Biblioteksdebat

På vej til Partnerskabskonference i Algoritmer, Data og Demokrati (ADD) projektet, hvor temaet i år er "Hvor bringer genAI os hen om 10 år" kom jeg til at tænke på, hvad jeg forudsagde, da vi gik med i partnerskabet. Men den hastighed vi ser lige nu i den teknologiske udvikling skal vi nok også spørge om hvor den bringer os hen om et år? Det var året før, vi for alvor begyndte at tale om "generativ kunstig intelligens," som de fleste i dag nok tænker på, når de bruger begrebet AI. Dengang indledte jeg med at skrive : "Søgealgoritmerne hjælper os hele tiden med at finde lige det, vi har brug for at vide. Det er vi mange, der synes er en stor hjælp i dagligdagen, men det udgør samtidig et betydeligt demokratisk problem. Hvis al vores nyheds- og vidensformidling styres af de samme kommercielle algoritmer, risikerer vi nemlig at ende i et profitdrevet vidensmonopol, som i sidste ende udfordrer hele vores demokrati." Nu taler vi ikke så meget om algoritmer, men

Ny rapport udarbejdet for Aarhus Kommune viser, at det kan betale sig at investere i kulturlivet, det gælder for økonomien, men i høj grad også trivsel. Samlet set har kultur- og fritidslivet i Aarhus Kommune en væsentlig økonomisk betydning, som sikrer beskæftigelse til i alt 11.677 personer og genererer en årlig bruttoværditilvækst på 7.634 mio. kr. I tillæg til de markedsomsatte værdier har området en oplevet nytteværdi, som udtrykker, at aarhusianerne er villige til at øge deres månedlige skattebetaling med gennemsnitlig 163 kr. for, at kultur- og fritidslivet i Aarhus forbliver eller udvikles. Endelig bidrager kultur- og fritidslivet med en række instrumentelle og iboende værdier, der kommer borgerne til gavn og bidrager til større medborgerskab i kommunen. Samlet viser resultaterne fra denne rapport, at kultur- og fritidslivet er et vigtigt område. Jeg har kigget lidt ned i rapporten  fra Aarhus, særligt på nogle af de resultater der har en mere almen betydning. Kulturliv

  "SAMMEN OM FREMTIDEN - når kulturen viser vej"  var titlen på vores udsolgte arrangement på den store scene under Kulturmødet på Mors. Hvis du ikke var med og er nysgerrig, har du nu muligheden på Himmelblå festivalen i Vartovs Grønne gård midt i København. Det sker i dag fredag kl. 14.00-15.00 under titlen ” Sammen om fremtiden - grønne generationsdrømme du ikke kan google dig til ”  Har du lyst at være med i samtale om hvordan vi som mennesker kan skabe et billede af fremtiden? Et fremtidssenarie, der giver lyst til at deltage og være med at forme den. Vi stiller spørgsmål som: ·        Hvad betyder de fremtidsbilleder vi bliver udsat for i forhold til håb og handling? ·        Hvem har patent på din og min fremtid?  ·        Er det politikerne, medierne eller algoritmer? ·        Kan de være mere grønne end flyvende biler og skyskrabere?  ·        Hvis vi skal nå verdensmålene, nedbryde siloer og skabe handlefællesskaber, skal vi måske starte med at kunne

Folkelig forankring af FN’s verdensmål er en af kerneopgaverne for folkebibliotekerne Som landets mest besøgte kulturinstitution er folkebibliotekerne oplagte som en indgang til at skabe bæredygtig udvikling, hvor alle borgere kan være med. Bibliotekerne er da også godt i gang med det borgerrettede arbejde omkring FN’s verdensmål med udgangspunkt i netværket DB2030 . Folkebibliotekerne er skabt for at understøtte demokratiet, og deres formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet, som det hedder i loven. Folkebibliotekerne er nævnt som et af de 15 konkrete delmål i regeringens ”Verdensmålsplan” om at skabe en folkelig forankring af og forståelse for FN’s verdensmål. Desværre har regeringen glemt at få indsatsen med på deres finanslovsforslag i år. Det må vi håbe der bliver rettet op på, inden den vedtages, da det faktisk kun koster 2 mio. kr. om året. DB2030 – Bibliotekernes verdensmålsindsats DB2030 arbejder for at styrke den folkelige forankring af verdensmålene gen

I dag åbner Himmelblå festivalen, hvor vi fylder huset Vartov med fællessang, koncerter, debatter, middage og en masse andre arrangementer, der kredser om spørgsmålet: Hvad vil det sige at leve i ’omstillingens tid’, og hvilke spørgsmål bør vi stille – til tiden, til os selv og hinanden? Det hele åbner vi med "Københavns Forsamlingshus" kl. 08.45, hvor vi stiller spørgsmålet "Hvordan bliver barndommen i fremtiden?"  Det gør vi til Camilla Mehlsen, digital medieanalytiker og forfatter til Opmærksomhedstyveriet. Hun slutter med et spørgsmål til jer som i kan tage med og stille til dem i møder på jeres vej og snakke med dem om, for samtalen er grundlaget for demokratiet. Baggrunden for Himmelblå Festivalen er at verden er i bevægelse: klimaforandringer, biodiversitet, AI og ryk i de globale magtbalancer er bare nogle af de udfordringer vi står overfor. Og sammen ønsker vi at udforske, hvad denne omstillingstid indebærer. Det kan du alt sammen læse mere om her https://g

"Viden er fandeme ikke et synspunkt - men kan vi diskutere det alligevel?" Det er jeg klar til på det næste i rækken af folkemøder. Det sker på Klimafolkemødet i Middelfart som holdes 29-30 august. Min debat er Fredag den 30. august 2024 kl. 10.00-11.00 i bibliotekernes telt (Turkis scene). Debatten handler om hvad det betyder for formidlingen af klima og bæredygtighed, når mange stemmer blander sig? Hvordan sikrer vi, at den viden, vi giver videre til at handle på, er i overensstemmelse med reel forskning og ikke bare noget, vi synes eller mener? Vær med, når vi lægger op til debat om, hvornår formidlingen skal åbne for nuancer og dialog, og hvornår vi skal stå på fakta. Deltagere:  Sune Bach, fungerende forperson, Fagforeningen DM. Christian Ibsen, direktør i CONCITO Jesper Steenberg, Greater Copenhagen Living Lab Mia Høj Mathiasson, adjunkt, SDU Og altså mig Michel Steen-Hansen, direktør i Danmarks Biblioteksforening Men bibliotekerne har meget mere på hylderne