeholdning. ”

Er debatten mon lukket nu eller skal vi fortsat debattere, hvordan vi udvikler bibliotekerne som den krumtap de er i vidensamfundet?
Borgerne kommer oftere og efterspørger stadig nye tjenester, politikerne stiller større krav og samtidig skæres der voldsomt ned. Hvordan skal vi få løst den knude?

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Hør, hvorfor børn, der vokser op med bøger, klarer sig bedre senere i livet

Kulturmagasinet  KRÆS - RADIO4   (kl. 14.00-15.00) skal i dag handle om hvorfor det er vigtigt at børn læser.  Ikke kun fordi det er fedt at læse gode historier, men fordi n y forskning bekræfter, at tilgængelige bøger i hjemmet hjælper børn til at læse mere, blive bedre læsere og bedre uddannet senere i livet. Og har børnene ikke adgang til bøger i hjemmet er det vigtigt at de får adgang via andre institutioner som biblioteker. Det budskab udfolder sig i en samtale mellem Ea Hoppe Blaabæk, post. doc KU, Michel Steen-Hansen direktør i Danmarks Biblioteksforening og værten "kulturjunkien" Maja Hald.   Hør det her  Det hele tager sit afsæt i Ea Hoppe Blaabæk ph.d.-afhandling om, hvordan forældre giver kulturel, social arv videre til deres børn. Den er også blevet fyldigt omtalt i Kristeligt Dagblad  I   Kristeligt Dagblad   artikel skriver det også at afhandlingen punkterer en, for avisen og tilsyneladende også forskeren, udbredt myte om bibliotekerne som kulturelle fyrtårne

Når folkeskoler og folkebiblioteker bruger hinanden

I sidste uge efterlyste jeg gode eksempler på samarbejder mellem Folkebiblioteker og Folkeskoler og det er strømmet ind. Tak for det.  Det er også startskuddet på  Danmarks Biblioteksforening temaside om Folkebibliotekerne og den nye folkeskolereform, som du kan se og bidrage til på db.dk/folkeskole Jeg har lavet et kort oplæg til det "Dialogmøder om den åbne skole" som undervisningsministeret afholder i dag og alle de eksempler jeg kommer med vil indgå i DB's tema. Til præsentationen har jeg også fået hjælp af Signe Jarvad Chef Københavns Biblioteker - Kultur Valby, som har arbejdet systematisk med de københavnske bibliotekers læringsindsat i forhold til folkeskolen.  Vores fokus vil være understøtteden undervisning  som det udtrykkes i den nye folkeskolereform. På længere sigt vil DB lavet et inspirationskatalog til alle landets biblioteker, skoler og kommuner om hvordan vi kan udnytte de forskellige kompetencer vi besidder til gavn for eleverne og vide

Regeringen vil bruge 130 millioner på at genoplive døde bymidter i 'donut-byer' - biblioteket er en oplagt hjertestarter

Regeringen lancerer i dag en forsøgsordning, hvor 10 byer i landet skal deles om 130 millioner kroner. De skal bruges på, at bymidterne skal genopfinde sig selv og få livet tilbage, forklarer indenrigs- og boligminister, Kaare Dybvad (S). - Jeg tror det er vigtigt at kigge på, hvilke andre ting man kan gøre for at gøre det attraktivt for folk at opholde sig i midtbyerne, siger han til DR . I den sammenhæng kan kultur og specielt biblioteker spille en afgørende rolle, hvis man skal modvirke den såkaldte DONUTEFFEKT. I Donut-byer er der befolkningsvækst i forstæderne, og folk i forstæderne tager ikke længere ind til byen for at handle, fordi de handler på nettet, i storcentre eller i de større byer, hvor de har arbejde. Denne effekt ses i de små og mellemstore byer, hvor man endnu ikke har fundet en løsning på problematikken. I sådanne byer kan kultur og kreativ udnyttelse af bymidten spille en særdeles vigtig rolle Det ligger i forlængelse af regeringsudspillet fra sidste år "Tætte