"Kan du finde en bog, der kan bruges som kilde til den opgave jeg har skrevet" - Ny rapport om unges informationskompetencer

„Kan du finde en bog, der kan bruges som kilde til den opgave, jeg har skrevet?“ 

– Tro det eller ej, men det er et spørgsmål, der er blevet stillet på en videregående uddannelse på deres forskningsbibliotek. Desværre er det ikke et enkeltstående eksempel, når unge på uddannelserne skriver opgaver alene eller sammen med AI.

De unge generationer vokser op i en verden, hvor informationsstrømmen er massiv, og hvor digitale søgetjenester som Google og ChatGPT er uundgåelige dele af deres hverdag. En hverdag præget af hurtighed, tilgængelighed og et væld af muligheder.

Men de unges evne til at navigere i denne informationsstrøm rækker langt ud over deres private liv. Informationskompetencer – evnen til at søge, vurdere og bearbejde information – er afgørende for deres uddannelsesliv og for, at de kan udnytte deres ytrings- og informationsfrihed som aktive medborgere i et digitalt velfærdssamfund. I en tid, hvor misinformation og teknologisk udvikling udfordrer demokratiet, er informationskompetencer essentielle for en oplyst og modstandsdygtig ungdomsgeneration.

I dag den 17. januar 2025 lanceres en ny stor

 undersøgelse og vigtigst en række politiske anbefalinger.

Du kan se med her fra kl. 10.00

Demokrati og deltagelse

Det handler om demokrati og deltagelse, men det er let at glemme, når vi diskuterer de unges evner til at navigere i informationssamfundet, hvor adgang ofte styres af de store tech-giganters algoritmer.

Tænketanken Fremtidens Biblioteker og Mandag Morgen har undersøgt, hvordan unge oplever deres egne informationskompetencer, og hvilke udfordringer de møder i uddannelsessammenhæng. Mange unge har stor tillid til deres evne til at finde svar. Alligevel peger rapporten på et stort behov for bedre søgestrategier, skarpere kritisk sans og en mere bevidst brug af nye teknologier som kunstig intelligens.

Rapportens hovedpointer

Hurtig adgang er ikke nok

For mange unge er informationskompetencer lig med hurtigt og nemt at finde information:

• De fleste unge har stor tiltro til deres evne til at søge information, fordi de hurtigt kan finde det, de søger.

• Google er den foretrukne søgeplatform, fordi den altid er lige ved hånden og giver hurtige svar.

• Mange unge kan beskrive en ideel søgestrategi, men har udfordringer med at udføre den i praksis.

• De unge er moralsk bevidste om brugen af AI-værktøjer, men mangler ofte viden om deres anvendelsesmuligheder.

Kildekritik som udfordring

At vurdere kilders troværdighed er svært for mange unge:

• Mange unge har tillid til deres evne til at vurdere troværdighed, men erkender deres mangler.

• Nogle faktatjekker kildernes afsendere, mens andre prioriterer hurtig viden og undlader kritisk vurdering.

• De fleste kan identificere AI-genererede billeder, men deres vurderinger afhænger ofte af subjektivt sprogbrug frem for fakta.

Læring og formidling

Unge navigerer ofte efter fremhævede tekstelementer som rubrikker og mellemrubrikker for at finde de væsentligste pointer. Dog har mange svært ved selvstændigt at formidle en teksts vigtigste budskaber.

Bibliotekernes potentiale

De unge efterlyser hjælp til at styrke deres informationskompetencer. Her har bibliotekerne en unik rolle:

• Elever og studerende kan møde fagprofessionelle, der hjælper med at skærpe deres evner til at finde tilgængelig og troværdig information.

• Interaktive undervisningsformater, hvor de unge selv er aktive, foretrækkes.

• De unge ser biblioteksansatte som stereotyper og anerkender sjældent deres ekspertise inden for informationssøgning.

• Undervisning i informationskompetencer skal integreres i eksisterende undervisningstid for at blive prioriteret.

Perspektiver for fremtiden

I en verden, hvor information flyder hurtigere end nogensinde, og hvor kunstig intelligens allerede nu trænger ind i og former vores hverdag i mange forskellige sammenhænge, er informationskompetencer blevet en afgørende nøgle til fremtiden.

Evnen til at søge, vurdere og anvende information kritisk er ikke længere blot en færdighed for de få, men en demokratisk nødvendighed for de mange. Alligevel viser tendensen, at børn og unges informationskompetencer er under pres på tværs af uddannelsestrinnene. At kunne skelne sandt og falsk, ægte og uægte bliver en langt større udfordring i de kommende år, og hastigheden, hvormed den afklaring skal foretages, bliver øget ganske betydeligt.

Den udfordring kalder på handling. Vi står over for en dobbeltopgave: at ruste de unge til at forstå og navigere i en digital virkelighed og samtidig sikre, at uddannelsesinstitutioner, biblioteker og andre aktører får de ressourcer, samarbejdsmodeller og den politiske opbakning, der er nødvendig for at understøtte, at vi lander rigtigt og på begge ben i den udvikling.

Hvis vi skal forbedre unges informationskompetencer, er det nødvendigt at sætte fokus på, hvordan læring om informationssøgning, -vurdering og -bearbejdning integreres i de unges dagligdag, på en måde, som både de unge, deres undervisere og øvrige relevante aktører kan se sig selv i.

Det er på denne baggrund, at partnerkredsen, bestående af Tænketanken Fremtidens Biblioteker, Tænketanken Mandag Morgen og Algoritmer, Data og Demokrati-projektet (ADD-projektet), har nedsat ‘ekspertgruppen for fremtidens informationskompetencer’. Ekspertgruppen har haft til opgave at udforme en række anbefalinger, der sigter mod at styrke unges informationskompetencer nu og i den nære fremtid.

Anbefalingerne er rettet mod politiske beslutningstagere, uddannelsessektoren og bibliotekssektoren og skal understøtte bedre rammer for forståelse og navigation i en kompleks digital virkelighed, hvor det menneskeskabte og teknologiskabte smelter stadigt mere sammen. Anbefalingerne skal bidrage til at styrke rammerne for, at unge kan forbedre deres informationskompetencer, samt sikre at kompetencerne er aktuelle for den komplekse informationsvirkelighed, vi befinder os i.

Kataloget indeholder konkrete og handlingsanvisende anbefalinger indenfor seks centrale områder: (1) kendskab og viden, (2) teknologiforståelse, (3) dataetik, (4) samarbejde, (5) opkvalificering og (6) dannelse.

Sådan er anbefalingerne blevet til
Anbefalingerne er blevet til gennem en møderække i ‘ekspertgruppen for fremtidens informationskompetencer’ afholdt i efteråret 2024. Ekspertgruppen har bestået af:

• Lisbeth Knudsen, strategidirektør, Tænketanken Mandag Morgen

• Birgitte Vedersø, formand, Ekspertgruppen om kunstig intelligens og eksamen

• Cecile Christensen, vicedirektør, Det Kongelige Bibliotek

• Hans Jayatissa, International Digitalization Officer, KMD

• Jeppe Nicolaisen, lektor, Københavns Universitet

• Martin Exner, pædagogisk konsulent, Københavns Professionshøjskole

• Mie Oehlenschläger, medstifter, Tech & Childhood og medlem af Etisk Råd

• Stefan Hermann, adm. direktør, LIFE Fonden og medlem af Etisk Råd.

Tjek det hele ud her