mandag den 28. marts 2011

Protester virker

Lokale i protest får ret: Biblioteket er reddet

SEJR: Biblioteket i Tarm skal fortsat fungere - men bliver i fremtiden automatisk. Planen om at lukke kultur-og mødested er opgivet. Sådan kunne man læse i Jydske Vestkysten 25. marts 2011.

Det er interessant, at borgerne gerne vil rede deres lokale bibliotek, når politikerne går for langt i deres spareiver. At de protestere og kæmper, så meget at politikerne må ændre deres beslutninger.

I Jydske Vestkysten skriver de:

"En storm af protester og aktive borgere i arbejde med at se på tal har sejret: Tarm Bibliotek får lov at holde åbent efter årsskiftet.

- Det er alene aktive borgere og protester, der har sikret fortsat drift af biblioteket i Tarm, fastslår byrådsmedlem Niels Rasmussen, og han forklarer: - På borgermødet om byens fremtid var der borgere, som rejste relevante spørgsmål. Hverken borgmester eller formanden for kulturudvalget var i stand til at svare. Siden har SF sikret, at sagen på ny blev taget op i kulturudvalget, og derfor er sagen endt lykkeligt, siger Niels Rasmussen: - Uden de protesterende, de der rejste spørgsmål til rigtigheden af beregningerne og SF's Pia Vestergaard, var Tarm Bibliotek stille og roligt blevet ofret.

Forleden var medlemmer af byrådets kultur-og fritidsudvalg på tur for at se, hvordan driften af biblioteket kan automatiseres. På det efterfølgende møde er det besluttet, at kommunens fem biblioteker skal automatiseres, og det betyder, at der personalemæssigt kan spares mere end det, som var aftalt i budgetforliget .

AUTOMATIK VED BØGER
Selvbetjening på biblioteket betyder udvidet åbningstid . På fem biblioteker skal der gennemføres adgangskontrol, og det koster cirka 550.000 kroner.

Selvbetjeningsløsningen koster cirka 1,6 millioner kroner og isætning af elektroniske følere i hver bog vil koste næsten 300.000 kroner. Anlægsudgiften tænkes finansieres på en leasingkontrakt på 700.000 kroner over en fireårig periode."

mandag den 21. marts 2011

Tilkøbsydelser eller brugerbetaling i Randers

Nogle gange er der dejligt befriende, når institutioner forsøger at udfordre de gængse normer og afprøve grænserne. I sidste uge var Randers Bibliotek ude i sådan en provokation (eller var det et lidt uigennemtænkt forsøg?) for at skabe bedre service for borgerne. Biblioteker ramte dog nok grænsen, da ordningen kunne fører til at ramme skævt og måske endda udfordrede gratisprincippet i bibliotekerne, altså det at bibliotekerne skal sikre fri og lige adgang til alt information.
Hos Danmarks Biblioteksforening var formanden hurtigt ude med kritik af ordningen, Vagn Ytte Larsen, udtalte til DR at han frygtede det kunne blive en glidebane for danske folkebiblioteker.

Penge skal ikke give bedre adgang
- Vi er umiddelbart imod sådan et forsøg, fordi det kan føre til brugerbetaling på en lang række andre ting, som biblioteket tilbyder. Det skal ikke være sådan, at bare fordi man ikke har nogen penge, så kan man heller ikke få adgang til de bøger, man vil låne, siger Vagn Ytte Larsen.

D
et samme var socialdemokraternes kulturordfører Mogens Jensen som sagde - Det er simpelthen ikke rimeligt, at man med dette nye forsøg kan købe sig forrest i køen. Hele ideen med bibliotekerne er jo, at der skal være fri og lige adgang for alle – uanset økonomi. Den tanke harmonerer på ingen måde med dette brugerbetalingsforsøg, siger Mogens Jensen, der påpeger, at de såkaldte ”ekstra services”, som Randers Bibliotek nu tager penge for, kan karakteriseres som almindelig biblioteksydelser, og dermed ikke
kan underlægges brugerbetaling.

GrænserneRanders Bibliotek tog ret hurtigt tog forslaget af bordet. Da der kom politisk blæst om forsøget, blev det stoppet af bibliotekschefen efter godt en måned. Alligevel synes hun erfaringerne kan bruges konstruktivt.
I perspektiv siger Bibliotekschef Inger Skamris at, ”det er positivt, at politikerne kæmper for biblioteket og alles lige og frie adgang til biblioteket.
- Fri og lige adgang til information, viden og kulturelleoplevelser er også en grundpille for mig, siger hun og understreger, at projektet i Randers ikke stillede de andre brugere dårligere.
– Der var udelukkede tale om, at brugerne kunne vælge at købe en ekstra serviceydelse, siger hun.
Den ekstra ydelsen bestod af 13 bogpakker med tre bøger i hver, som brugerne kunne låne i længere tid end den traditionelle måned, ved at betale 200 kroner.
Det er altså ikke rigtigt, at de øvrige lånere skulle vente længere på bøgerne, som flere medier ellers har skrevet.”
Pointen i at politikerne bakker op om den fri og lige adgang til al information i det demokratisk samfund Danmark er jo rigtig positivt. Så der er da dejligt at de kom hurtigt på banen og slog det fast. Men det er også interessant at politikerne ude i Kommunerne i de seneste år har valgt at skære voldsomt på netop bibliotekerne. Meget mere end på de øvrige kulturinstitutioner. De skærer altså med den ene hånd, mens de samtidig står vagt om den fri og lige adgang.
Jeg synes også den fri og lige adgang er ekstrem vigtigt i vidensamfundet ellers er der en stor gruppe der lukkes ude af det gode selskab. Alt for mange som ikke længere vil tilegne sig den viden som bibliotekerne i dag stiller til rådighed.

Tilkøb af offentlige ydelser?
Spørgsmålet der står tilbage er om det skal være muligt for nogle at tilkøbe sig en hurtigere og bedre service, hvis ikke det går ud over alle de andre brugere? Altså en tilkøbsordning, som også løbende bliver debatteret på en række andre velfærdsområder.
Fører det til en dårligere tilbud for alle eller udvikler det tilbuddet? Jeg kan godt frygte for, den fri og lige adgang til information, hvis man kører for langt af den vej, men jeg synes det er vigtigt, at få debatteret det og det kræver nogle gange at institutioner går til grænsen.

Hvad var op og ned?
I Randers Amtsavis 16. marts 2011, har man forsøgt at samle op på, hvad der var op og ned på sagen
Det kom til at handle om brugerbetaling eller ej.
De skrev bl.a. ”det var jo lige netop det, forsøget skulle prøve at finde ud af. Er der brugere, der er villige til at betale ekstra for en ekstra service, der vel at mærke ikke kommer til at gå ud over bibliotekets øvrige brugere. Der bliver jo ikke hugget midler fra den ordinære bogindkøbskonto. Så man kan roligt blive ved med at låne nøjagtigt det samme antal nye bøger som hidtil på Randers Bibliotek uden en krone på lommen.
For at finde ud af, hvordan bogpakke-projektet er blevet til, skal vi helt tilbage til den forrige kulturminister Carina Christensen ( K), til starten på lukninger af de små biblioteker og til en tid, hvor man begyndte at køre stadig flere bogbusser i garage for altid.
Ministeren fik oprettet nogle puljer, der skulle tilgodese hendes personlige kampagne for »kultur til hele landet«. I den forbindelse fik bibliotekerne stillet nogle penge til rådighed til udvikling af ideer til at lukke det hul, der opstår, når man skærer ned på bogbusser og afdelinger.
Pengene skulle bruges til at udvikle nye betjeningsformer.
Bibliotekerne i Randes, Viborg, Horsens og Silkeborg begyndte at tænke sammen.
25 ideer blev fostret. De blev barberet ned til fire, hvor Randers således tegnede sig for at finde ud af, om der er brugere, som er villige til at betale for en ekstra serviceydelse som bogpakken.
Man betaler 200 kr. i abonnement for at låne en bogpakke på tre bøger -to nye og en nyere titel -som man kan beholde i to måneder.
Forud for iværksættelsen havde man været på gaden og spurgt 165 randrusianere, om de er villig til at betale et beløb for en særlig ydelse og således være tilmeldt abonnementsordningen.
90 af dem svarede »ja« eller »måske«.
Men der er jo lige det med gratis-princippet. Derfor blev bibliotekernes øverste myndighed, Styrelsen for Bibliotek og Medier, spurgt til råds.
Fra styrelsens juridiske afdeling blev der sagt ok til projektet.
Med baggrund i Bibliotekslovens paragraf 20, der åbner for at man kan tage et vederlag for særlige ekspresydelser, vurderede juristerne, at forsøget ikke var i strid med loven. Lige præcis den del af loven er ikke tidligere blevet udfordret. Med Randers Biblioteks bratte afbrydelse af projektet kom den heller ikke i spil.
Tilbage står Randers Bibliotek med 30 bøger , der er blevet indkøbt til starten af forsøget, hvor syv brugere nåede at melde sig til ordningen. Vel at mærke bøger, der naturligvis indgår i bibliotekets udlånsbeholdning. ”

Er debatten mon lukket nu eller skal vi fortsat debattere, hvordan vi udvikler bibliotekerne som den krumtap de er i vidensamfundet?
Borgerne kommer oftere og efterspørger stadig nye tjenester, politikerne stiller større krav og samtidig skæres der voldsomt ned. Hvordan skal vi få løst den knude?

Dumt at skære i kulturen

Morgenavisen Jyllands-Posten skriver i dag, at det dumt at skære i kulturen. Det er vi en del, der godt ved, men glædeligt at flere og flere skriver om det. JP henviser til kolde økonomiske facts, hvor en tysk økonomisk undersøgelse viser, at der er sammenhæng mellem kulturtilbud og øget økonomisk vækst i et område. Kulturelle centre tiltrækker simpelthen kreative hoveder.

Læs den selv:

Du kan også læse om undersøgelsen her

mandag den 14. marts 2011

Bibliotekerne er en vækstfaktor

- stop udhulningen af budgetterne!

Danmarks Biblioteksforening har netop afsluttet sit årsmøde i Helsingør, hvor 460 kommunalpolitikere og fagfolk var samlet til debat om fremtidens biblioteker. (http://www.dbf.dk/2011)

Sådan et møde generer en del politisk debat. Det var der også i år, men samtidig fornemmede man en ånd af sammenhold i forhold til at NU må vi støtte op om bibliotekerne, deres indsat i lokalsamfundet og få stoppet yderligere besparelser.

Formand Vagn Ytte Larsen advarede i sin beretning om, at grænsen er nået for de kommunale nedskæringer på bibliotekerne, som er dem det er gået hårdest ud over i de seneste års kulturelle besparelser.

Siden kommunalreformen i 2007 har kommunerne, målt i faste priser, sparet 4,3 % på kulturområdet. Det er uden sammenligning gået værst ud over bibliotekerne, hvor udgifterne er reduceret med over 300 mio. kr., svarende til en besparelse på 10,7 %. I samme periode har kommunerne opprioriteret støtten til musik med 58 mio. kr. svarende til 21 %, og til museer med 71 mio. kr. svarende til 15 %. (http://www.cultur.com/2011/0201.html)

Det betaler sig at investere i bibliotekerDer var på årsmødet bred støtte fra politisk side til formandens understregning af, at vidensamfundets krumtap er biblioteket og at de kommunale nedskæringer nu må stoppe.

Vagn Ytte Larsen sagde bl.a. ”Det kunne få mig til at løfte en advarende pegefinger mod de stadigt faldende budgetter til bibliotekerne. Kære kommunalpolitikere og andre ildsjæle, slå nu et slag for den største kultur- og vidensinstitution på jeres hjemmebane i kulturudvalget og byrådet – det er på høje tid, og den er det værd. Faktisk kan det betale sig, fordi det skaber mere værdi, både hvad angår den sociale og den kulturelle kapital, som investeringer i biblioteker skaber”( http://www.danmarksbiblioteker.dk/Default.aspx?ID=5361 )

I forhold til det målbare interesserer vi os meget for, hvad borgerne forventer af biblioteket i fremtiden, ikke kun for hvad de har lånt, som er det vi oftest måler på. Men i det hele taget den merværdi det skaber for lokalsamfundet. Det er også noget som vi i biblioteksforeningen arbejder aktivt med (www.hvadskalvimedbiblioteker.dk)

Borgerne strømmer til – udnyt det!
I informationsjunglen er der brug for bibliotekerne som aldrig før, ikke kun som stedet man låner bøger, men også som lokalsamfundets mødested, hvor borgerne strømmer til.

I alt 36 millioner mennesker besøgte de danske folkebiblioteker i 2009.
Dette er en stigning på 5 % fra 2008 til 2009 og dermed er bibliotekerne den kulturinstitution, som bruges hyppigst og af flest mennesker. Også som det uformelle læringssted, hvor bibliotekerne landet over f.eks. har tusindvis af borgere igennem IT læringstilbud, hvor man kan lære at bruge NemID og andet som er nødvendigt for at kunne fungere i det digitale Danmark.

Det er da også inden for det digitale område der er den største vækst hos bibliotekerne. De seneste år har bibliotekerne oplevet en årlig fordobling af digitale lån som f.eks. lydbøger, musik, film over nettet. Borgerne bruger altså biblioteket mere og mere, og det står jo i skærende kontrast til at politikerne skærer så voldsomt på bibliotekernes budgetter.
Derfor var der på årsmødet også bred opbakning fra landets kommunalpolitikere om opfordringen til at investere, frem for at spare, fordi bibliotekernes indsats er så central for at gøre alle borgere selvhjulpne i det digitale Danmark.

fredag den 11. marts 2011

Hva så biblioteker?

I disse dage er der årsmøde i Danmarks Biblioteksforening - - stedet hvor kulturpolitikere mødes!

Flere end 450 kulturpolitikere, bibliotekschefer og andre fra biblioteksverdenen er fra den 9. til 11. marts samlet på Kulturværftet i Helsingør til Danmarks Biblioteksforenings årsmøde 2011.

Årsmødet sætter fokus på hvordan bibliotekerne varetager de lokale opgaver bedst muligt, hvordan bibliotekerne bidrager til udviklingen af vidensamfundet på nationalt plan og på hvordan bibliotekernes opgaver ser ud på internationalt plan, når det handler om demokrati og medborgerskab.

Temaet er "Biblioteket i 3D
Det lokale, Det nationale og Det globale".

I dag var det min opgave at starte dagen efter en festlig aften. Det gjorde jeg under overskriften Hvad så, biblioteker? Biblioteket - borgernes indgang til samfundet. Hvordan lever biblioteket op til borgernes forventninger og hvordan medvirker de til samfundsudviklingen.

Det kan du se lidt mere om her: