"Ligesom bogtrykkerkunsten gjorde alle til potentielle læsere gør digitaliseringen i dag alle til potentielle forfattere. Men hvor lang tid tog det ikke for alle at lære at læse," skriver Jürgen Habermas i sin seneste bog " Den nye borgerlige offentlighed,Strukturændringer og deliberativ politik ". Dette citat adresserer ikke blot den demokratiske udfordring i den seneste teknologiske udvikling, der ofte omtales som AI i en ikke defineret kunstig intelligent verden. Det peger også på vores menneskelige deltagelse i den demokratiske samtale. Selvom Habermas bog som vanligt, har et vel rigeligt højt lixtal, understreger det for mig, hvor vigtig fri og lige adgang til information er, når vi ser på de demokratiske udfordringer vi som samfund står over for. Måske fordi det er 1. maj har det fået mig til at reflektere over hvad det egentlig betyder at have fri og lige adgang, ikke mindst vores bevidsthed om det og hvilken rolle biblioteket som public serviceinstituti
I dag afholder Applaus’ seminardag "Med unge i fokus" som bygger på en større antropologisk undersøgelse af de 15-29-åriges brug af kultur. Se hele undersøgelsen her https://applaus.nu/rapporter/unge-i-fokus/ Undersøgelsen har haft til hensigt at skabe et dybdegående indblik i og viden om de unges livsverden og dykke ned i deres brug af kulturelle tilbud med et særligt fokus på rytmisk musik, klassisk musik, scenekunst og museer. Desværre har man ikke ofret meget opmærksomhed på den mest benyttede kulturinstitution; BIBLIOTEKET men undersøgelsen afdækker mange interessante mønstre som også kan bruges i bibliotekerne. Hovedkonklusioner Unges livsfaser har stor betydning for deres brug af kulturoplevelser Der er stor forskel på unge i alderen 15-29 år, hvilket også afspejler sig i deres brug af kulturtilbud. Fra 15-årsalderen er venner vigtigst, starten af 20’erne er identitetsskabende år, hvor midten af 20’erne er udforskende og endeligt slut 20’erne er fremtidss