Gå videre til hovedindholdet

Det er ikke aktivistisk at kalde klima- og trivselskrisen for ’store sandheder’

I den seneste uge har P3’s nye redaktionschef Isabella Hindkjær fået en del opmærksomhed, for en enkelt udtalelse hun kom med for en måned siden, da hun deltog i Clement Kjersgaards radioprogram Akkurat på P1.

Men man skal ikke læse langt ind i sagen for at se, at de meget omtalte udtalelser fra P3’s nye chef er ikke kontroversielle.

Det hun sagde var, at den tid er slut, hvor vi journalister kan interviewe først én part af en sag og dernæst en anden for så at hævde, at vi har den objektive sandhed.

"Vi kan ikke gemme os bag den opfattelse af objektivitet. Vi er nødt til at melde os ind og sige: Der er nogle store sandheder, hvor vi som institutioner bærer et ansvar for at ændre verden."

Udtalelserne var imidlertid "rystende" at høre for nogle af de der ikke kan høre nuancer, så der blev lavet en del klummer og sendt en del tweets om det.

Der var da heller ikke nogen der reagerede i første omgang. Ikke før debatkavaleriet rullede ind (og fortegnede synspunktet ved at fjerne alle nuancer)

I bibliotekerne har vi også på det seneste oplevet et par debatstorme på det seneste, når der bliver lavet aktiviteter der berører emner som køn eller identitet. Når man tæller op er det egentlig ganske få men højtråbende debattører, der deltager og ofte kun i overskriftform eller i sætninger der kan rummes på 280 tegn. (se eksempler

Som udgangspunkt er det livgivende for demokratiet med debat, men jeg kan ikke lade være at tænke på, hvad det gør ved debatten, når de relativt få mennesker der laver af (eller for) at have en mening falder over en ssg, som de mener er rystende, i hvert fald når man fjerner nuancerne. Det vi virkelige skal passe på er ikke at falde for selvcensur i at udtrykke os eller at lave aktiviteter. Eller at skræmme andre for at udtrykke deres holdninger, som undersøgelser peget på stadig flere unge frygter og derfor lade være med. Så lad os tage en nuanceret debat om hvordan vi med åbenhed skaber plads til alle stemmer i demokratiet, i stedet for med lukkethed at forhindre kulturen i at bryde holdninger og skabe engagement.

Det gælder for så vidt både de såkaldte meningsdannere og twittermennesketrollene . Deres brændstof er at få opmærksomhed for at kunne få endnu mere opmærksomhed fra andre medier og for en dels vedkomne så også hente en god gage hjem på at mene noget om alt i unuanceret overskriftform.
Forfatteren forsøger at nuancere debatten om hendes bog som indbefatter at børn kan klæde sig ud som kvinder og drags der optræder
 

Dagbladet Informations Rasmus Elmelund har nuanceret beskrevet P3 chefens "ikke kontroversielle" udtagelser under grundig behandling og inspireret mig til at forholde mig til alle de der lever af at få opmærksomhed på hvad de nu mener netop den dag.



Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Fremtidens fysiske bibliotek i Slagelse

Idé I mange år havde Slagelse Centralbibliotek ønsket en udbygning. I 2000 blev arkitekt Claus Bjarrum derfor inviteret til at fortælle om biblioteksbyggeri. Han sagde de magiske ord: I har masser af plads, I bruger den bare forkert! Det blev et af udgangspunkterne da projekt Fremtidens fysiske bibliotek tog sin begyndelse. Biblioteket havde også i nogle år haft en række organisatoriske udfordringer. Derfor valgte man at kæde de to ting sammen. Lundgaard konsulenterne blev koblet på en organisationsudvikling, samtidig med at en arkitekt fra Claus Bjarrum A/S fulgte processen. Den ny organisationsplan byggede på fire dimensioner: Kultur, Viden og Information, Børn samt en social dimension. Denne organisation har vi løbende udfoldet, men det er en ganske anden historie. Med udgangspunkt i disse dimensioner tegnede arkitekten tre skitser til et nyt bibliotek i de eksisterende bygninger. Et entusiastisk kulturudvalg traf den endelige beslutning om at iværksætte skitse 1 til godt 10 mio. kr

Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne - lad det være et wake-up call

"Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne – »grænsen er nok nået« ifølge interesseorganisation" er overskriften på en artikel i Kulturmonitor i dag. Og denne milde underdrivelse om at grænsen nok er nået stammer fra mig og Danmarks Biblioteksforening. Den kunne også have været børn der ikke har adgang til bøger bliver dårligere til at læse. Baggrunden for artiklen er en opgørelse som kulturministeriet har lavet til SF’s socialordfører, Theresa Berg-Andersen. Her har ministeren opgjort antallet af for biblioteker fra 2006 og frem til i dag og gjort det klart, at antallet af danske biblioteker er faldet drastisk gennem de sidste 17 år. Opgørelsen viser at at antallet af biblioteksfilialer, er faldet fra 420 (2006) til 310 (2022) altså en en lukning af 1/4 af bibliotekerne. Havde de dykket lidt længere tilbage end til kommunalreformen kunne de se at antallet er halveret siden 1996 hvor der var 900 betjeningssteder. Stof til politisk eftertanke I Kulturmonitor siger

Kulturen i SVM regeringsgrundlaget 2022

Så blev sløret løftet for det nye Regeringsgrundlag i den kommende SVM-regering. I kan læse det hele her  - jeg har kigget lidt nærmere ned i de kulturpolitiske elementer.  Det indeholder et helt afsnit om om kultur.  Helt overordnet kan man mene at en flertalsregering giver mange muligheder for at udvikle kulturlivet, så alle borgere får mulighed for gode kulturtilbud. Ser man tilbage på valgkampen så har alle tre regeringspartier markeret sig med store ambitioner i valgkampen. særligt Venstre og Moderaterne har lovet massive investeringer i kulturlivet – så det er spændende at se hvordan de konkret vil indfri ambitionerne. Så må vi vente spændt til i morgen, hvor regeringen vil afsløre deres ministerliste og se om der kommer en ambitiøs kulturminister. I regeringsgrundlaget er ét afsnit om kultur: 7.3 Kultur og kirke Kulturen udfordrer vores måde at tænke og se verden på samtidig med, at det binder os sammen som land og folk. Det er den danske identitet