Mens de danske ministre taler om åndelig oprustning og samtidig afsætter milliarder til militær oprustning, må vi spørge: Er det ikke snarere en kulturel oprustning, vi har brug for?
I en tid præget af geopolitiske spændinger og globale kriser bliver det mere og mere tydeligt, at kunsten og kulturlivet spiller en afgørende rolle i at opretholde demokratiet, styrke sammenhængskraften og give befolkningen modstandskraft. Alligevel oplever vi, at kulturen bliver nedprioriteret – både økonomisk og politisk.
Kunstens rolle i oprustningens tid
Hvordan kan vi mobilisere kunstnere og kulturlivet for at sikre større investeringer og undgå nedskæringer, netop når vi har allermest brug for dem?
Det spørgsmål sætter vi i Dansk Kulturliv fokus på i dag på ArtBeat-konferencen, hvor vi undersøger kulturens rolle i en samfundsmæssig oprustningsfase. Kunst og kultur bør ikke stå i skyggen af militære investeringer – tværtimod bør de ses som centrale dele af samfundets samlede beredskab.
Liv Helm, forfatter og teaterchef. Peter Mark Lundberg, bestyrelsesleder Dansk Kulturliv.
Camilla Mordhorst, adm. direktør, Dansk Kulturinstitut. Foto: @saintmichels
Kunst og udviklingspolitik
Sammen med Dansk Kulturinstitut har vi skrevet en kronik om den kulturelle oprustning, som bringes i dag i Altinget: Kulturstemmer: Kunst skal tilbage i udviklingspolitikken, hvis regeringen vil nå egne mål om lige partnerskaber
Her argumenterer vi for, at kunst og kultur skal spille en langt større rolle i Danmarks udviklingssamarbejde, hvis vi vil fremme ligeværdige partnerskaber og stærke demokratiske værdier i verden.
Inspiration fra Norge: Kultur som totalberedskab
I den viser Norge viser vejen med en ny regeringsmelding, som understreger kulturens rolle i krise og krig. I dokumentet «Kunst og kultur i krise og krigstid» fastslår den norske regering blandt andet:
"Tilgang til kunst og kultur kan give mening i vanskelige tider og en følelse af tilhørighed, identitet og håb... En kultursektor, der fungerer så normalt som muligt i krisetid, vil være et vigtigt led i nationens totalberedskab og befolkningens evne til at fastholde mental sundhed og kampmoral."
Den norske rapport bygger videre på EU’s dokumentation af, at deltagelse i kulturelle aktiviteter fremmer demokratisk engagement og social samhørighed. Kulturinstitutioner, biblioteker, det frie kunstliv og medierne ses som nøglekomponenter i en oplyst og modstandsdygtig befolkning.
Kulturarven som mål og modstandskraft
Kulturarv og kulturel identitet er også blevet brugt som mål i moderne konflikter – som vi har set i krigen i Ukraine, hvor Rusland målrettet har angrebet ukrainsk kulturarv for at underminere national identitet.
Derfor understreger den norske regeringsmelding betydningen af internationalt samarbejde, blandt andet via Haag-konventionen og FN’s Sikkerhedsråds resolution 2347, som forpligter lande til at beskytte kulturværdier i væbnede konflikter.
Vi må tage ansvar
I Danmark bør vi tage ved lære. En stærk og modstandsdygtig kultursektor er ikke bare et spørgsmål om fritid og oplevelser – det er et spørgsmål om demokrati, sammenhængskraft og beredskab.
Derfor er det nu, vi skal investere i kulturen – ikke skære den ned. Kulturel oprustning er ikke et luksusprojekt. Det er en nødvendighed, hvis vi vil stå stærkere som samfund i en usikker tid.Åndelig oprustning taler de danske ministre om, mens de afsætter milliarder til miltæroprustning, men mon ikke det er en kulturel oprustning der er behov for.
Kommentarer
Send en kommentar