Gå videre til hovedindholdet

Bibliotekerne køber fornuftigt ind og har noget for enhver smag

Endnu engang er debatten om hvad bibliotekerne skal have stående på hylderne blusset op. For et par uger siden kunne man i Bogmarkedet læse
Formanden for Danmarks Biblioteks Forening, Steen Bording Andersen meldte hus forbi på på den kritik.”Nu skal man huske på, at folkebiblioteket er en public service institution, der netop skal rummer både det bredde og det smalle – og det er præcis hvad vi gør,” siger han og fortsætter:
”Jeg synes, at bibliotekerne rammer balancen godt, så vi både har noget af det populære, der skal trække folk til, og samtidig er den litteraturformidler, der køber og formidler mest af den smalle litteratur. Vi havde debatten på det netop afviklede BogForum, og her fremhævede forlæggerne faktisk, at bibliotekerne med deres indkøb er en vigtig støtte for den smalle litteratur.”

En analyse af de udbetalte bibliotekspenge fra 1992 til 2014 foretaget af det kulturjournalistiske site søndagaften.dk viser, at de bedste sælgende danske forfattere faktisk får mindre og mindre udbetalt. Det er ifølge analysen tegn på, at bestsellerne fylder mindre på bibliotekerne.

Debatten i det lille tidsskrift gav ikke stor genklang i andre medier, men det førte dog til at vi i Danmarks Biblioteksforening intensiverende dialogen med Dansk Forfatterforening for bl.a. at få ryddet misforståelserne om bibliotekernes prioriteringer af vejen. Det er dialog er både konstruktiv og frugtbar.

Men det er jo ikke den eneste forfatterforening i det lille land. Så også Danske skønlitterære Forfattere ville på banen og gentog den misforståede kritik. Denne gang var det formanden for Danske skønlitterære Forfattere Jan Thielke, der i et læserbrev i Politiken påstår at det er blevet sværere at låne smal litteratur på landets biblioteker.
Hans påstande har været genstand for debat og er flere gange blevet tilbagevist og endnu engang i den 12 december, hvor både Kulturminister Marianne Jelved og jeg har debatindlæg i Politiken. 
Hans påstande var også genstand for en længere debat i DR1 Debat både på P1 og DR2 hvor formanden for Danmarks Biblioteksforening Steen B. Andersen med baggrund i folkebiblioteks public service forpligtelse, satte forfatterformandens påstande i perspektiv.
Det kan du høre her: 

Debatindlæg fra Politiken 12.12.14 
Bibliotekerne har masser smalle og brede bøger til enhver smag
I Politiken hævder formanden for Danske skønlitterære Forfattere Jan Thielke, at det er blevet sværere at låne smal litteratur på landets biblioteker.
Ifølge ham prioriterer bibliotekerne i stedet bestsellerne, fordi de vil have kunder i butikken og slækker på deres demokratiske forpligtelse.
Hvis Jan Thielke besøgte nogle af landets knap 500 biblioteker vil han opdage, han tager fejl i sin påstand.
Bibliotekets formål er at fremme oplysning, undervisning og kulturel aktivitet. bl.a. ved at stille bøger og en masse andre materialer til rådighed. Folkebiblioteket er en public service institution og skal derfor rumme både det bredde og det smalle. Samtidig med bibliotekerne løser mange andre samfundsopgaver. Jeg synes bibliotekerne rammer balancen ret godt, så vi både har noget af det populære, der skal trække folk til, men også sikre at det smalle er til rådighed. Biblioteket er samtidigt den litteraturformidler, der klart køber og formidler mest af den smalle litteratur.
På det netop overståede Bogforum, var der debat om emnet og her fremhævede forlæggerne faktisk også at bibliotekerne med deres indkøb er en vigtig støtte for den smalle litteratur og specielt også som formidler af den.
Så han har simpelthen ikke ret i sin påstand.
I forhold til hvilke bøger der købes, så tager hvert bibliotek stilling til hvilken profil, der skal indkøbes ud fra behovet i netop deres lokalsamfund. Men hvis personalet på alle de 500 biblioteker, skulle sidde og vælge hver enkelt bog, så ville der ikke blive købt ret mange bøger, fordi pengene så ville gå til personalelønninger.
Biblioteket tager biblioteksbrugernes ønsker og behov meget alvorligt. Det er folkebiblioteker og skal være i synk med borgernes ønsker. Men det betyder ikke, at alle de populære bøger, som borgerne kunne ønske sig, indkøbes. Til gengæld køber bibliotekerne det smalle og knap så efterspurgte, det udfordrende, vanskelige, sære, det som stiller tingene på hovedet – og som ikke bare lige låner sig selv ud. Vi køber dem ikke i store eksemplartal, men vi køber dem i et fornuftigt eksemplartal i overensstemmelse med de lokale budgetter, så de er tilgængelige for borgerne. Har en filial eller et bibliotek ikke selv en efterspurgt digtsamling, så kan den desuden bestilles hjem takket være bibliotekernes landsdækkende samarbejdsordninger.
Det vigtige her er bibliotekernes formidling. Formidling af litteratur er lige præcis hovednerven i biblioteksopgaven, og der hvor biblioteket gør en forskel og gør andet end bare at stille til rådighed. Litteratur skal ikke bare stå på hyldene, den skal leve sammen med læserne.
Det gør bibliotekerne i litteraturkredse, bogcaféer og debatarrangementer. Og i levende rum, hvor vi udstiller den nye og smalle litteratur og det gør vi når vi opsøger borgerne hvor de mindst venter det i sportshaller, plejehjem, børnehaver eller sågar i deres hjem.
Men bibliotekernes budgetter til at købe materialer er desværre beskåret i de seneste år, og det er en fælles udfordring for os og forfatterne og i sidste ende for borgerne og samfundsudviklingen.
For bibliotekerne handler det om at formidle litteratur og gøre Danmark klogere. Det gør vi gerne i et samarbejde med forlag og forfattere for gennem samarbejdet kan vi gøre landets største litteraturformidler biblioteket endnu bedre.

Danmarks Biblioteksforening

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Hør, hvorfor børn, der vokser op med bøger, klarer sig bedre senere i livet

Kulturmagasinet  KRÆS - RADIO4   (kl. 14.00-15.00) skal i dag handle om hvorfor det er vigtigt at børn læser.  Ikke kun fordi det er fedt at læse gode historier, men fordi n y forskning bekræfter, at tilgængelige bøger i hjemmet hjælper børn til at læse mere, blive bedre læsere og bedre uddannet senere i livet. Og har børnene ikke adgang til bøger i hjemmet er det vigtigt at de får adgang via andre institutioner som biblioteker. Det budskab udfolder sig i en samtale mellem Ea Hoppe Blaabæk, post. doc KU, Michel Steen-Hansen direktør i Danmarks Biblioteksforening og værten "kulturjunkien" Maja Hald.   Hør det her  Det hele tager sit afsæt i Ea Hoppe Blaabæk ph.d.-afhandling om, hvordan forældre giver kulturel, social arv videre til deres børn. Den er også blevet fyldigt omtalt i Kristeligt Dagblad  I   Kristeligt Dagblad   artikel skriver det også at afhandlingen punkterer en, for avisen og tilsyneladende også forskeren, udbredt myte om bibliotekerne som kulturelle fyrtårne

Når folkeskoler og folkebiblioteker bruger hinanden

I sidste uge efterlyste jeg gode eksempler på samarbejder mellem Folkebiblioteker og Folkeskoler og det er strømmet ind. Tak for det.  Det er også startskuddet på  Danmarks Biblioteksforening temaside om Folkebibliotekerne og den nye folkeskolereform, som du kan se og bidrage til på db.dk/folkeskole Jeg har lavet et kort oplæg til det "Dialogmøder om den åbne skole" som undervisningsministeret afholder i dag og alle de eksempler jeg kommer med vil indgå i DB's tema. Til præsentationen har jeg også fået hjælp af Signe Jarvad Chef Københavns Biblioteker - Kultur Valby, som har arbejdet systematisk med de københavnske bibliotekers læringsindsat i forhold til folkeskolen.  Vores fokus vil være understøtteden undervisning  som det udtrykkes i den nye folkeskolereform. På længere sigt vil DB lavet et inspirationskatalog til alle landets biblioteker, skoler og kommuner om hvordan vi kan udnytte de forskellige kompetencer vi besidder til gavn for eleverne og vide

Regeringen vil bruge 130 millioner på at genoplive døde bymidter i 'donut-byer' - biblioteket er en oplagt hjertestarter

Regeringen lancerer i dag en forsøgsordning, hvor 10 byer i landet skal deles om 130 millioner kroner. De skal bruges på, at bymidterne skal genopfinde sig selv og få livet tilbage, forklarer indenrigs- og boligminister, Kaare Dybvad (S). - Jeg tror det er vigtigt at kigge på, hvilke andre ting man kan gøre for at gøre det attraktivt for folk at opholde sig i midtbyerne, siger han til DR . I den sammenhæng kan kultur og specielt biblioteker spille en afgørende rolle, hvis man skal modvirke den såkaldte DONUTEFFEKT. I Donut-byer er der befolkningsvækst i forstæderne, og folk i forstæderne tager ikke længere ind til byen for at handle, fordi de handler på nettet, i storcentre eller i de større byer, hvor de har arbejde. Denne effekt ses i de små og mellemstore byer, hvor man endnu ikke har fundet en løsning på problematikken. I sådanne byer kan kultur og kreativ udnyttelse af bymidten spille en særdeles vigtig rolle Det ligger i forlængelse af regeringsudspillet fra sidste år "Tætte