Information gør det igen. På lederplads beskriver Signe Rugholdt Carlsen hvilke udfordringer det moderne bibliotek står over for.
Med udgangspunkt i hendes leder synes jeg vi ret præcist udfordringerne. På et punkt tager hun i sin ellers velargumenterede leder fejl.
Hun skriver "DEN ELEKTRONISKE E-BOG vinder med hastige skridt frem på biblioteksmarkedet. Bøger kan efterhånden købes for en slik på nettet og i supermarkedet. Man googler, hvis man har brug for viden, downloader hvis man har brug for musik og film og ofrer gerne en hundredlap, hvis man vil læse den krimi, alle taler om. Flertallet af besøgende på biblioteket kommer ikke længere for at låne materialer. Med andre ord nærmer fremtiden sig med hastige skridt for landets folkebiblioteker, nu hvor digitaliseringen for alvor er trådt i kraft. Bibliotekets oprindelige mission – at give borgerne adgang til information og materiale – er mere eller mindre overflødig i dag og sikkert også i fremtiden."
Hun har afgjort ikke ret i at bibliotekerne er mere eller mindre overflødig i dag og sikkert også i fremtiden. Det er rigtigt at folk googler, hvis de har brug for viden, downloader hvis man har brug for musik og film. Men grundlæggende handler det stadig om at skabe fri og lige adgang - og det koster. Det er stadig bibliotekerne mission at skabe adgang til en masse af det digitale materiale der hentes via Internettet. Mange biblioteker bruger ret store summer på at give adgang til digital musik, film eller mange af det faglige databaser, som ville være ret dyre for den enkelte borger at tilgå. Derfor er bibliotekets rolle måske stadig vigtigere, da det vil skabe stadig større sociale videnskel i samfundet, hvis ikke bibliotekerne skaber den fri og lige adgang.
Information forsætter deres leder i en noget mere præcis beskrivelse og skriver:
"DERFOR ER BIBLIOTEKERNE tvunget til at tænke i nye, sexede baner, hvis de vil overleve som fysisk sted. Og det er mange biblioteker for længst begyndt at gøre. Nu skal det være en oplevelse at komme på biblioteket. Der skal være foredrag, højtlæsning, debatarrangementer, lektiecaféer og underholdning til børn og unge og voksne og ældre. Borgeren kan forvente andet og mere end meterlange bogreoler med værker fra a-å. Bøger, film, musik og computerspil – der ifølge loven i dag er ligestillet – skal serveres på appetitlig vis for kunderne, som lånerne nu ofte kaldes. Disse kunder skal kunne komme i butikken, når det passer dem. Biblioteket skal så at sige være tilgængeligt Derfor opstår ’betjeningsfrie biblioteker’, hvor der ikke altid er personale til stede og derfor længere åbningstider.
Selv bibliotekets arkitektur og indretning skal være noget ganske særligt – gerne inspireret af den amerikanske sociolog Ray Oldenburg, der talte om ’det tredje sted’, der hverken er arbejde eller hjem, men et socialt værested. En række fremtidsaspekter man har gjort til nutid på det nyopførte bibliotek i Hjørring, hvor man formidlergennem oplevelse. Faktisk virker det at give borgerne oplevelser for hver en skattekrone. Folk valfarter til biblioteket, der er blevet til inspirationskilde for ind- og udland. De elsker atmosfæren og den karakteristiske duft af bøger, som Gud ske tak og lov stadig hænger i luften i de nye opgivelser.
Og det er helt afgørende, at alt ikke går op i hat og briller og magiske oplevelser. For selv om det er banebrydende, at biblioteker tør overraske og gå helt nye veje i kampen om at overleve, skal bibliotekerne stadig turde satse på det, der gør dem unikke: gratis udlån af digtsamlinger, filosofiske værker, studiebøger og den gode roman samt film, musik, spil og nye medier. De skal turde satse på de bibliotekarer, der rent faktisk er uddannet til at finde præcis den information, borgeren søger – og som heldigvis er langt bedre end Google. For at det fysiske bibliotek kan overleve i fremtiden, skal informationsstrømmen omdannes til brugbar viden. Der skal satses på mere end populærkultur som letfordøjelige krimier, der alligevel fås til ingen penge i brugsen. Også i fremtidens bibliotek skal borgeren udfordres og blive klogere. "
Jeg synes hun har helt ret i sine sidste beskrivelse og det kan vist ikke siges meget mere præcist.
Med udgangspunkt i hendes leder synes jeg vi ret præcist udfordringerne. På et punkt tager hun i sin ellers velargumenterede leder fejl.
Hun skriver "DEN ELEKTRONISKE E-BOG vinder med hastige skridt frem på biblioteksmarkedet. Bøger kan efterhånden købes for en slik på nettet og i supermarkedet. Man googler, hvis man har brug for viden, downloader hvis man har brug for musik og film og ofrer gerne en hundredlap, hvis man vil læse den krimi, alle taler om. Flertallet af besøgende på biblioteket kommer ikke længere for at låne materialer. Med andre ord nærmer fremtiden sig med hastige skridt for landets folkebiblioteker, nu hvor digitaliseringen for alvor er trådt i kraft. Bibliotekets oprindelige mission – at give borgerne adgang til information og materiale – er mere eller mindre overflødig i dag og sikkert også i fremtiden."
Hun har afgjort ikke ret i at bibliotekerne er mere eller mindre overflødig i dag og sikkert også i fremtiden. Det er rigtigt at folk googler, hvis de har brug for viden, downloader hvis man har brug for musik og film. Men grundlæggende handler det stadig om at skabe fri og lige adgang - og det koster. Det er stadig bibliotekerne mission at skabe adgang til en masse af det digitale materiale der hentes via Internettet. Mange biblioteker bruger ret store summer på at give adgang til digital musik, film eller mange af det faglige databaser, som ville være ret dyre for den enkelte borger at tilgå. Derfor er bibliotekets rolle måske stadig vigtigere, da det vil skabe stadig større sociale videnskel i samfundet, hvis ikke bibliotekerne skaber den fri og lige adgang.
Information forsætter deres leder i en noget mere præcis beskrivelse og skriver:
"DERFOR ER BIBLIOTEKERNE tvunget til at tænke i nye, sexede baner, hvis de vil overleve som fysisk sted. Og det er mange biblioteker for længst begyndt at gøre. Nu skal det være en oplevelse at komme på biblioteket. Der skal være foredrag, højtlæsning, debatarrangementer, lektiecaféer og underholdning til børn og unge og voksne og ældre. Borgeren kan forvente andet og mere end meterlange bogreoler med værker fra a-å. Bøger, film, musik og computerspil – der ifølge loven i dag er ligestillet – skal serveres på appetitlig vis for kunderne, som lånerne nu ofte kaldes. Disse kunder skal kunne komme i butikken, når det passer dem. Biblioteket skal så at sige være tilgængeligt Derfor opstår ’betjeningsfrie biblioteker’, hvor der ikke altid er personale til stede og derfor længere åbningstider.
Selv bibliotekets arkitektur og indretning skal være noget ganske særligt – gerne inspireret af den amerikanske sociolog Ray Oldenburg, der talte om ’det tredje sted’, der hverken er arbejde eller hjem, men et socialt værested. En række fremtidsaspekter man har gjort til nutid på det nyopførte bibliotek i Hjørring, hvor man formidlergennem oplevelse. Faktisk virker det at give borgerne oplevelser for hver en skattekrone. Folk valfarter til biblioteket, der er blevet til inspirationskilde for ind- og udland. De elsker atmosfæren og den karakteristiske duft af bøger, som Gud ske tak og lov stadig hænger i luften i de nye opgivelser.
Og det er helt afgørende, at alt ikke går op i hat og briller og magiske oplevelser. For selv om det er banebrydende, at biblioteker tør overraske og gå helt nye veje i kampen om at overleve, skal bibliotekerne stadig turde satse på det, der gør dem unikke: gratis udlån af digtsamlinger, filosofiske værker, studiebøger og den gode roman samt film, musik, spil og nye medier. De skal turde satse på de bibliotekarer, der rent faktisk er uddannet til at finde præcis den information, borgeren søger – og som heldigvis er langt bedre end Google. For at det fysiske bibliotek kan overleve i fremtiden, skal informationsstrømmen omdannes til brugbar viden. Der skal satses på mere end populærkultur som letfordøjelige krimier, der alligevel fås til ingen penge i brugsen. Også i fremtidens bibliotek skal borgeren udfordres og blive klogere. "
Jeg synes hun har helt ret i sine sidste beskrivelse og det kan vist ikke siges meget mere præcist.
Dette er veldig interessant:
SvarSletfor det første Informations lederartikkel som jeg ikke var klar og som helt klart er innsiktsfull og er med på å lage den gode diskusjon som er der og som vil følge videre i år og i de kommende år - om bibliotekenes framtid
for det andre at Michel kommenterer Information og sier nettopp det også jeg oppfatter er den grunnleggende problemstillingen
Michel sier i sin kommentar til Information etter å ha slått korrekt fast at ikke alt er riktig i lederartikkelen (”På et punkt tager hun i sin ellers velargumenterede leder fejl.”):
”Men grundlæggende handler det stadig om at skabe fri og lige adgang - og det koster. Det er stadig bibliotekerne mission at skabe adgang til en masse af det digitale materiale der hentes via Internettet. Mange biblioteker bruger ret store summer på at give adgang til digital musik, film eller mange af det faglige databaser, som ville være ret dyre for den enkelte borger at tilgå. Derfor er bibliotekets rolle måske stadig vigtigere, da det vil skabe stadig større sociale videnskel i samfundet, hvis ikke bibliotekerne skaber den fri og lige adgang.”
Dette er slik jeg ser det essensen i det politiske grunnlaget for det moderne biblioteket slik vi kjenner det i Sverige, Danmark og Norge og mange andre land. Fint at Danmarks biblioteksforening har skaffet seg en direktør med en solid og moderne analyse av bibliotekets politiske rolle i samfunnet.
Frode Bakken