Biblioteksdebat

Kommunernes Landsforening har lavet et udkast til en fælleskommunal vision for borgerservice. Det er spændende hvordan man udvikler borgerservicen i de kommende år og ikke mindst hvordan vi udvikler de digitale selvbetjeningsløsninger. Et af de store spørgsmål er så hvordan vi får borgerne til at blive mere selvbetjente og at de samtidig opleve det som en serviceforbedring. Det er nogle af de aspekter Danmarks Biblioteksforening og Bibliotekschefforeningen har snakket om. Bla. i vores fælles projekt om borgerservice og biblioteker, det kan du se mere om her I dag har vi skrevet til Kommunernes Landsforening med udgangspunkt i..... Bedre service Udgangspunktet for bibliotekernes arbejde med borgerservice er at skabe en bedre service set fra borgerperspektiv. Det opleves allerede nu mange steder, hvor bibliotekerne og borgerservicecentrene samarbejder om at løse borgernes behov for at kontakt med det offentlige. Opgaverne dækker bredt: Fra flytteanmeldelser og nye sygesikringsbeviser ove...

I en klumme i Politiken den 7. januar 2010 begræder Rune Engelbrecht, at bibliotekerne køber færre bøger end tidligere. Han gengiver selv at den centrale årsag til det faldende bogindkøb, er de kommunale budgetter, som igennem en del år er blevet reduceret mærkbart. Fra Danmarks Biblioteksforening har formanden Vagn Ytte Larsen reargeret over for Politiken, (bragt i dag den 13. januar) og på Rune Engelbrecht blog har der været flittig debat. I kommentagen skrives bla.: Danmarks Biblioteksforening finder, at det er en meget kedelig udvikling, at politikerne skære ned, som Engelbrecht påpeger, men han rammer forkert, når han mener at bibliotekerne svigter bogen i denne nye økonomiske situation. Biblioteksloven pålægger bibliotekerne at stille et opdateret digitale tilbud til rådighed for borgerne ved siden af de fysiske bøger, og denne opgave løser bibliotekerne faktisk rigtig flot, trods de begrænsede midler. De årlige statistikker fra Styrelsen for Bibliotek og Medier bekræfter desuden...

Distributionen af bøger bliver stadig mere teknologisk med e-bogen som seneste skud på stammen. Men forfatternes produktivitet flytter sig ikke tilsvarende. Hvad betyder den teknologiske udvikling for forfatternes økonomi? Alt det kan man læse en meget spændende artikel om i dag på http://sperlingske.blogs.business.dk Forfatteren bag Joachim Sperling slutter med at foreslå at vi skal have en levevilkårsundersøgelse for forfattere og forlag nu – den burde de store forlag selv sponsorere – det er trods alt deres produktionsapparat og deres egen overlevelse, der er på spil. Med den i hånden kan vi så tage stilling til, om de offentlige midler, der trods alt tilgår vores forfattere, fordeles rigtigt. Men læs selv hele artiklen

Information gør det igen. På lederplads beskriver Signe Rugholdt Carlsen hvilke udfordringer det moderne bibliotek står over for. Med udgangspunkt i hendes leder synes jeg vi ret præcist udfordringerne. På et punkt tager hun i sin ellers velargumenterede leder fejl. Hun skriver "DEN ELEKTRONISKE E-BOG vinder med hastige skridt frem på biblioteksmarkedet. Bøger kan efterhånden købes for en slik på nettet og i supermarkedet. Man googler, hvis man har brug for viden, downloader hvis man har brug for musik og film og ofrer gerne en hundredlap, hvis man vil læse den krimi, alle taler om. Flertallet af besøgende på biblioteket kommer ikke længere for at låne materialer. Med andre ord nærmer fremtiden sig med hastige skridt for landets folkebiblioteker, nu hvor digitaliseringen for alvor er trådt i kraft. Bibliotekets oprindelige mission – at give borgerne adgang til information og materiale – er mere eller mindre overflødig i dag og sikkert også i fremtiden." Hun har afgjort ikke...

Informations Signe Rugholt Carlsen har i dag begået en flot artikel, der skildre hvilke udfordringer bibliotekerne står over for i informationssamfundet. Artiklen beskriver bl.a. hvordan "det moderne bibliotek" skal redefinere sig selv. Det skal være en større oplevelse af gå på biblioteket, og det ser man ved et øget fokus på formidling og bibliotekets arkitektur, som skal være lækker Når information ikke længere er en mangelvare, må bibliotekerne skifte fokus til at hjælpe lånerne med at anvende strømmen af information, påpeger Kirsten Drotner: »Bibliotekernes rolle bliver at omskabe information til viden. Derfor bliver bibliotekerne nødt til at redefinere sig selv.« Således skal biblioteker ej heller være et arkiv med bøger, men et kulturelt ressourcecenter, der både tilbyder borgerne oplevelse, kommunikation og information, pointerer hun. Men læs den selv i Information

Jeg har tidligere skrevet om de forskellige e-bogslæsere fra Sony, Amazon, Barnes & Noble E-bogslæserne er interessante, fordi de snart vil ændre hele markedet for bøger og dermed vores læsevaner. På længere sigt tror jeg de kan være med til at tilgængeliggøre litteraturen for os alle. Men endnu er den helt rigtige udgave ikke på markedet, altså den, der kan få os til at sige Wauw - nu er det sgu bedre at læse e-bogen end den af papir. Men, men, men.........e-bøgerne er på vej og der sker en rivende udvikling af e-bogslæsene. Du kan se en masse eksempler her Jeg er også stødt på en blog der sammenligner e-bogslæsere i forhold til de tekniske specifikationer, men se den selv http://elæser.dk/sammenligning

På Styrelsen for Bibliotek og Mediers årsmøde deltog jeg i en temadebat om læring, sammen med udviklingsredaktør på DR2 og Carl-Otto Dethlefsen. Det er der bl.a. kommet en artikel ud af i tidsskriftet Bibliotek og Medier 2009:4 De filmede efterfølgende lidt - Video link her eller se mine PP I den artikel kan man læse om hvordan DR og bibliotekerne i fællesskab kan nå ud til endnu flere danskere? Men læs den selv eller den let bearbejdede udgave her……….. ” Hva’ ka’ bibliotekerne? Michel Steen-Hansen mener, at bibliotekerne skal holde fast i, at de er dannelsesinstitutioner, og arbejde målbevidst for at styrke og profilere læringsaktiviteter. Det er ærgerligt, hvis bibliotekerne ikke laver undervisning, for de har alle kompetencerne til at løfte opgaven og skabe værdi for brugerne. Folkeoplysningsforbund, VUC’er, skoler og andre lignende aktører er etablerede undervisningsinstitutioner. Der ligger et stort potentiale i at lave fælles udviklingsplaner med disse lokale institutioner og ...