På vej til Partnerskabskonference i Algoritmer, Data og Demokrati (ADD) projektet, hvor temaet i år er "Hvor bringer genAI os hen om 10 år" kom jeg til at tænke på, hvad jeg forudsagde, da vi gik med i partnerskabet. Men den hastighed vi ser lige nu i den teknologiske udvikling skal vi nok også spørge om hvor den bringer os hen om et år? Det var året før, vi for alvor begyndte at tale om "generativ kunstig intelligens," som de fleste i dag nok tænker på, når de bruger begrebet AI. Dengang indledte jeg med at skrive : "Søgealgoritmerne hjælper os hele tiden med at finde lige det, vi har brug for at vide. Det er vi mange, der synes er en stor hjælp i dagligdagen, men det udgør samtidig et betydeligt demokratisk problem. Hvis al vores nyheds- og vidensformidling styres af de samme kommercielle algoritmer, risikerer vi nemlig at ende i et profitdrevet vidensmonopol, som i sidste ende udfordrer hele vores demokrati." Nu taler vi ikke så meget om algoritmer, men
Ny rapport udarbejdet for Aarhus Kommune viser, at det kan betale sig at investere i kulturlivet, det gælder for økonomien, men i høj grad også trivsel. Samlet set har kultur- og fritidslivet i Aarhus Kommune en væsentlig økonomisk betydning, som sikrer beskæftigelse til i alt 11.677 personer og genererer en årlig bruttoværditilvækst på 7.634 mio. kr. I tillæg til de markedsomsatte værdier har området en oplevet nytteværdi, som udtrykker, at aarhusianerne er villige til at øge deres månedlige skattebetaling med gennemsnitlig 163 kr. for, at kultur- og fritidslivet i Aarhus forbliver eller udvikles. Endelig bidrager kultur- og fritidslivet med en række instrumentelle og iboende værdier, der kommer borgerne til gavn og bidrager til større medborgerskab i kommunen. Samlet viser resultaterne fra denne rapport, at kultur- og fritidslivet er et vigtigt område. Jeg har kigget lidt ned i rapporten fra Aarhus, særligt på nogle af de resultater der har en mere almen betydning. Kulturliv