Gå videre til hovedindholdet

Det er ikke aktivistisk at kalde klima- og trivselskrisen for ’store sandheder’

I den seneste uge har P3’s nye redaktionschef Isabella Hindkjær fået en del opmærksomhed, for en enkelt udtalelse hun kom med for en måned siden, da hun deltog i Clement Kjersgaards radioprogram Akkurat på P1.

Men man skal ikke læse langt ind i sagen for at se, at de meget omtalte udtalelser fra P3’s nye chef er ikke kontroversielle.

Det hun sagde var, at den tid er slut, hvor vi journalister kan interviewe først én part af en sag og dernæst en anden for så at hævde, at vi har den objektive sandhed.

"Vi kan ikke gemme os bag den opfattelse af objektivitet. Vi er nødt til at melde os ind og sige: Der er nogle store sandheder, hvor vi som institutioner bærer et ansvar for at ændre verden."

Udtalelserne var imidlertid "rystende" at høre for nogle af de der ikke kan høre nuancer, så der blev lavet en del klummer og sendt en del tweets om det.

Der var da heller ikke nogen der reagerede i første omgang. Ikke før debatkavaleriet rullede ind (og fortegnede synspunktet ved at fjerne alle nuancer)

I bibliotekerne har vi også på det seneste oplevet et par debatstorme på det seneste, når der bliver lavet aktiviteter der berører emner som køn eller identitet. Når man tæller op er det egentlig ganske få men højtråbende debattører, der deltager og ofte kun i overskriftform eller i sætninger der kan rummes på 280 tegn. (se eksempler

Som udgangspunkt er det livgivende for demokratiet med debat, men jeg kan ikke lade være at tænke på, hvad det gør ved debatten, når de relativt få mennesker der laver af (eller for) at have en mening falder over en ssg, som de mener er rystende, i hvert fald når man fjerner nuancerne. Det vi virkelige skal passe på er ikke at falde for selvcensur i at udtrykke os eller at lave aktiviteter. Eller at skræmme andre for at udtrykke deres holdninger, som undersøgelser peget på stadig flere unge frygter og derfor lade være med. Så lad os tage en nuanceret debat om hvordan vi med åbenhed skaber plads til alle stemmer i demokratiet, i stedet for med lukkethed at forhindre kulturen i at bryde holdninger og skabe engagement.

Det gælder for så vidt både de såkaldte meningsdannere og twittermennesketrollene . Deres brændstof er at få opmærksomhed for at kunne få endnu mere opmærksomhed fra andre medier og for en dels vedkomne så også hente en god gage hjem på at mene noget om alt i unuanceret overskriftform.
Forfatteren forsøger at nuancere debatten om hendes bog som indbefatter at børn kan klæde sig ud som kvinder og drags der optræder
 

Dagbladet Informations Rasmus Elmelund har nuanceret beskrevet P3 chefens "ikke kontroversielle" udtagelser under grundig behandling og inspireret mig til at forholde mig til alle de der lever af at få opmærksomhed på hvad de nu mener netop den dag.



Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne - lad det være et wake-up call

"Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne – »grænsen er nok nået« ifølge interesseorganisation" er overskriften på en artikel i Kulturmonitor i dag. Og denne milde underdrivelse om at grænsen nok er nået stammer fra mig og Danmarks Biblioteksforening. Den kunne også have været børn der ikke har adgang til bøger bliver dårligere til at læse. Baggrunden for artiklen er en opgørelse som kulturministeriet har lavet til SF’s socialordfører, Theresa Berg-Andersen. Her har ministeren opgjort antallet af for biblioteker fra 2006 og frem til i dag og gjort det klart, at antallet af danske biblioteker er faldet drastisk gennem de sidste 17 år. Opgørelsen viser at at antallet af biblioteksfilialer, er faldet fra 420 (2006) til 310 (2022) altså en en lukning af 1/4 af bibliotekerne. Havde de dykket lidt længere tilbage end til kommunalreformen kunne de se at antallet er halveret siden 1996 hvor der var 900 betjeningssteder. Stof til politisk eftertanke I Kulturmonitor siger

Hvad læser børn i en skole uden et bibliotek?

Mine største børn siger stadig at de går på skolebiblioteker, men jeg tvivler på at min den yngste på 4 kommer til at kende begrebet. I kølvandet på folkeskolereformen er skolebiblioteket nemlig blevet afskaffet eller i hvert fald erstattet af pædagogiske læringscentre . Hvad betyder det for skolen og elevernes kompetencer i forhold til traditionelle biblioteksdyder som litteratursøgning, kildekritik og læselyst, når man ændre fokus fra bibliotek til læringscenter. Det er tanker der er inspireret af at jeg er på vej til generalforsamling i Aarhus hos Kommunernes Skolebiblioteksforening eller de har naturligvis også skiftet navn til  Kommunernes Forening for Pædagogiske Læringscentre . En forening som vi I Danmarks Biblioteksforening har et godt og udbytterigt samarbejder med, hvilket vi desværre ikke har med den anden "skolebiblioteksforening" Pædagogisk LæringsCenterForening som har meddelt at de ikke længere ønsker at deltage i biblioteksparaplysamarbejdet da de ikke l

The development of ‘open library’ in Denmark #wlic2013

In occasion of my participation in the World Congress for Libraries IFLA, I have made ​​a presentation of the libraries in Denmark and especially the concept we call OPEN LIBRARIES. The theme of WLIC 2013 is "Future Libraries: Infinite Possibilities" and OPEN LIBRARIES is one of the possibilities. In Denmark, all the libraries is free to use, In the way, that all the basis services are free of charge for the public. In Denmark almost all the Libraries are funded by tax. The libraries are obligated to make all kinds of materials available, both physical and digital. Not just books. We have 98 municipalities and all of them are obligated, by legislation, to have a library and to finance it. Some of the municipalities have more than one library. We have approximately 450 public libraries, to a population of 5,5 mil. people.  Half of the libraries are closed in the last ten years, but the development has hopefully stopped now. It seems that development lead to fewer and few