Biblioteksdebat

DR har i dag fokus på at der er sammenhæng mellem elevers mindre lyst til bøger i fritiden og deres læsefærdigheder. Det er bl.a. med baggrund i Tænketanken Fremtidens Biblioteker undersøgelse af børns læsevaner og Danmarks Biblioteksforening forslag om at lave en National Læsestrategi. I artiklen skriver de: "Eleverne vil klare sig langt bedre fagligt, hvis de læser flere bøger, for i dag læser de fleste skolebørn kun kortere tekster på nettet, og det giver dem ikke de rigtige færdigheder til at læse langt og sammenhængende. - Hvis du ikke læser sammenhængende, så tænker du heller ikke sammenhængende, forklarer Stine Reinholdt Hansen. - Hvis du ikke læser særlig meget, får du sværere ved at holde koncentrationen og fordybe dig. Læsning er noget, der skal holdes ved lige, siger hun. Selv nogle få minutters daglig læsning vil gavne elevernes faglighed. - Det betyder faktisk noget, om man læser de her 20 minutter om dagen. De børn, der gør det, får en læsekultur, de ellers i...

Vi skal huske at læse for børnene, lyder det i dag fra kulturminister Mette Bock til DR i anledning af at Bog- og Litteraturpanel  har offentliggjort deres årsrapport. Det kan jeg kun bakke om om, og der er også et væsentlig element i det arbejde Danmarks Biblioteksforening har påbegyndt med at skabe en fælles national læsestrategi. Men der skal mere til end at vi læser for vore børn, vi skal have en mangefacetteret indsats, hvis vi skal have flere til at læse i deres fritid. Læse også  I et moderne, højteknologisk samfund som det danske er det essentielt at være god til at læse, men gør vi det... ? VI FÅR FLERE NYE BØGER, MEN FÆRRE FLITTIGE LÆSERE fremgår det af kulturministeriets pressemeddelelse i anledning af rapporten. Læselysten blandt danskerne er under fortsat forandring. Der udgives i dag skønlitteratur som aldrig før samtidig med, at digitale medier er i fremgang. Det viser nye tal i årsrapporten fra kulturministerens Bog- og Litteraturpanel, der er offentliggj...

Tag din kollega under armen og begynd dagen med en skarp debat om et af vor tids mest presserende spørgsmål. Det foregår i Vartov lige ved siden af Rådhuspladsen fra kl. 8.30-9.15. Det er gratis, og der serveres stærk morgenkaffe! Fænomenet Københavns Forsamlingshus foregår over otte torsdage og sætter hjernecellerne på arbejde fra morgenstunden. Initiativtagerne bag forsamlingshuset er Aftenskolen Fora København, Grundtvig-Akademiet og Danmarks Biblioteksforening . Vi begynder den 25. oktober kl. 8.30 med oplæg til debat v. fremtidsforsker Mette Sillesen: HVAD ER FREMTIDENS STYREFORM? Vores personlige informationer indsamles hele tiden som big data. Måske rummer vores lagrede data muligheden for en ny form for folkestyre. Men hvad vil der ske, hvis demokratiet erstattes af et algokrati, der bygger på algoritmer, således at politiske beslutninger træffes på baggrund af indgående kendskab til vores adfærd? Program: Hvad er fremtidens styreform? Oplæg til debat v. fremti...

World Economic Forum  er igen ude og fremhæve bibliotekerne for deres innovative tænkning. Denne gang for at hjælpe folk med at søge arbejde i New York.   Biblioteket handler dybest set om at give mennesker mulighed for at være kusk for egen tilværelse. Det som man også kan kalde dannelse. Sådan var det da første folkelige biblioteker opstod i midten af 1800-tallet. Bibliotekerne blev opprioriteret af folkeoplyserne på baggrund af udfordringer og krav fra samfundets økonomiske, sociale og politiske udvikling. Alt sammen for at borgerne kunne deltage både i demokrati, arbejde og samfund. Det handlede om adgang til viden og information, og da bogen var den centrale formidlingsform, var det naturligt nok folkets adgang til netop bogen, der var i højsædet. I dag er bogen kun én ud af mange informationskilder, og derfor er bibliotekets opgave i at sikre adgang til information noget bredere. Det handler heller ikke kun adgang til information, men også evnen til at bruge den o...

Der er brug for en grundig debat om fremtidens biblioteker og en revision af biblioteksloven, så rammerne for bibliotekerne bliver mere tidssvarende, skriver formændene for henholdsvis Danmarks Biblioteksforening, Bibliotekschefforeningen og Bibliotekarforbundet i dag i Altinget. Den gældende bibliotekslov blev vedtaget i 2000. Siden da har digitaliseringen og kommunikationsformerne i den grad forandret samfundet og hverdagen for det enkelte menneske. Internettet har skabt nye muligheder for at få informationer og deltage i debatter, men det har også skabt udfordringer for den enkelte i forhold til at skelne og vurdere information i traditionelle og sociale medier samt begå sig i en stadig mere digital verden. Den udvikling har det moderne, danske folkebibliotek formået at følge med i, og det fremstår og bruges derfor radikalt anderledes i dag, end det gjorde for 25 år siden. Borgerne ønsker i dag at indgå i fællesskaber og tage aktivt del – jo mere om...

"Er det fordi Lykkehjulet starter igen" var en bemærkning jeg fik, da jeg forleden havde reversnål på og blev på den måde mindet om at det kun er 20% der kender FN bæredygtighedsmål.  Jeg er så blevet belært om at det hedder en  # SDG -pin på moderne indforstået Dansk, men jeg synes nu det er dejligt at sige " reversnål" På mange biblioteker arbejder man også med at udbrede kendskabet og med at få folk til at deltage i at opnå målene, og det haster specielt med målene omkring KLIMA, hvor vi som et af verdens mest forbrugende folkefærd kan gøre en stor forskel. Men jeg savner et overblik over hvor mange biblioteker der arbejder med det i Danmark, og samler også gode eksempler til inspiration for andre. Så skriv til mig hvis du gør noget eller kender nogle gode eksempler. Skriv til MSH@DB.DK eller her Jeg er vældig inspireret af Norge, som har skabt et helt interaktivt kort over bibliotekernes indsats, og jeg håber at finde nogen som vil være med til og...

Informations litteraturanmelder Peter Nielsen stiller  nogle centrale spørgsmål om vores nationalkarakter kan aflæses i vores valg litteratur. Uden helt selv at svare, spørger han: "Er det så enkelt, at vi helst bare vil læse bøger om os selv, vores historie, måske med et lille gys over den armodshistorie, vi selv undslap, frem for at læse om helt andre verdener og skæbner? Det er ikke en diskussion om litterær kvalitet, men er det ikke småt og småligt, at de bøger, vi især læser, er dem, vi umiddelbart kan spejle os i? Nationsforsnævrende? Og er det ikke i sig selv meget dansk, for er der mon andre nationer, hvor man i så udpræget grad helst bare vil læse om sig selv?" Personligt tror jeg ikke det er specielt Dansk at ville læse om sig selv. Jeg tror det er noget alment menneskeligt. Se blot på den franske litterærerer scene og deres bestsellerlister eller den tyske. Eller den amerikanske kultur, hvor f.eks. europæiske succesfulde film, skabes i et amerikan...