fredag den 6. juli 2018

Flertal bremser ny ophavsretsreform i EU, hvor efterlader det borgernes adgang til information?

Flertal bremser ny ophavsretsreform i EU skriver Politiken i dag, på baggrund af at EU parlamentet i går afgjorde, at et nyt forslag til en reform af ophavsretsloven skal op til revision i efteråret. I praksis betyder det at  man nu starter forfra på processen med en ny copyrightreform, som man ellers har arbejdet på i et par år.  I 2016 fremsatte EU-Kommissionen et forslag til en ny ophavsretslov. Efter at retsudvalget har gennemarbejdet forslaget i to år, blev der i går stemt imod at arbejde videre med forslaget i dets nuværende form, og det er så lidt usikkert hvad det vil betyde. 

I følge Politiken ser EU modstandere som Rina Ronja Kari afstemningen for en sejr, mens Jens Rohde (R) opfatter det som alt, hvad der er galt med EU. For bibliotekerne er det derimod svært at afgøre, hvad der er det bedste. Vi har målrettet arbejdet på at bibliotekerne kunne få RET til at købe og udlåne e-bøger på samme vis som vi har lov til det med de fysiske bøger. Det var ikke specifikt med i det forslag som blev behandlet, men vi var i en proces, hvor der var en vis forståelse for nødvendigheden, samtidig med at man bliver nødt til at skabe mere fleksible vilkår for at kunne bruge digitale ressourcer på tværs af institutioner og landegrænser. Det kan vi så håbe vi får med i det nye forslag. I et videnssamfund, hvor information er stadig mere digital, er det simpelthen nødvendigt for skoler, universiteter og biblioteker at kunne skabe adgang til til viden på tværs af de fysiske grænser.

Man kan derfor godt blive bekymret for copyright-processen i forbindelse med EU’s Digital-Single-Market proces, som formanden Steen Bording Andersen for Danmarks Biblioteksforening skrev i sidste nummer af magasinet Danmarks Biblioteker. "Mon EU-politikerne er klar over alvoren i, hvor vigtig en rolle biblioteker, universiteter og andre vidensinstitutioner spiller for Europas borgere og udvikling? Og i dansk sammenhæng ikke mindst for udviklingen af vores demokrati, hvor stadig mere foregår digitalt.

Paradoksalt er det, at lovgivning i en digital verden, hvor det er så nemt som aldrig før at udveksle information, kan forhindre, at bibliotekerne giver f.eks. studerende og andre borgere adgang til informationer og viden fra andre institutioner. Og at man på bibliotekerne ikke må indkøbe en bog og udlåne den, fordi den er digital.

Bibliotekernes europæiske interesseorganisation, EBLIDA, har netop afholdt årsmøde i Strasbourg. På dagsordenen stod borgernes demokratiske adgang til viden på tværs af grænser. De nationale, internationale og kommercielle grænser.

Grundlæggende handler det på europæisk plan om at få skabt en opdateret copyright-ramme på det digitale felt med de nødvendige undtagelser og begrænsninger i lighed med, hvad vi har haft siden 1947 på de fysiske produkter. Disse gør nemlig, at biblioteker overhovedet har retten til at købe bøger og andre fysiske materialer for at stille dem til rådighed for borgerne. En ret man ikke har, når det kommer til digitale materialer.

Der er efterhånden opstået en bred politisk bevidsthed om Fake news og de sociale mediers faldgruber, som vi oplever både manipulerer og sælger vore private data. Den anden side af digitaliseringens aktuelle udfordringer derimod – sikringen af adgang til kvalitetsviden og information via biblioteker og uddannelsesinstitutioner – mangler samme fokus politisk. Vi har brug for en ny copyright-lovgivning, der kan sikre, at demokratiets vidensinstitutioner som universiteter, museer og ikke mindst biblioteker fortsat kan give borgerne adgang til relevant information. At der kan ske udveksling af information, forskningsrapporter og videnskabeligt materiale mellem vidensinstitionerne, ligesom borgerne skal sikres adgang til digital kultur ad disse kanaler.

Men lige nu står vi over for en afstemning om sagen i EU's juridiske komité i slutningen af juni, som senere i processen ventes ophøjet til lovgivning inden EU-valget i 2019. Stemmer EU’s Juri Committee for det foreliggende forslag, som EBLIDA m.fl. har prøvet at ‘forbedre’, kan det på sigt gå hen og få konsekvenser for muligheden for biblioteker, skoler og universiteters ret ‘til at sprede og bruge digitalt materiale’.

Selvom det heldigvis nu er lykkedes her i landet at lave frivillige aftaler med forlagene omkring bibliotekernes eReolen, så er EU-opdateringen generelt set helt afgørende for borgere i alle EU-lande og for deres adgang til viden via bibliotekerne. På samme måde som det kan ramme studerende og forskere, som ikke kan få adgang til viden på tværs af institutioner.

Derfor er EU’s Digital-Single-Market en vigtig politisk kampplads for fremtidens videnssamfund.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar