Gå videre til hovedindholdet

Medieaftalen skal styrke den demokratiske samtale - men skal der ikke flere med i snakken?

Medieaftalen styrker den demokratiske samtale. Sådan skriver kulturministeriet som overskrift på den medieaftale, der blev indgået lørdag den 21. maj 2022. Det udsagn er der nok ikke ret mange der kan være imod, men måske kunne man have tænkt den samtale lidt bredere, og inddraget f.eks. folkeoplysningen og bibliotekerne meget mere aktivt, som den institution der samler borgerne om debatten ude i landet.

Man kunne have styrket bibliotekers rolle som rammen om den demokratiske samtale ved. f.eks. at give dem mulighed for at søge public-service puljen, eller stille flere krav ved at forpligte dem til at lave debatter for at styrke den demokratiske samtale ved at skabe en ny bibliotekslov.

Ét bemærkelsesværdigt element i den smalle medieaftale er de mange undersøgelser der skal iværksættes. Dette tager jeg som et udtryk for, at man ikke har fundet de rigtige svar på tiden udfordringer i borgernes brug af medier og den manglende demokratiske samtale. Så der er måske håb for, at man fremadrettet inddrager bibliotekerne - som landets mest besøgte kulturinstitution.

Undersøgelser og udvalg i Medieaftalen 2022
      • Udvalg til fremtidig indretning af mediestøtte.
      • Et arbejde for at modernisere DR’s bestyrelse.
      • Undersøgelse af TV 2-regionerne og »tilrådighedsstillelse af 24-timers kanalerne«.
      • Medierådet skal udvikle et »børnekvalitetsmærke«.
      • Undersøgelse af arbejdsforhold og rettigheder.
      • Krav om kønsselvangivelse.
      • Understøttelse/udvikling af et »digitalt ansvarligt samfund«.
      • Nyt udvalg om Pressenævn, presseetiske regler og evt. medieombudsmand.
      • Undersøgelse af, »hvordan dele af DR’s arkivindhold kan indgå i lex.dk’s digitale leksika«.
Bibliotekerne kom med i Medieaftalen, men kun i en begrænset form, som formidler af "Søgbar adgang for borgere til DR’s arkiv via Det Kongelige Bibliotek." Se hele aftalen her

Vi spurgte forud for aftalen kulturministeren hvordan hun stiller sig til at inddrage bibliotekerne mere aktivt som Public Service institution, svaret kan du se i videoen her.


Den nye medieaftale udmærker sig ved med rund hånd at uddele millioner til enkeltvirksomheder og organisationer til diverse formål. Der er sikkert mange gode tiltag i det, men det er godt nok svært at gennemskue for offentligheden, hvorfor det netop blev disse tiltag og hvorfor det netop er disse medier og organisationer der er modtagere. 

Desværre er der i tiden en tendens til, at der skabes hurtige og ofte smalle politiske forlig om store reformer, hvor samfundet nok var bedre tjent med et længere forløb og flere undersøgelser forud for at de handlekraftige politikere træffer deres valg. En tendens, som på forskellige niveauer har været tydelig siden den største administrative reform, "kommunalreformen" i 2007, blev realiseret inden for måneder, mens den kommunalreform, der blev gennemført i 1970, tog 8 år at forberede, fordi der var nedsat kommissioner til at undersøge effekterne til bunds.

Tendenser i stort og småt, som også er tydelige i dette forlig, med de relativt få større ændringer og de mange undersøgelser som skal foretages efterfølgende. Men det kan jo være en start på en anderledes inddragelse og grundigere undersøgelser.

I forhold til vores mediebrug er der i hvert fald på længere sigt brug for helt nye tiltag, hvis vi skal bruge "public-service" tanken og den publicistiske grundide som grobund for det oplyste demokrati. Specielt set i lyset af at borgerne simpelthen ikke vil betale for en avis eller nyheder i det hele taget, fordi deres behov for nyheder og information tilfredsstilles på anden vis, særligt af de sociale medier. Undersøgelser viser at betalingsvilligheden er omkring 0 kr for generationen under 30 år.
Det skaber både udfordringer for hvordan og hvilke nyheder vi har adgang til, hvordan vi skaber debat og i sidste ende er det en kæmpe udfordring for hele demokratiet. 

Derfor skal der nok en større omkalfatring til i forhold til hvordan vi tænker public service, hvor vi udvider tanken fra de traditionelle publicistiske medier til at omfatte andre debatskabende og formidlende tiltag og institutioner - som f.eks. biblioteker.

Herunder også hvordan digitaliseringen påvirker de danske medier og hvordan borgerne ændrer deres medievaner. Et eksempel er netmediet Zetland, der er helt digitalt og som medie i størrelse og segment egentlig kan sammenlignes med Information og Kristeligt Dagblad.
Zetland havde nok forventet at få del i den såkaldte ’supplementspulje’, på omkring 50 millioner som i dag primært går til Information og Kristeligt Dagblad. Det skete dog ikke, fordi puljen stadig udelukkende går til distributionsstøtte til danske aviser, og så kan et digitalt medie åbenbart ikke komme i betragtning.

Jeg har ikke den nemme løsning på den udfordring, men det fortjener en nærmere analyse, hvordan man kan sikre at både digitale og fysiske kvalitetsmedier kan få støtte, og det ville egentlig være mest klædeligt hvis en sådan analyse forelå forud for uddeling af støtten. Jeg kan i hvert fald godt forstå dem der har kaldt puljen for »medieverdenens version af ældrechecken«

I medieforliget lægges der op til ændringer for at styrke debatten, blandt andet ved at indføre en særlig pulje til lokale ugeaviser, finansieret af den hidtidige støtte til de store dagblade. Det er dog lidt uklart hvor mange millioner der går til de lokale medier og særligt hvem og hvordan. De lokale medier er jo også for en stor dels vedkomne ejet af særligt et af de store medier og en stadig større del af deres nyhedsformidling er både fysisk og digitalt. I den støttepulje kunne jeg også godt havde forestillet mig, at man havde inddraget lokale debatskabende institutioner som aftenskoler og biblioteker.

Et nyt og særligt spændende tiltag, hvor bibliotekerne forhåbentlig også får mulighed for at deltage, er i det ’lydunivers’ for børn som DR skal bruge næsten en tredjedel af de midler de får.

 

Det bliver interessant at se hvordan alle tiltagene i medieaftalen udmøntes.


Biblioteket - en stærk partner til styrkelse af den demokratiske samtale
I forbindelse med Regeringens mediepolitiske udspil og forhandlingerne der første frem til medieforliget, har vi fra Danmarks Biblioteksforening også spille ind med nogle elementer, hvor bibliotekerne kunne være en klar medspiller, hvis de tænkes ind . Landets biblioteker har altid haft en væsentlig folkeoplysende opgave og i Danmarks Biblioteksforening har vi de seneste år målrettet arbejdet på at placere folkebiblioteket centralt i det folkeoplysende public service-samarbejde. 

En stor del af elementerne kom ikke med i medieaftalen, men det gør dem ikke mindre relevante, og kan i andre politiske tiltag være væsentlige for at styrke DEN DEMOKRATISKE SAMTALE.

Konflikter understreger behovet for lokale debatter
Krigen i Ukraine understreger endnu engang bibliotekernes rolle i at skabe debat og samtale, hvor folk kan deltage i øjenhøjde. Mange borgere strømmer i disse uger til sådanne arrangementer på landets biblioteker, for i fællesskabet at kunne samtale om det, der skaber utryghed. Samtidig er der iværksat en stor indsats fra bibliotekerne for at skabe og formidle adgang til troværdige kilder.

Lignende behov for lokale debatter og indsatser blev også oplevet f.eks. i forbindelse med den amerikanske valgkamp, hvor Trump italesatte Fake News.

Opgaven med at skabe debat og samtale er ikke kun væsentlig for fortsat at udvikle og styrke bibliotekets samfundsmæssige virksomhed, men fordi biblioteket bør spille en helt central rolle i at bidrage til at sikre og udvikle demokratiet.

Alene overskriften på regeringens udspil ”DEN DEMOKRATISKE SAMTALE SKAL STYRKES, UDSPIL TIL NY MEDIEAFTALE” er som skabt til bibliotekets fundament. 

Fri og lige adgang til information for alle
Biblioteket har til formål at styrke dannelse og aktivt medborgerskab ved at fremme og give adgang til læring, viden, oplysning, kulturel aktivitet samt at skabe debat og dialog. Bibliotekerne er også en væsentlig spiller i danskernes adgang til nyheds- og aktualitetsindhold, både via adgangen til den traditionelle papirbårne medier, men også ved at spille en stadig større rolle i at sikre adgang til digitalt indhold. Derfor bør folkebiblioteket medtænkes i den kommende medieaftale.

Udflyt den demokratiske samtale
Samfundet og demokratiet udfordres aktuelt på mange niveauer – senest af pandemien – men overordnet især af en voksende polarisering, de sociale mediers ekkokamre og fake news. Det folkeoplysende public service-princip som grundlag for folkestyret er derfor vigtigere end nogensinde, og alle gode kræfter bør sættes i spil omkring den udvikling. Oplyste medborgere har altid været en forudsætning for det danske demokrati. Bibliotekerne skal fortsat aktivt understøtte og være garant for valid oplysning til borgerne.

Bibliotekerne er den langt mest besøgte kulturinstitution, som det fælles åbne sted, der understøtter samfundets digitale transformation med service og tilbud. Men biblioteket er også i mange lokalsamfund borgernes måske eneste mødested, som danner rammen om den demokratiske samtale. Bibliotekerne har mange tusinde kultur- og debatarrangementer på programmet, som er med til at styrke den uenighedskompetence, som samfundet i den grad har behov for.

Den oplyste medborger er en forudsætning for folkestyret og sammenhængskraften i det danske samfund, og her oplever biblioteket en voksende betydning som netop lokalsamfundets fælles åbne sted for viden, kultur og debat. Dette bør styrkes og indtænkes i fremtidens medieaftale, så det sker i alle kommuner.

Streamingtjenesternes kulturbidrag bør også omfatte dansk litteratur
Regeringen foreslår at indføre et kulturbidrag for streamingtjenester på 5 procent af tjenesternes omsætning i Danmark, som skal anvendes til produktion af dansk kvalitetsindhold. Bidraget skal gå til en større public service-pulje samt forøge tilskuddet til danske film. Vi foreslår at denne pulje også anvendes til litteratur, som er ramt af en del af de samme udfordringer.

Det bør sikret at der også i fremtiden bliver produceret dansk litteratur og at distribution kan ske uden om de globale tech-giganter og deres kommercielle algoritmer. I et fremtidigt mediebillede er det nødvendigt, ikke bare for at bevarer dansk kultur, men i særdeleshed for at styrke den ”Media Literacy” som er helt nødvendig for at kunne deltage i den moderne informationssamfund og gennemskue sandt fra falsk.

Helt konkret kan man udbygge det foreslåede kulturbidrag fra streamingtjenester til også at omfatte litteratur, e-bøger og lydbøger, da den danske produktion og tilgængelighed af disse også i fremtiden vil blive udfordret af de kommercielle streamingstjenester.

Stil krav til de lokale biblioteker
Det vil derfor være centralt at de lovgivningsmæssige rammer forpligter folkebibliotekerne i forhold til læring, digital dannelse og etablering af et demokratisk samlingspunkt i kommunerne. I dag oplever borgerne meget store kommunale forskelle i, hvad de kan få adgang til og kan deltage i.

Alt sammen kan være starten til at man påbegynder en proces mod en ny bibliotekslov, der styrker og understreger folkebibliotekernes rolle som public-service institution, som rammen om den lokale debat, og for at understrege vigtigheden i at sikre borgerne fri og lige adgang til alle typer information – som man f.eks. kender fra den norske bibliotekslov.

Fremtidens public service bør udvides for demokratiets skyld
Desværre kom der ikke ret mange andre end de mere traditionelle mediepolitiske tiltag i i den lille kasserolle, hvor man kogte medieaftalen sammen. Men jeg tror og håber der i de mange undersøgelser og udvalg der nedsættes. Håber de også husker at inddrage Dansk Kulturliv og i særdeleshed de danske biblioteker - for der er mange muligheder for at styrke den demokratiske samtale, hvis vi skal have flere med.






Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Hør, hvorfor børn, der vokser op med bøger, klarer sig bedre senere i livet

Kulturmagasinet  KRÆS - RADIO4   (kl. 14.00-15.00) skal i dag handle om hvorfor det er vigtigt at børn læser.  Ikke kun fordi det er fedt at læse gode historier, men fordi n y forskning bekræfter, at tilgængelige bøger i hjemmet hjælper børn til at læse mere, blive bedre læsere og bedre uddannet senere i livet. Og har børnene ikke adgang til bøger i hjemmet er det vigtigt at de får adgang via andre institutioner som biblioteker. Det budskab udfolder sig i en samtale mellem Ea Hoppe Blaabæk, post. doc KU, Michel Steen-Hansen direktør i Danmarks Biblioteksforening og værten "kulturjunkien" Maja Hald.   Hør det her  Det hele tager sit afsæt i Ea Hoppe Blaabæk ph.d.-afhandling om, hvordan forældre giver kulturel, social arv videre til deres børn. Den er også blevet fyldigt omtalt i Kristeligt Dagblad  I   Kristeligt Dagblad   artikel skriver det også at afhandlingen punkterer en, for avisen og tilsyneladende også forskeren, udbredt myte om bibliotekerne som kulturelle fyrtårne

Når folkeskoler og folkebiblioteker bruger hinanden

I sidste uge efterlyste jeg gode eksempler på samarbejder mellem Folkebiblioteker og Folkeskoler og det er strømmet ind. Tak for det.  Det er også startskuddet på  Danmarks Biblioteksforening temaside om Folkebibliotekerne og den nye folkeskolereform, som du kan se og bidrage til på db.dk/folkeskole Jeg har lavet et kort oplæg til det "Dialogmøder om den åbne skole" som undervisningsministeret afholder i dag og alle de eksempler jeg kommer med vil indgå i DB's tema. Til præsentationen har jeg også fået hjælp af Signe Jarvad Chef Københavns Biblioteker - Kultur Valby, som har arbejdet systematisk med de københavnske bibliotekers læringsindsat i forhold til folkeskolen.  Vores fokus vil være understøtteden undervisning  som det udtrykkes i den nye folkeskolereform. På længere sigt vil DB lavet et inspirationskatalog til alle landets biblioteker, skoler og kommuner om hvordan vi kan udnytte de forskellige kompetencer vi besidder til gavn for eleverne og vide

Regeringen vil bruge 130 millioner på at genoplive døde bymidter i 'donut-byer' - biblioteket er en oplagt hjertestarter

Regeringen lancerer i dag en forsøgsordning, hvor 10 byer i landet skal deles om 130 millioner kroner. De skal bruges på, at bymidterne skal genopfinde sig selv og få livet tilbage, forklarer indenrigs- og boligminister, Kaare Dybvad (S). - Jeg tror det er vigtigt at kigge på, hvilke andre ting man kan gøre for at gøre det attraktivt for folk at opholde sig i midtbyerne, siger han til DR . I den sammenhæng kan kultur og specielt biblioteker spille en afgørende rolle, hvis man skal modvirke den såkaldte DONUTEFFEKT. I Donut-byer er der befolkningsvækst i forstæderne, og folk i forstæderne tager ikke længere ind til byen for at handle, fordi de handler på nettet, i storcentre eller i de større byer, hvor de har arbejde. Denne effekt ses i de små og mellemstore byer, hvor man endnu ikke har fundet en løsning på problematikken. I sådanne byer kan kultur og kreativ udnyttelse af bymidten spille en særdeles vigtig rolle Det ligger i forlængelse af regeringsudspillet fra sidste år "Tætte