I sidste uge havde Politiken en artikel om, at danskerne strømmer til bibliotekerne, med det budskab, at det bør stoppe nedskæringer på biblioteksområdet. Det kan jeg kun være enig i. Artiklen citerer mig for.
»Bibliotekerne er det sidste ikke kommercielle offentlige rum, og vi har brug for at komme i sådan nogle rum. I den forbindelse håber jeg, at politikerne er opmærksomme på, at nu kan de ikke stramme skruen mere. Nu skal de nok passe på med at lukke flere filialer og tro, at de kan finde flere effektiviseringer, og de skal i hvert fald også passe på ikke at skære ned på åbningstiden«.
Politiken skriver, at danskerne elsker at gå på biblioteket. At vi elsker at gå rundt og snuse blandt bøgerne, finde en lille krog, hvor vi kan stikke snuden i et magasin, eller surfe på nettet på computere. Jeg kan så tilføje, at det absolut ikke kun er etniske danskere, som elsker det, da vi fra undersøgelser ved, at bibliotekerne er endnu mere populære blandt flygtninge og indvandrede.
Sidste år aflagde 1,5 millioner flere besøg på de danske folkebiblioteker end i 2008. Ifølge en netop offentliggjort undersøgelse fra Styrelsen for Bibliotek og Medier blev det til i alt 36 millioner biblioteksbesøg i 2009, og det placerer folkebibliotekerne som et af de mest benyttede offentlige kulturtilbud i Danmark, kun overgået af tv og radio.
Kulturelle mødesteder
Politiken skriver at bibliotekerne, som hører under kommunerne, har været ramt af de senere års besparelser på de kommunale budgetter, og det har ikke bare betydet lukning af små filialer, men også tvunget bibliotekerne til at tænke i alternative baner i form af f.eks. selvbetjening.
Citat ”I dag er mange biblioteker desuden omdannet til kulturelle mødesteder, hvor man både kan besøge den lokale Borgerservice og indtage en caffelatte, mens man slænger sig i sækkestole og lytter til tidens hotteste krimiforfattere.
Bibliotekarforbundets formand, Pernille Drost, er glad for det øgede besøg på folkebibliotekerne, men maner dog til besindelse – hos kommunalpolitikerne.
Klapper i hænderne
»Selvfølgelig klapper jeg i hænderne, det er dejligt at have fået sort på hvidt, at der er behov for bibliotekerne. Min største bekymring er bare, at politikerne misbruger succesen til at sige: Arh, de klarer det sgu meget godt, selv om vi sparer og skruer ned for blusset – så vi sparer lige et nøk til, og så må vi satse på, at de løber lidt hurtigere. – Men den går bare ikke. For der er ikke plads til flere besparelser nu. Der bliver skåret i årsværk, i filialer, i materialer. Den situation, der er i kommunerne, afspejler sig også på bibliotekerne, og i vores regi er 2-3 millioner kroner at spare for et biblioteksvæsen i en kommune rigtig mange penge«, siger Pernille Drost.
Politikerne må ikke stramme skruen
Samme toner lyder fra direktøren for Danmarks Biblioteksforening, Michel Steen-Hansen:
»Bibliotekerne er det sidste ikke kommercielle offentlige rum, og vi har brug for at komme i sådan nogle rum. I den forbindelse håber jeg, at politikerne er opmærksomme på, at nu kan de ikke stramme skruen mere. Nu skal de nok passe på med at lukke flere filialer og tro, at de kan finde flere effektiviseringer, og de skal i hvert fald også passe på ikke at skære ned på åbningstiden«.
Kan ikke skære i driften
To af de kommuner, der har sparet på biblioteksudgifterne i år, er Frederiksberg og Aalborg. Formanden for Frederiksberg Kommunes kultur- og fritidsudvalg, Lone Loklindt (R), oplyser, at der i år skal spares 0,8 millioner kroner, og hun kan endnu ikke sige, om nedskæringerne også rammer bibliotekerne de kommende år.
Men er det ikke ufornuftigt at skære, når tallene viser, at bibliotekerne er populære?
»Jo, og jeg er også meget obs på, at vi ikke skal skære på biblioteksdriften, men det er klart, at man jo ikke kan spare på børneområdet og alle andre områder og så sige, at bibliotekerne går helt fri, det siger sig selv. Men jeg er meget optaget af, at vi har en høj kvalitet på biblioteksområdet her på Frederiksberg, og det er noget, jeg vil have mere fokus på inden vores budgetforhandlinger i august, for man kan selvfølgelig ikke bare høvle ned og så tro, at man får den samme service«, siger Lone Loklindt.
Øget selvbetjening
I Aalborg Kommune har bibliotekerne fået pålagt en driftsbesparelse på 3 millioner kroner årlig i år og fremover. Her har man valgt at spare på personalet og i stedet indføre selvbetjeningsudstyr, så biblioteksbrugerne selv kan finde de bøger, de vil låne. Desuden har man lukket et bibliotek, men anskaffet en minibus, som kører rundt til børnehaver og ældrehjem med bøger.
Kommer der yderligere besparelser på biblioteksområdet hos jer?
»Der er ikke budgetsat flere endnu, men med det her selvbetjeningsudstyr har vi forberedt os på, at såfremt der skulle komme ekstra besparelser på biblioteksområdet, så skal vi ikke ud og lukke biblioteker. Så vil vi være nødt til at skære yderligere i personalet«, siger rådmand i skole- og kulturforvaltningen Anne-Dorte Krog (SF).
»Men vi er ved at være i bund med personale, for der skal jo også være betjening og oprydning efter selvbetjening, så det er ikke meget, vi har at give af, før vi skal ud og lukke filialer igen. Den har været meget træls, den her besparelse«.
Kulturminister Per Stig Møller (K) har ikke ønsket at kommentere over for Politiken, om han finder det ufornuftigt, hvis kommunerne skærer yderligere i biblioteksudgifterne, når nu tallene viser, at vi valfarter til bibliotekerne – og heller ikke, om han i så fald vil gøre noget for at undgå eventuelle nedskæringer.
I forbindelse med offentliggørelsen af bibliotekstallene siger han dog i en pressemeddelelse:
»På baggrund af dette års statistik kan jeg med tilfredshed konstatere, at bibliotekernes tilbud er populære blandt danskerne, og at bibliotekerne er i stand til at udvikle deres ydelser, så de lever op til borgernes ændrede behov«.”
Jeg håber at en stort opsat artikel, som den Politiken skrev den 4. juli kan mane til eftertanke hos de politikere, som ser bibliotekerne som et spareobjekt frem for den mest besøgte kultur- og vidensinstitution, der netopskaber grobund for forsat udvikling.
»Bibliotekerne er det sidste ikke kommercielle offentlige rum, og vi har brug for at komme i sådan nogle rum. I den forbindelse håber jeg, at politikerne er opmærksomme på, at nu kan de ikke stramme skruen mere. Nu skal de nok passe på med at lukke flere filialer og tro, at de kan finde flere effektiviseringer, og de skal i hvert fald også passe på ikke at skære ned på åbningstiden«.
Politiken skriver, at danskerne elsker at gå på biblioteket. At vi elsker at gå rundt og snuse blandt bøgerne, finde en lille krog, hvor vi kan stikke snuden i et magasin, eller surfe på nettet på computere. Jeg kan så tilføje, at det absolut ikke kun er etniske danskere, som elsker det, da vi fra undersøgelser ved, at bibliotekerne er endnu mere populære blandt flygtninge og indvandrede.
Sidste år aflagde 1,5 millioner flere besøg på de danske folkebiblioteker end i 2008. Ifølge en netop offentliggjort undersøgelse fra Styrelsen for Bibliotek og Medier blev det til i alt 36 millioner biblioteksbesøg i 2009, og det placerer folkebibliotekerne som et af de mest benyttede offentlige kulturtilbud i Danmark, kun overgået af tv og radio.
Kulturelle mødesteder
Politiken skriver at bibliotekerne, som hører under kommunerne, har været ramt af de senere års besparelser på de kommunale budgetter, og det har ikke bare betydet lukning af små filialer, men også tvunget bibliotekerne til at tænke i alternative baner i form af f.eks. selvbetjening.
Citat ”I dag er mange biblioteker desuden omdannet til kulturelle mødesteder, hvor man både kan besøge den lokale Borgerservice og indtage en caffelatte, mens man slænger sig i sækkestole og lytter til tidens hotteste krimiforfattere.
Bibliotekarforbundets formand, Pernille Drost, er glad for det øgede besøg på folkebibliotekerne, men maner dog til besindelse – hos kommunalpolitikerne.
Klapper i hænderne
»Selvfølgelig klapper jeg i hænderne, det er dejligt at have fået sort på hvidt, at der er behov for bibliotekerne. Min største bekymring er bare, at politikerne misbruger succesen til at sige: Arh, de klarer det sgu meget godt, selv om vi sparer og skruer ned for blusset – så vi sparer lige et nøk til, og så må vi satse på, at de løber lidt hurtigere. – Men den går bare ikke. For der er ikke plads til flere besparelser nu. Der bliver skåret i årsværk, i filialer, i materialer. Den situation, der er i kommunerne, afspejler sig også på bibliotekerne, og i vores regi er 2-3 millioner kroner at spare for et biblioteksvæsen i en kommune rigtig mange penge«, siger Pernille Drost.
Politikerne må ikke stramme skruen
Samme toner lyder fra direktøren for Danmarks Biblioteksforening, Michel Steen-Hansen:
»Bibliotekerne er det sidste ikke kommercielle offentlige rum, og vi har brug for at komme i sådan nogle rum. I den forbindelse håber jeg, at politikerne er opmærksomme på, at nu kan de ikke stramme skruen mere. Nu skal de nok passe på med at lukke flere filialer og tro, at de kan finde flere effektiviseringer, og de skal i hvert fald også passe på ikke at skære ned på åbningstiden«.
Kan ikke skære i driften
To af de kommuner, der har sparet på biblioteksudgifterne i år, er Frederiksberg og Aalborg. Formanden for Frederiksberg Kommunes kultur- og fritidsudvalg, Lone Loklindt (R), oplyser, at der i år skal spares 0,8 millioner kroner, og hun kan endnu ikke sige, om nedskæringerne også rammer bibliotekerne de kommende år.
Men er det ikke ufornuftigt at skære, når tallene viser, at bibliotekerne er populære?
»Jo, og jeg er også meget obs på, at vi ikke skal skære på biblioteksdriften, men det er klart, at man jo ikke kan spare på børneområdet og alle andre områder og så sige, at bibliotekerne går helt fri, det siger sig selv. Men jeg er meget optaget af, at vi har en høj kvalitet på biblioteksområdet her på Frederiksberg, og det er noget, jeg vil have mere fokus på inden vores budgetforhandlinger i august, for man kan selvfølgelig ikke bare høvle ned og så tro, at man får den samme service«, siger Lone Loklindt.
Øget selvbetjening
I Aalborg Kommune har bibliotekerne fået pålagt en driftsbesparelse på 3 millioner kroner årlig i år og fremover. Her har man valgt at spare på personalet og i stedet indføre selvbetjeningsudstyr, så biblioteksbrugerne selv kan finde de bøger, de vil låne. Desuden har man lukket et bibliotek, men anskaffet en minibus, som kører rundt til børnehaver og ældrehjem med bøger.
Kommer der yderligere besparelser på biblioteksområdet hos jer?
»Der er ikke budgetsat flere endnu, men med det her selvbetjeningsudstyr har vi forberedt os på, at såfremt der skulle komme ekstra besparelser på biblioteksområdet, så skal vi ikke ud og lukke biblioteker. Så vil vi være nødt til at skære yderligere i personalet«, siger rådmand i skole- og kulturforvaltningen Anne-Dorte Krog (SF).
»Men vi er ved at være i bund med personale, for der skal jo også være betjening og oprydning efter selvbetjening, så det er ikke meget, vi har at give af, før vi skal ud og lukke filialer igen. Den har været meget træls, den her besparelse«.
Kulturminister Per Stig Møller (K) har ikke ønsket at kommentere over for Politiken, om han finder det ufornuftigt, hvis kommunerne skærer yderligere i biblioteksudgifterne, når nu tallene viser, at vi valfarter til bibliotekerne – og heller ikke, om han i så fald vil gøre noget for at undgå eventuelle nedskæringer.
I forbindelse med offentliggørelsen af bibliotekstallene siger han dog i en pressemeddelelse:
»På baggrund af dette års statistik kan jeg med tilfredshed konstatere, at bibliotekernes tilbud er populære blandt danskerne, og at bibliotekerne er i stand til at udvikle deres ydelser, så de lever op til borgernes ændrede behov«.”
Jeg håber at en stort opsat artikel, som den Politiken skrev den 4. juli kan mane til eftertanke hos de politikere, som ser bibliotekerne som et spareobjekt frem for den mest besøgte kultur- og vidensinstitution, der netopskaber grobund for forsat udvikling.
Kommentarer
Send en kommentar